Hun var ved at blive vanvittig af at vandre hvileløs rundt. Hun havde ikke rigtig set noget til sin herre siden gården på huset. Han var blevet så mærkelig. Phoenix følte sig forvirret og alene. Mest af alt bare forvirret og måske endda efterladt! At han ikke engang gad at give hende ordre mere men bare værfede hende væk fra sig.
Phoenix tørrede hidsigt tårerne væk fra sit ansigt mens hun vandrede ned af de knastørre gader i Rubinien. Byen hvor vand var en mangelvare i forvejen, men det var det eneste sted hun kendte hvor.. hvor slaveri var tilladt.

Hun var blevet taget hånd om i Samsons nærvær. Phoenix ønskede at kategorisere sig selv som hans ynglings. Men hun var vred over den opførsel han nu vidste hende. Som var hun overhovedet ikke vigtig mere. Hun skulle vise ham. Måske en anden ville tage imod hendes uundværlige værdig. Phoenix var en god slave.. En dygtig slave. Hun skulle vise ham.

Hun rundede et hjørne for at miste pusten som hun gik ind i et monstrum. Hun stirrede ind i den grå beklædte hud, og bakkede langsomt som hun løftede blikket. Phoenix hev efter vejret og stod derefter som lænket til stedet. Hvad. Var. DET!

Det havde været en ganske almindelig dag for Nagendra. Han havde været på job i et stykke tid, fordi at hans herres datter skulle rundt og se på nogen ting på markedspladsen og så tog de Nagendra med så han kunne sørge for at ingenting skete for dem. Og ikke noget som helst ballade kom i nærheden af dem. Det var som om at som folk så det tårnhøje halvdyr, så holdt de sig bare på afstand. Nok også med god grund. Det var en lille klan Nagendra kom fra, men en klan med et godt omdømme. Ingen ville krydse elefantmændene og damerne. 

Han havde gået nede af de lange gader, egentlig på vej hjem, da noget småt var gået ind i ham. Men nu føltes det meste også småt når de gik ind i ham. Det var sjældent at de nåede ham til over brystet, så alting var småt, og ofte måtte han bukke sig ned eller kigge meget langt ned for at se hvad der var nede på jorden.
Denne gang var det en kvinde, eller en pige. Han selv var ikke rykket ud af flækken da hun gik ind i ham, han var som en mur der bare stod der foran hende, næsten dobbelt hendes højde. Hun gik ham jo ikke mere end op til livet.

"Det må De undskylde, jeg håber at du er okay," sagde han i en dyb brummende stemme. Hans små gule øjne, kunne næsten se onde ud, som de næsten var gemt helt væk i hans ansigt, især fra den vinkel som kvinden udentvivl så ham i.

Phoenix sank en klump der havde formet sig i halsen og der var ingen tvivl om at hun stirrede. Hun havde hørt om minotauere. De store komennesker eller hvad man nu skulle kalde dem. Men det her var ikke en minotauer og slavepigen kunne vitterligt ikke forholde sig til at stå overfor en elefant!!
Det blev noget utydelige lyde af øhm og øh der undslap hendes læber i stammende stil..
Generelt var det et farligt syn og Phoenix var ikke sikker på at hun nogensinde hvade følt sig så lille før! Og Samson havde ellers været god til at tynge folk i knæ.
Men han talte høfligt til hende, med sin dybe brummende stemme som Phoenix ikke kunne bestemme sig til var faretruende eller beroligende. "øhm.. j-je.. Ja.. ja jeg er okay.." Men hun rørte sig stadig ikke ud af flækken. Nøjes blot med stadig at stirre op på ham med en let åben mund. "Hvad er du?" Phoenix var ikke kendt for at være tilbageholdende eller hvad man kalder høflig. Hun talte frit fra posen når hun havde muligheden for det - det havde også skaffet hende nogle prygl.. men ikke flere end hun kunne klare.

Minotaurerne var alligevel også et hoved lavere end Nagendra, så selv i de kredse var han stor. Nej, han skulle ud og omgås med giganter for at finde nogen på størrelse med ham selv. Eller noget der var større faktisk. Ikke at der var mange af sådan nogle.
Han rømmede sig lidt da hun spurgte om hvad han var for en. "Jeg er Nagendra Bhargava. Stolt efterfølger af Bhargava slægten som består af halv elefanter," sagde han. En ting han tydeligvis var blevet opdraget med. Og hans stolthed var stor når det kom til sin slægt. Han kunne forstille sig at være født ind i en mere ærefuld slægt. Han bar det navn på sine skuldre og han ville gøre det stolt. Ligesom hans forfædre og søskende gjorde.
Han overvejede dog slet ikke at det var mere information end kvinden havde spurgt om. Og at hun kunne være ligeglad.... heller ikke at hun måske ville være bange af hans høje person og små gule øjne. Hvad andre tænkte var jo oftes underordnet.

Phoenix blinkede et par gange, stadig med munden åben og en anelse målløs. "Aha.." Halv elefanter.. Så man da ellers bare det. Det var virkelig ikke lige hvad hun havde regnet med at løbe ind i denne dag. En slavehandler eller tre. Måske en minotauer.. Men en halv elefant. Nej, nej, det havde hun ikke lige tænkt over kunne ske. "Øhm.. Hej" hvad pokker sagde man til en halv elefant? "Jeg er Phoenix.. på vej til.. øhm.. hedder det stadig et slavemarked?" altså hvis han var herfra måtte han da vide hvor hun skulle gå hen eller ikke skulle gå hen. Hans høje og store person, samt de små gule øjne var virkelig ikke en betryggende faktor, men han virkede ikke til at ville lamme hende en lige højre uprovokeret.. det var rar viden at have sig.

Pigen var noget besynderlig, men Nagendra tog sig nu ikke af det meste. Han havde mødt sin del af mærkværdige væsner gennem årerne, og hun var kun lidt besynderlig.
"Slavemarkedet? Hvad skal sådan en som dig, på sådan et sted?" spurgte han forundret. Det var ikke noget rart sted at være, og selvom Nagendra så det som værerende en naturlig del af Balzera, så var han ikke alt for glad for det. Men han var ikke en person der ville blande sig i balancen. Nej, han var ikke andet end en vagt, og var da også ganske tilfredst med dette. Aladrios skulle nok sørge for at balancen blev holdt i denne verden, og hvis tingene så for slemme ud, så måske ville Nagendra blande sig, men i sidste ende udlignede tingene sig alligevel.

Phoenix vejede lidt med hovedet til begge sider mens et stort smil brydede hendes læber. "Sælges selvfølgelig!" hun lød alt for glædestrålende til at det var slavemarkedet hun havde snakket om at hun skulle finde og sælges på. Til en ny herre. Det skulle være en herre, hvis hun selv skulle bestemme.. Kvinder så aldrig så rart til hende, af en uforståelig årsag hun simpelthen ikke kunne forstå. "Jeg har mistet min tidligere herre" hun så nedtrygt ud og bed sig i læben for en kort stund. "Jeg har vandret og vandret.. og jeg er nået frem til, at en ny hersker er min bedste chance!" stod hun fast og løftede hovedet som om det var den mest normale samtale i hele den vide verden.

Nagendra kiggede noget undrende på pigen foran ham. En der ønskede at finde en ny herre. "Nu ved jeg ikke hvilken slags herre din var, men hvis du ønsker at finde en ny er slavemarkedet ikke et godt sted," kommenterede han. Det kunne godt være at den store elefantmand ikke var en der nødvendigvis hjalp andre, men slavemarkedet var alligevel aldrig et sted han ville sende andre hende. Det var et grusomt sted, og selv Aladrios ville ikke ønske det for nogen. Der ville altid være godt og ondt i verdenen, men slavemarkedet var bare ikke humant.
"De er modbydelige væsner. De stiller slaverne op, med næsten intet tøj på, og i visse tilfælde intet, og sælger til højst bydende. Selvfølgelig ikke uden et par ordentlig prygl først, hvis man ikke opfører sig ordentlig. Du ville nok ikke blive solgt som meget andet end til en at varme sig med i sengen desværre." Nagendra havde set sin del af slaver i Balzera, og han vidste hvad der skete, og hvilke slags slaver der endte hvor. Det var en del af livet for folk her, og især Nagendra kunne se det, fordi han var en vagt, og derfor nåede at få en vis mængde omgang med slaver.

Phoenix lavede et eftertænksomt ansigtsudtryk "Nok ikke... Min tidligere herre var Samson.. Han var vidst ikke så rar... Altså det syntes andre vist ikke.." Phoenix kunne ikke helt bestemme sig til hvad hun tænkte. Han var aldrig særlig sød ved Zidiac, men hun kunne nu godt li ham. Han var så hyggelig når un var der.

Okay, forklaringen lød ikke særlig rar. Phoenix blev i hvert fald lidt mindre munter i sine træk. "Oh... nok ikke en god ide så..." hun så helt og aldeles nedslået og nedtryg ud nu.. Hun havde regnet med at alle hendes problemmer blev løst hvis bare hun fandt en herre til at tage sig af sig! Så kunne hun slappe af igen, uden at tænke på penge og hvordan hun skulle skaffe mad. Jo, hun havde haft pligter hos Samson, men det var ikke slemt. "hvad gør jeg så?

Det gjorde Nagendra lidt ked af at se at kvinden ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Det havde trods alt ikke været hans mening, men slavemarkedet var bare ikke det sted man skulle gå hen, hvis man ville værdsættes. eller værdsættes for andet end sin krop. Mændene for at være gode til at arbejde. Kvinderne for deres evne i sengen. Det var i hvert fald ofte sådan det endte med at være i Nagendras øjne. En god ting at han var ansat og ikke en slave.
"Måske du skulle prøve at blive ansat i stedet for? Nu ved jeg ikke hvad du lavede for din gamle herre, men mon ikke nogen heromkring ville ønske at ansætte dig på de samme vilkår? Det eneste der ændrer sig, er at du bliver betalt for det, og kan komme ud af det, hvis det viser sig at han eller hende ikke er så gode som du kunne have håbet?" foreslog Nagendra så. Det ville vel egentlig ikke være så anderledes for hende, hvis hun kunne finde en.

Phoenix trak lidt på skulderne. Det var jo lidt begrænset hvad hun kunne, men det var ikke så meget det at hun ikke kunne få arbejde, men det var bare så hårdt hele tiden at tage vare på sig selv! Det var nemmere at have andre til at gøre det. Men hun tænkte over forslaget. Den store elefant havde vel en god pointe. "Jeg kan se ind i fremtiden.. Altså ikke altid med vilje, men sådan.. til husbehov" forklarede hun, måske håbende at manden kunne hive et eller andet frem af hatten som hun kunne ansætte sig ved og derefter havde løst alle sine problemer. Hun orkede ikke at blive voksen! Nok var hun over tyve år gammel, men hun havde aldrig skulle tage vare på sig selv som sådan. Det var stadig skræmmende at tænke på hvad hun havde måtte gøre de sidste par måneder. "Men jeg er virkelig dårlig til at passe på mig selv" indrømmede hun med et dybt suk og så op på elefant manden med et sørgeligt blik i de store rosa øjne.

Nagendra stod og overvejede situationen. Han ville da gerne hjælpe hende, men det var begrænset hvad han kunne gøre. Han havde allerede advaret hende om slavemarkedet og han kendte ikke nogen han kunne præsentere hende for. Eller det var i hvert fald ikke hans plads at gøre sådan noget.
"Jeg tror desværre ikke jeg kan hjælpe dig lille ven. Det er jeg ked af, men jeg er sikker på at du nok kan finde nogen der kan passe på dig," indrømmede han. "Bare husk hvad jeg har fortalt dig om slavemarkedet. Det er ikke et rart sted." Mon ikke hun ville finde en der kunne passe på hende. Hvis ikke. Hvem vidste hvad der så ville ske med hende. Balzera var trods alt et hårdt sted.

Phoenix nikkede nedtrygt og tænkte tydeligt over hvad han havde sagt. Det var aldrig rart ikke at kunne finde hjælp til det man rent faktisk søgte, men det var jo ikke elefantens skyld. Om ikke andet kunne hun krydse af på en liste at hun havde set så stort et halvdyr! oven i købet venligsindet, hvem ville havde troet. Måske hun i virkeligheden skulle søge efter noget andet i livet. Et sted at høre til hvor hun selv havde valgt at være der, måske? De steder hang bare ikke på træerne. Og manden havde ret. Rubinien var ikke stedet at finde det.. "Skal jeg nok.. Og skla nok passe på mig selv - så godt jeg nu formår.." svarede hun med en lidt mere munter tone og et skævt smil på læberne. "Du skal også passe på dig selv, store fyr!" tilføjede hun inden hun gav sig til at hoppe afsted i gadedrengeløb, denne gang væk fra slavemarkedet - muligvis med kurs mod Medanien, eller hvor hun nu endte hende i verdenen. Det var aldrig til at vide.