Sarafina havde aldrig helt fundet ud af hvorfor, men hun kunne ikke lide den anden. Hun var for krigerisk, for kæphøj, for.. for meget af alle mulige ting som Sarafina bare ikke kunne håndtere. Samtidigmed svansede hun omkring og kunne ikke bestemme sig til om hun var menneske eller Ork - ubestemmelig til at gå fuldt til det ene eller det andet.
Og nu. Nu skulle Sarafina selvfølgelig arbejde sammen med selv samme plageånd, som hun tænkte alt andet end højt om. Et dybt suk forlod de blege læber, og øjnene blev smalle. "Hvorfor Lazura? Det er fattige fiskerbønder.. Chancen for at de har tilegnet sig en dæmon slave er begrænset" Øjnene lynede mod den anden, som hun afventede et svar.
Sarafina havde haft sine forhåbninger om at kunne skrabe belønninger til sig. Blive anset af mørkets lord, som mere end blot en hjernedød kriger i rækken. Men med Azurien som destination at gennemsøge, kunne hun kysse enhver forfremmelse væk.
De stod stadig udenfor byen, og kiggede ned på den. Sarafina var klædt neutralt i jægertøj for at undgå at tilstræbe sig opmærksomhed. Enhver i byen ville i hvert fald bemærke hvis tog top klædte krigere, med mørkets tegn skrigende frem fra alle sider kom bragende ind i byen, og så kunne det blive svært at lokalisere eventuelle dæmoner og deres hersker.
Let the sin we swim in drown us • Let the world shatter into dust
Nothing else matters • Only Us
Krystallandet
