Sara 23.11.2016 20:54
Solen står højt på himlen og vejret er varmt og tørt, igen - sådan har det været længe. Her ved sølvfloden dækker træernes kroner ikke totalt for himlen, så jeg bruger muligheden til at betragte den. Enkelte skyer driver dovent forbi, men ellers er den fuldstændig blå. Det er et flot syn, men efterhånden savner jeg et par mørkegrå regnvejrs skyer. Og det gør skoven vidst også. Et højt plask lyder og fanger min opmærksomhed. Jeg ser overrasket rundt, da mit blik fanger Jacka, som har taget et kæmpespring ned i floden. Han ligner en druknet mus, og jeg kan slet ikke holde et grin tilbage. Jeg fører en hånd op for munden, for at forsøge at dæmpe mig selv.
Det lille grønne væsen ligner fortsat en druknet mus, da han kommer op på bredden - men i hans øjne hviler det mest stolte blik. Der går ikke mere end et par sekunder, så ryster Jacka sig så voldsomt, at vandet står omkring ham - og rammer mig. "Nej Jacka, nej!", siger jeg grinende, alt imens jeg holder hænderne frem foran mig. I et forsøg på at skærme for vandet. Det lille pelsklædte væsen springer afsted igen, og jeg ser blot smilende efter ham. Han er i sandhed et muntert selskab.
Med et søgende blik leder jeg efter et godt sted at sidde, og jeg finder da også et helt perfekt sted; så jeg sætter mig op ad et træ, som står så tæt på flodbredden, at jeg kan have fødderne i sølvvandet. Jeg sætter skoene ved min side og finder min fløjte frem, for derefter at spille en munter melodi.
You'll find me dancing in the moonlight!
Billede af Ruwen er taget herfra; https://dk.pinterest.com/pin/417286721707215371/
Billede af Jacka er taget herfra; http://lisatoms.deviantart.com/art/Forest-Chibi-Dragon-Spirit-526436798