Amy smilede et lille smil, men kunne ikke lade hver med at have en underlig følelse i maven. For hende var det jo ganske normalt at der skete alvorlige ting, specielt i hovedstaden, men de seneste år havde godt nok været en prøvelse så det baskede. Det havde været en tid med stor forandring, på mere end en kant, og Amy forsøgte at se positivt på det, men det var svært. Krig, pest, kaos.. hvad blev det næste?
Hjemme og tryg. De to ting havde ikke altid siddet sammen i Amys verden, og hun måtte indrømme at det lød overmådelig fristende. Specielt den del om at være tryg, og det fik hende til at smile "
Det lyder rart" Det gjorde det virkelig, og Amy lyste også lidt mere op ved tanken og smilet blev afslappende ved den blotte tanke om at falde til ro og ikke længere strejfe rundt med tanke på hvornår man næst skulle få sig et måltid mad. Såfremt hun kunne finde sig et fast sted.
Apropos mad. Amy rystede let på hovedet ved hans spørgsmål "
Nej, jeg har ikke noget på mig lige nu" svarede hun ganske roligt tilbage. Det var ikke så unormalt og Amy tog det umådelig let selvom hendes mave knurrede let misfornøjet af hende. Amy havde haft mange dage i sit liv uden mad, så en dag til eller fra gjorde nok ikke den store forskel.