I elvers øjne var Shailaja stadig ung, og derfor var det nok ikke sent for hende at begynde at drikke, men for andre racer var det nok sent. Dette gjorde dog ikke Shailaja noget, da hun for få måneder siden rigtig var begyndt at tage en tur på en af de snuskede kroer for at drikke sammen med alle slags klamme og kriminelle typer. Det gjorde ikke så meget for Shailaja kunne tage vare på sig selv. Men drikkeriet fik hende til at stoppe på at tænke på forfærdelige ting, som hendes situation som slave.
"En til øl," råbte hun højt over alle de snakkende munde, og et lille fnis kom da også fra hende. Priserne var godt nok steget med tørken, men Shailaja skulle jo lade som om at hun var rigmandsdatter, så hun skulle ikke mangle penge når hun var nede på markedspladsen. Han havde godt af at hun brugte hans penge på ting som disse. Så kunne han lærer det!

Shailaja hørte en stemme, meget ulig resten af stemmerne i kroen. Den lød på ingen måde som alle de prostituerede eller kriminelle kvindelige stemmer. Og den tonelejet var for.... var simpelthen forkert. Dette fik hende da også til at undre sig, så hun kiggede op og ganske rigtigt sad der nærmest en helt lille solstråle.
Dette fik Shailaja til at knibe øjnene sammen, men alligevel flyttede hun sig hen, så hun sad ved siden af denne her solstråle, og stirrede for lidt, inden hun rakte ud for at røre ved det brun-rødlige hår. ingen fornemmelse af en personlig bobbel. Hendes fingerspidser nåede da også kun at røre håret, før at hun begyndte at fnise helt vildt. Dette var måske en meget underlig måde at starte et bekendtskab på, men Shailaja var fuld,og når hun var fuld var hun  fnisende og ikke mange ting gav mening.

Det var ingen hemmelighed at Svana elskede selskab, men dette var nok en af de første gange, at en havde sat sig ved siden af hende ganske frivilligt! Nej hvilken gave! Tænk at hun skulle være så hurtig til at finde en ven, det var slet ikke gået op for den lidt naive og venlige sjæl, at stedet hun var kommet ind på, måske ikke lige var stedet for hende. En øl blev sat foran hende, og hun skulle lige til at drikke, før hun mærkede nogle fingre der rørte kort ved hendes hår.
Svana gjorde store øjne, og vente sig imod den fnisende pige. Men det forbavsede udtryk holde dog ikke længe, for at Svana selv småfniste, af hvad? Ja det vidste hun ikke, men det var da dejligere at grine end det var at græde. Sådan var hendes filosofi da!

,,Kan du godt lide mig hår?’’ spurgte hun glad, og rakte hånden frem ,,Jeg hedder Svana! Og du er?’’ hun ventede kort på at der blev givet hånd eller ej, før at kruset nu blev sat for munden, og næsten halvdelen af kruset forsvandt ned i gnomens mave. 

Det var ikke fordi at Shailaja ikke havde set hår som det før, men der var bare noget så betagende ved det i den snuskede kro. Noget hun ikke oplevede ofte. "Ja, det er vældigt fint," sagde hun, og kruset med øl hun havde kaldt på tidligere, blev sat foran hende, selvom hun havde fået ændret plads. Hun var efterhånden en af dem der kom her jævnligt.
"Shaija.." startede hun ud med at sige og så så noget utilfreds ud i hovedet og sad næsten og lavede øvelser med sin tunge. "Shailaja," kom det så ud. Ja Det var hendes rigtige navn. Så kunne de snakke. Hun glemte fuldstændig at give hånd til den lille person foran hende, fordi hun havde været så fokuseret på at sige sit eget navn.

,,Oooooh tusind taaak!’’ sagde hun glad, og tørrede øl skægget væk med håndryggen, det var ikke særlig tit hun fik så dejlige komplimenter. Hun blev helt varm i, mens hun betragtede kvinden der tydeligvis havde lidt besvær med at udtale sit eget navn, givet det var da også et ganske svært navn.

Hun trak noget mere af øllet, og svang lidt frem og tilbage med sine ben. ,,Er du en elver?’’ spurgte Svana, uden helt at tænke over, at det nok ikke var særlig venligt at stille sådanne spørgsmål. Men Shailaja’s øre, gjorde at dette var et meget nærlæggende et, og så måtte man jo spørger hvis man gerne vil have svar. Hun så sit krus stadig var halv fyldt, hvis hun skulle følge med denne Shai, Sha-il-aja?’s tempo, så måtte hun jo hellere skynde sig, så resten af den gyldne væske forsvandt ganske hurtigt, og en ny øl var bestilt. 

Shailaja's navn var nok ikke beregnet til at blive sagt fuld. Det var ikke sådan noget forældre tænkte over når de gav deres barn et navn dog.
HUn nikkede begejstret, da Svana spurgte om hun var en elver. "Ja, men jeg er ikke som de andre elvere jeg har hørt om," sagde hun så og lænede sig lidt ind, og vinkede Svana ind til hende, hvor det lignede hun skulle til at fortælle hende en hemmelighed. "Hele min familie er nemlig fra ørkenen," hviskede hun så, og begyndte endnu engang at fnise. Det gjorde ikke ondt at snakke om hendes familie, for de var alligevel dem der havde fået sat hende i denne her situation, men det var alligevel usædvanligt at støde på en ørkenelver, selv på disse kanter.
"Du må være.... en... ummm.... dværg?" sagde Shailaja så og lagde hovedet på skrå, som fik hendes øreringe til a rasle lidt. "Nej vent... dværge har skæg... ummh..."

Svana smil kunne næsten beskrives som et, der nåede fra øre til øre, havde det været fysisk muligt at brede sin mund så meget. Det var en virkelig interessant person, hun havde fundet sig her, og hun kunne godt forestille sig at resten af aften, ville være fyldt med historier hun aldrig kunne drømme om at få.
Da der pludselig blev gjort anliggende til, at de skulle være hemmelighedsfulde, var den lille kvinde hurtig til at efterkomme ønsket om, at hun skulle komme tættere på. Der blev dog også gjort store øjne, da hun fortalte hun var en ørken elver. Så de fandtes virkelig? Det var nu ikke så mærkeligt, at der eksisterede racer, som for mange blot var myter, hun selv var del af en race som folk kunne læse om i meget få, og sjældne bøger. Af hvad hun vidste, var hun den eneste af sin slags. Men virkelig, ørken elver! Se hun have jo haft ret, denne aften pegede virkelig i retning af spænding. Men før hun nåede at spørger ind til denne spændende nyhed, begyndte kvinden foran hende at gætte hendes race. Dværg, Svana begyndte at grine hjerteligt, ja det var den typiske folk spurgte om. Men nej, det kunne man ikke sige hun var, som sagt, ikke noget skæg det var klart. Men hun var også meget mere spinkel end en typisk dværg ville være.

”Jeg er en ganske speciel en! Jeg er noget man kalder en gnom” hun gjorde store øjne, og nikkede bekræftende på det hun havde sagt. 

Shailaja gjorde store øjne om racen, der meget fint passede på Svana's øjne. HUn havde hørt det ord før! Hvor var det henne? Nå ja, der havde vidst været noget i noget undervisning engang om racer. "Men... men, er de ikke, så små?" spurgte hun så og prøvede at vise med sine fingre hvor små de var, men endte bare med at have sin tommelfinger og pegefinger presset sammen. Hun kneb så øjnene sammen. Det kunne da også godt være at Svana var så lille og Shailaja bare ikke havde opdaget det. HUn bestemte sig dog hurtigt for, at det ikke var noget hun skulle tænke på, og tog i stedet for en stor tår af sin øl. Aaahhh, det var nu dejligt.
Måske Shailaja ville have været mere interesseret i det usædvanlige selskab, hvis hun ikke allerede havde været så stangvissen, men på den anden side, hvis hun ikke havde været fuld, havde hun nok aldrig taget interesse nok til at snakke med den lille perosn.

Svana kunne slet ikke stoppe sig selv i, at begyndte at grine rigtig højlydt, da der blev spurgt om hun ikke burde være så lille, som bare få centimeter høj. Ej det troede hun vidst ikke var sagen, hun var jo bare samme højde som en dværg, bare lidt mere spinkel og uden skæg! Hvilket faktisk var ret dejligt, hun troede virkelig ikke hun ville se godt ud med et skæg, hun lagde dog alligevel to fingre ved hagen for at mærke efter, men selvfølgelig skulle man jo aldrig sige aldrig.
Hun fulgte hurtigt trop med den anden, og satte kruset for hendes mund. Men hvor Shailaja drak en slurk, drak Svana hele glasset næsten, på nær – hun kiggede ned i kruset og konstaterede der stadig var en lille bund slat tilbage. Nå hvilken skam, men så måtte man jo bare bestille en ny en, og det gjorde hun skam også med det samme.

”Så hvad laver en ørken elver som dig selv, her i denne kro?” 

Nu havde Shailaja også brugt en god del af dagen på at sidde og drikke sig fuld alene, så hun havde ikke behov for ligeså meget alkohol lige nu. Hendes blå øjne var dog stadig vildt distraheret af håret. Ja, hvis solen ikke var gul, så ville den helt sikkert ligne Svana, så meget var hun sikker på. Hvis altså også solen havde været en person. Det var vel også vigtigt....
"Jeg... drikker min herres penge væk," sagde hun og fnes for sig selv. Ja, så kunne han lære det. Hun overvejede nok ikke at selvom priserne var gået op på øl her i ørkenen, så var det ingenting i forhold til hendes herres formue, så ærligtalt var det fuldstændig latterligt at drikke pengene væk. "Hvad med en lille, bitte, itte, gnom som dig?" spurgte hun. Gnom lød næsten som en fornærmelse faktisk.. havde nogen brugt gnom som en fornærmelse før? Hvis de havde, så skulle hun nok finde dem og slå dem ned. Gnomer var søde!

Igen gjorde Svana store øjne, drikke hendes herres penge væk, var hun en slave, en tjeneste pige, hvad mon hun var? Og var det overhoved høfligt at spørger om sådan noget. Hey, er du en slave for en herre? Og hvis ja, hvordan ende du i den situation?
Nej det klingede ikke rigtigt i hendes hoved, så var det nok bedre at tie stille og bare nikke, som forstod man hvad der blev snakket om.

Heldigvis blev hun da også reddet på målstregen, da der blev spurgt om hvad hun selv lavede her. Ja det var jo straks meget nemmere at svare på, også behøvede hun slet ikke at kommenterer på det andet!
"Jeg er her, fordi magien alligevel ikke virker, så det var vel det mest perfekte tidspunkt at komme ud at se verden lidt!" hun svingede lidt med benene, som på ingen måde, kunne nå gulvet, eller stangen der var på denne her mærkelige barstol. Hvis det var dét man kunne kalde den. Ganske vakkelvorne!
"Selvom varmen nu ikke gjorde det bestemt nemt at komme hele vejen fra Medianen og her til. Men jeg klarede det! Så nu vil jeg drikke lidt øl, fordi det kan jeg godt lide."

Shailaja havde nok i sit fuldskab ikke haft noget imod at fortælle Svana om at hunv ar en slave. HUn lignede ikke en slave, men uanset hvor langt væk Shailaja gik, kunne hun næsten mærke halsbåndet om sin hals. Hun kunne mærke hvordan hun ikke var fri, fordi uanset hvor hun tog hen, så havde han forbindelser over det hele. Hun ville aldrig kunne blive fri med mindre han blev dræbt, for han havde i hvert fald ikke planer om at lade sådan en fin lejemorder gå.

"Det har du ret i," sagde Shailaja og nikkede lidt. "Øl er også godt," sagde hun og tog fat i sit krus og tilbød at skåle med Svana. "Til øl, gudernes drik," sagde hun grinende og tog så en stor tår af sin øl. Det var så hyggeligt at drikke, især med en som Svana. Svana var en sød lille ting. De skulle nok blive gode venner.

Afsluttet