Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 26.10.2016 13:23
Den sædvanlige larm og halvmørket, bød Jarko velkommen, da han åbnede den knirkende dør på de skæve hængsler til kroen "Den Hårde Hane". Det var endnu ikke sent nok på aftenen til, at kroens gæster var begyndt at skråle de sædvanlige, sjofle viser, men det var på mængden af allerede tomme mjødkrus tydeligt at se, at nogle af gæsterne allerede havde siddet her længe.

Man skulle passe på sig selv og sine ejendele her på "Hanen", men Jarko kendte efterhånden stedet godt, og pengene var alligevel lidt for knappe til, at han havde haft lyst til at tage turen forbi "Det Halve Svin" i stedet. Så Hanen var det blevet til, og den blandede lugt af gammel sved og et eller andet ubeskriveligt, ramte hans næse, som han gik længere ind i lokalet.
"Det sædvanlige." Brummede han, idet han nåede op til bardisken, og øjeblikket efter, langede krofatter et krus fyldt med en mørk væske hen til ham. En kvindes skingre latter kunne højlydt høres gennem rummet, og Jarko kiggede kort hen på en af 'Hanen's sædvanlige piger, der havde taget plads på skødet af en mindre klog gæst, der sandsynligvis ville ende med at bytte hele indholdet af sin pengepung for en kønssygdom eller to. Roligt tog Jarko en slurk af sit krus, idet han så rundt i rummet for at få øje på kendte ansigter.
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 27.10.2016 22:58
Kvinden der trådte ind af døren var bestemt ikke typen der plejede at komme på Hanen. For det første var det korte hår lige lidt ofr avant garde til klientellets simple smag, for det andet havde hun stadig alle sine tænder, for det tredje havde hun for meget tøj på: en brun uldkjole der egentlig sad ganske stramt og hentydede om en ganske velformet krop nedenunder - den så bare også ud til at tage mere end 5 sekunder at åbne, hvilket desværre overskred mange af mændenes koncentrationsevne. 
Samtidig var der en lethed over hendes bevægelser, som var hun ikke tynget ned af skidt, møg og alskens bekymringer - sidstnævnte var især hyppige på kroen, folk kom i hvert fald ikke for det opvaske vand de kaldte øl. Hendes lyse, blå øjne funklede af skælmskhed, men der var også.. en uskyldighed som en mere opmærksom observatør måske ville bemærke. Måden hun blatant, næsten nysgerrigt stirrede på de fornikerende folk.. Måden et groft klap i røven blev mødt mere med forundring end forargelse.
Og så fik hun øje på Jarko, og hvis man havde fundet hende smuk før var det intet i sammenligning med da et smil lyste hendes ansigt op. Med næsten dansende skridt fandt hun vejen til hans bord og satte sig overfor ham. Et ord forlod de velformede læber, nu permanent kruset i et afventende smil.
"Jarko.."
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 08.11.2016 20:12
Jarko tog en solid slurk af sit krus: væsken var stærk og havde en eftersmag, der antydede, at indholdet var lidt en blanding af alt, hvad der nu lige havde været inden for kroværtens rækkevidde. Han havde dog ikke forventet andet, for man besøgte ikke 'Hanen' for at få en udsøgt smagsoplevelse hvad alkohol og for den sags skyld alt andet angik.
Han lænede sig tilbage i den umage stol og lod hænderne glide hen over hanken på kruset. Det havde knebet lidt med gode kunder til hans forretninger for tiden, og han havde ikke haft det store held i spil: alt i alt noget der betød, at krystallerne var raslet ud af lommerne på ham, og han nu måtte nøjes med de mindre behagelige steder i byen, som for eksempel Hanen, hvad mad, drikke og selskab angik.

Selskab .. Hans blik faldt på den unge kvinde, der netop var kommet ind af døren, og lige som mange andre i rummet, fulgte hans blik hende, som hun gik gennem rummet. Man så ikke hendes slags komme på et sted som dette, og Jarko rynkede brynene, hvorefter mild overraskelse stod at læse i hans ansigt, da hun satte sig over for ham.
"De kender mit navn, frøken..?" Han lænede sig en anelse frem med et kort blik over skulderen. "Jeg vil råde Dem til at passe på.. Denne kro er ikke for pæne piger, og De tiltrækker meget opmærksomhed." Ganske rigtigt, flere af mændene i rummet sad stadig og gloede på hende. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 20.11.2016 16:06
Aella fnes og gjorde et lille kast med hovedet, selvom hendes hår ikke var i nærheden af hendes øjne - en gammel vane, sandsynligvis. Hun tog ikke hans advarsel meget alvorligt og det viste sig. Hvis der var noget hun havde hørt hele sit liv, så var det at hun ikke egnede sig til omgivelserne. Måske fordi hun havde for vane at opsøge denne slags skumle steder, noget der bestemt ikke havde ændret sig.
Hvad havde ændret sig dog var.. ja enten var Jarko pludselig meget mere ekspressiv, eller også havde hendes forvandling af uforklarlige årsager gjort det nemmere for hende at forstå ham. Mystisk.
Hun lænede sig ind over bordet, hvilket havde en række effekter: Det bragte hende tættere på, tillod hende at skæve ned i hans uappellerende øl, accentuerede hendes barm mod bordkanten, fik hendes kjole til at klistre lidt mod overfladen, men vigtigst af alt: gav et lille klonk fra hendes ærme der afslørede at hun var bevæbnet.
"du lyder som om du har glemt mig.." Sagde hun og spidsede utilfreds læberne - men smilet forblev konstant, lurende i hendes mundvig.
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 04.01.2017 21:13
Krostuens gæster undrede sig tydeligvis over, hvad den unge, kønne pige lavede i Jarkos selskab, og han sendte et olmt blik i retning af de nærmeste. Hænderne var knuget om mjødkruset, og man kunne se, at han tænkte som en rasende. Forhåbentlig var det ikke noget med, at han skyldte frøkenen penge..
Det lille klonk der afslørede tilstedeværelsen af en eller anden form for våben gik ikke hen over hovedet på ham, og han undrede sig igen over, hvad en lille dame som hende foretog sig på et sted som dette. Hun forventede tilsyneladende en eller anden form for ballade, siden hun var bevæbnet - eller også var det bare sådan for en sikkerheds skyld. Det var en blanding af de to årsager, at Jarko altid selv gik med våben.

Hun så bekendt ud, afgjorde han, idet han granskede hendes ansigt og forsøgte ikke at glo for åbenlyst på hendes barm, der ikke ligefrem blev mindre tydeliggjort af hendes lænen mod bordet. Det var ikke hendes ansigt, men hendes opførsel, der mindede ham om noget, besluttede han sig til sidst, men han kunne ikke rigtig sætte en finger på det.
"Jeg beklager.. Jeg ville ellers tro, at jeg ville kunne huske det, hvis vi havde mødtes før.." Sagde han undskyldende. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 08.02.2017 15:28
Aella sukkede dramatisk. Det var da også for dårligt når ens barndomsvenner ikke engang kunne huske en, hvad var verden blevet til; småabsurde omstændigheder til side. Hun havde da genkendt ham selvom han var et årti ældre - så svært var det da ikke!
"Nåh.. mente ellers at jeg skyldte dig penge." Sagde hun lavt og trak kroket på skuldrene, "..men det kan godt være at jeg tog fejl."
Hun smilede drillede til ham og lagde roligt venstre arm ind over bordet og strejfede hans håndryg med sine fingerspidser. Den klirren der kom fra dette ærme var bestemt intentionel og lød på ingen måde som et våben. Den magiske gnist der skød mellem deres fingre ved kontakten var derimod ren, ufrivillig vane som hun lige tjekkede op på hans helbred.
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 12.02.2017 21:00
Kvinden lod til at more sig kosteligt over, at Jarko ikke kunne genkende hende. Igen afsøgte han sin hukommelse, men han kunne virkelig ikke bestemme, hvor han dog kunne have mødt hende før. Selvom der var noget ved hendes opførsel, der mindede ham om .. et eller andet.
Han spidsede dog ører med det samme, ved lyden af klirrende krystaller. Det var ikke noget nyt at Jarko manglede penge, når han befandt sig på 'Hanen', for havde han haft mere på lommen, havde han valgt en kro der serverede noget bedre mjød, end den stærke men ikke specielt velsmagende væske i kruset foran ham.

Hans hånd var hurtig til at gribe fat i hendes fingerspidser, som hun rakte ud efter ham. "Det lyder som noget, der kunne hjælpe på hukommelsen.." Begyndte han, men hans øjne blev en smule større, da han lagde mærke til den lille gnist, der dukkede op ved fingerkontakten. Det var helt utvivlsomt noget, han havde set før, og igen stirrede han forundret på kvindens ansigt. Det begyndte at give mening. Måden hun opførte sig på, altså. Men det var ikke noget under, at han ikke kunne genkende hende, når han havde været vant til hendes skikkelse som et fire-årigt barn.. "Aella! Hvad er der sket?" Udbrød han. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 03.03.2017 23:11
Aellas udtryk antog en antydning af selvtilfredshed da Jarko endelig gennemskuede skuespillet; endelig hende. Hvor det var ganske sjovt at bondefange folk fra tid til anden, og hun havde nydt at give vage hints og se hvor vidt hun kunne skubbe ham før han gættede det, havde Aella ikke for vane at omgive sig socialt med idioter. Hun havde en ganske specifikke logiske stier hun fulgte i vildnisset af hendes sind og så mere end en smule ned på folk der ikke kunne følge med.
Derfor blev hendes hånd ligeledes dvælende på Jarkos, fordi han havde gættet det - som den første af hendes tangerende bekendskaber. Hun belønnede ham med et tandsmil af slagsen hun havde fået fortalt, gjorde mandfolkene bløde i knæene. Nogen fordele måtte der vel være i at have succubusdronningen som patrona. Ikke at hun kunne bedømme effektiviten af hele øvelsen i denne instans - hun havde ikke ligefrem udsyn til hans knæ.
"Nårh, du kender mig.. Altid omskiftelig. " svarede Aella og smækkede benene op på bordet, med noget større lethed end i hendes barneform. Bevægelsen vækkede en del opmærksomhed fra barens amøber der stjal udiskrete blikke i hendes retning. Aella ignorerede dem, hendes interesse lå ikke der, "..Drak en aldringselixir. Teknisk set en gift, brugt på hinanden af jaloux kvinder og den slags.." Aella strøj et hår om bag øret og trak på skuldrene, "For mig betyder det et par år sådan her før min krop springer tilbage til sin faste form."
Hendes smil blev smørret og hun betragtede ham under sine lange øjenvipper, ".. Kan du lide det?"
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 07.03.2017 12:23
Jarko var ikke sikker på, om han nogensinde havde været ude for noget særere, end at have set en 4-årig barnekrop være gået til en voksen kvindes på hvad .. var det et halvt år siden, han sidst havde set hende? Ikke mere end det. En lille sveddråbe havde formet sig på hendes pande, og han trak ganske langtsomt hånden tilbage. 
Aella havde aldrig været et nemt barn at omgås. Hvis man da kunne kalde en engel, hvis alder i virkeligheden langt overgik hans, et barn. Men der havde trods alt været en vis fordel i at vide, at man til en hver tid kunne smide hende over skulderen og bære hende væk. En voksen, flirtende Aella var i hans hoved langt farligere.

Han var ikke engang sikker på, at hun kendte betydningen af alle de lumske blikke, værtshusets mandfolk kastede i hendes retning. At flere af dem, når hun forlod stedet, sandsynligvis ville forsøge at følge efter og overmande hende i en mørk gyde. Heldigvis var pigebarnet ikke helt ringe, når det galdt om at stikke af i en fart, men han sendte alligevel et brysk øjekast i den nærmestes retning, før han igen vendte sig i stolen mod den unge kvinde, der skandaløst havde smækket sine slanke ben op på bordet.
"Så .. hvordan er det endelig at være blevet voksen?" Brummede han, åbenlyst ignorerende hendes sidste spørgsmål. Om han kunne lide det .. lige nu gjorde forandringen ham mest af alt utilpas. Ikke, at hun nogensinde havde været den mest tilregnelige type, og der var da også klare ulemper ved at være fanget i en børnekrop. Måske var det godt for hende, at prøve noget andet, tænkte han for sig selv og forsøgte at slappe en smule af. 
 
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 08.03.2017 17:04
Aella vippede lidt med fødderne mens hun betragtede Jarko forsøge at forholde sig til den pludselige forandring. Langt det mest af deres omgang havde egentlig fundet sted da de begge var børn, men i de måneder de havde rejst sammen havde hun erfaret at han generelt blev lidt forvirret af hendes krop kontra hendes sind. Nu da kroppen var passede lidt bedre i størrelsen, burde han bedre kunne finde ud af det.
Det så umiddelbart ikke sådan ud; Aella bed sig i underlæben. Var det bare hendes fantasy, eller var hans ører blevet lidt rødere? Hun skjulte et grin.
"..Mærkeligt. Skræmmende." svarede hun på hans spørgsmål og kunne ikke skjule sin alvor bag sløret af nonchalance, "..Folk behandler mig anderledes, det er sværere at skjule mig. Jeg var ufatteligt klodset de første uger. Men jeg fungerer også bedre mentalt, sprogligt.. Forstår ting jeg ikke forstod før.. Og.."
De fyldige kinder antog en lidt mørkere kulør og da hun atter så op på Jarko under øjenvipperne, var det med en oprigtigere blufærdighed end han nogensinde havde set fra hende. Aella gnubbede sin overarm, "..Altså.."
Men hun nåede ikke at gøre sætningen færdig før hun blev afbrudt. En stor, svedende og alkoholiseret mand var pludselig helt oppe i hendes ansigt med en eller anden ringe gennemtænkt scoresætning. Aella rystede på hovedet, men han virkede insisterende.
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 11.03.2017 19:34
Jarko rømmede sig en smule. "Ikke så underligt. Hvis du ikke skulle have bemærket, er det en ret attraktiv voksenkrop, du har fået fingrene i." Hans ører var helt klart blevet en smule røde, og han skyndte sig at tilføje: "Altså ud fra et rent objektivt synspunkt." Aella skulle endelig ikke tro, at han lagde han på hende. Selv om han tydeligvis var meget forvirret over hendes pludselig skift i krop, kunne han på ingen måde abstrahere fra, at hun normalt plejede at have et barns udseende.

Måske var det godt for noget. Jarko havde trods alt mest omgået hende, da han selv var et barn, og han havde let ved at undervurdere den intelligens, der rent faktisk gemte sig bag hendes uskyldigt udseende ansigt. Det var ikke så mærkeligt, at hun havde nemt ved at svindle folk..

Han udstødte et tungt suk. Det havde kun været et spørgsmål om tid, før krogæsterne begyndte at blive nærgående. Jarko sendte sit bedste, bryske blik i retning af manden, der pludselig var kommet tæt på Aella. "Kan du ikke se at damen er optaget?" Sagde han højt for at de andre ved de nærmeste borde, der sikkert havde samme tanke, også kunne høre det. Indvendigt bad han til, at manden ville lytte og ikke starte et eller andet kroslagsmål til ære for den (tilsyneladende) unge kvinde.
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 11.03.2017 20:10
Aella rødmede. Lige pludselig og ustyrligt. Hun havde fået kastet lignende komplimenter efter sig før, men ikke af folk af betydning. Afbrydelsen kom netop som hun skulle til at åbne munden for at svare.. noget.. måske at hun først nu kunne se at det var han også. Under alle omstændigheder døde stemningen lidt der, men hanen var - på alle dage - ikke oplagt til den slags samtaler.
Da Jarko kom til hendes forsvar dukkede hendes grin atter frem. Det var nu rart at han stadig ville beskytte hende, selvom hun ikke længere var lille. Ganske roligt glemte hun sin første impuls, hvilket havde været at lade vingerne skyde frem fra ryggen og ramme den klamme fyr i skridtet.
I stedet sprang hun smidigt op og stå på bordet. Selv uden vingerne fremme var hendes særprægede forhold til tyngdekræften evident idet hun med lette skridt krydsede bordet uden det rokkede det midste. Hun lod sig blidt dumpe ned på i stolen ved siden af, tæt opad Jarko. Den anden fyr fik et lidt anstrengt smil, men det lod endelig til at han fattede hintet. Aella så op på barndomvennen.
"såh.. hvad var du ved at sige?"
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 12.03.2017 23:22
Det føltes helt forkert at se Aella sidde over for sig som en rødmende, ung kvinde. Han mindede sig selv om, at han nok burde bede hende om, at finde andre steder at hænge ud for fremtiden, for Hanen var ikke helt stedet for hendes slags. Havde det sådan set aldrig været, men havde hun set højt og helligt på. Forskellen nu var bare, at hvor de fleste herinde trods alt ville lade et barn være, var det ikke helt det samme med en attraktiv, ung kvinde.
Ikke, at man kunne bebrejde dem, når man så de billige skøger, der ellers gik rundt på beværtningen - der var trods alt en grund til, at man skulle være meget desperat for at betale for en tur med en af dem. Og ikke kun på grund af kønssygdommene. I sammenligning lignede Aella en ren engel.. et lille fnys kom fra Jarkos næsebor over tanken. Han slog hurtigt ud af hovedet, at han mere end én gang selv havde overvejet at købe sig til lidt selskab på Hanen.

Han blev ved med at stirre på Aellas beundrer ind til han modvilligt fik forføjet sig, omend hans blik skævede til Aella, der tog en let og elegant tur hen over bordet for at ende ved hans side. "Du syntes ikke du fik nok opmærksomhed i forvejen?" Mumlede han og gjorde et kast med hovedet for at gøre opmærksom på, at ham den klamme ikke var hendes eneste beundrer i krostuen.
Han rykkede sig en smule for at gøre bedre plads til hende, før hans hænder igen fandt mjødkruset. Det var ved at være tomt. "Var det egentlig med vilje, du tog den dersens eleksir?" Spurgte han til sidst. 
Jarko Ralon - "Kragen"

Aella

Aella

Omrejsende heler; småsvindler.

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 75 år

Højde / 104 cm

Tower 13.03.2017 00:14
Aella smilede brilliant op til Jarko. Hun havde altid fundet ham ganske dejlig, men det var som om hun havde et helt andet perspektiv på det nu. Hvor meget han end muggede og agerede gammel mand, vidste hun at hun altid kunne regne med ham.
"Jeg er jo nødt til at vise dem at jeg er.. hvad var det nu? Nå ja, optaget.." lo hun og vrikkede sig lidt bedre til rette i sædet. De her stole var vitterligt noget af det mest ukomfortable hun kunne forestille sig, men Jarko var varm. 
Til trods for hvor konsekvent hun lagde an på ham, havde Aella egentlig ikke gjort sig nogen planer hvad angik sin høje, dystre ven. Skiftet i krop havde været nok til at rykke et stykke af hendes identitet løs og hun arbejdede stadig på at genfinde den. Det her hjalp.
Jarkos næste spørgsmål fik dog den unge engel til at fjerne hovedet fra hans skulder hvor det kun havde hvilet et flygtigt sekund og hun så forundret op på ham.
"Hvad får dig til at tro det..?" spurgte hun, lidt hastigt. Det var egentlig et mere åbent spørgsmål end først forventet, men det ramte stadig sømmet chokerende lige på hovedet, og nu havde hun nok afsløret at der nok ikke havde været helt rent mel i posen.
Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 16.03.2017 22:36
Endnu et fnys kunne høres fra Jarko. Jo, tak, det viste hun så sandelig. En del af ham ville nok nyde de misundelige blikke fra kroens gæster, hvis det ikke lige var fordi, han selv var så svedende og utilpas ved situationen. Det var ikke hver dag, den person man kendte som gående rundt i en barnekrop, lige pludselig voksede op fra en dag til en anden..
Han flyttede sig dog ikke, da hun vrikkede sig tættere på. Så længe de andre troede, at hun var med ham, var der vel en chance for, at den næste tænkte sig lidt bedre om, før han nærmede sig med en dum scorereplik. Jarko ville trods alt gerne passe på Aella, hvor utilpas han end var, over hendes flirten. 
I baggrunden havde den lumre fyr, der tidligere havde været henne ved dem, grebet fat i en af kroens faste skøger i stedet. Hendes kaglende latter lød højlydt gennem rummet.

"Åh du ved.." Han rettede sig en smule op i den umage stol og så på den unge kvindeskikkelse med et hævet øjenbryn. "Ikke så tit man lige indtager den slags ved et uheld.."
Jarko Ralon - "Kragen"

Jarko

Jarko

Proteaus' Laugmedlem

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 53 år

Højde / 184 cm

Krystal 12.07.2017 22:06
Aftenen gik efterhånden på hæld, og som det blev senere steg larmen og lummerheden i krostuen. Jarko tømte sit sidste krus og tog en beslutning om, at dette sted på ingen måde var passende til at have en samtale med en ung dame. Han tog Aella ved armen og førte hende ud derfra: det ville alligevel gøre godt med lidt aftenluft til at klare tankerne og få styr på denne nye, besynderlige situation.
Jarko Ralon - "Kragen"

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 1