Mitch

Healer og Kiles Engel

Status: Inaktiv

Godkendt: 05.06.2015

Antal posts: 149

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Oliver Mitchell
Kaldet: Mitch
Køn: Mand
Alder: 32
Fødselsdag: 11. november 1979
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Kile
Erhverv: Healer og Kiles Engel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Engel

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 82 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Sort
Hårstil: Tætklippet og tykt.
Øjenfarve: Blå
Kropsbygning: Velproportioneret, bredskuldret, veltrænet og i kontrol.
Hverdagstøj: Han går som reel klædt i sort eller gråt. Støvler, bukser og skjorte er standard, som frakken er det når han er ude. Vingerne giver nogle udfordring, men ikke mere end at det kan håndteres.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han bære stadig et ar fra det sværdhug der i sin tid dræbte ham. Det eneste mærke som forblev efter han genopstod.
Særlige kendetegn: Hans sorte vinger er svære at skjule eller overse.

Magi

Magisk evne (1): Healing.
Evnen til at gøre skade ugjort, genskabe det ødelagte og hjælpe det brækkede på vej falder Mitch naturligt. Det er en evne han trænet i fra tidlig alder og som han har fuld kontrol over. For ham er væv, muskler og organer - alle de bløde dele - lettere at heale end knogler. Han kan genskabe ødelagt væv, men kun hvis det grundlæggende stadig er der. FX genskabe hud og kød på en forbrændt hånd. Det vil dræne ham totalt og alt efter hvor kompliceret tage mere end en omgang af healing. (Sætte noget samme og få fibrene til at mødes - simpelt; få væv til at gro frem - krævende; få specialiseret væv til at heale tilbage til funktion - meget kompliceret og krævende)
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Synsk.
Nutiden. Han modtager passivt glimt af nutiden. Det er altid omhandlende personer, som senere vil få betydning for ham på den ene eller den anden måde. Det er ikke noget han kan kontrollere andet end afbryde og så er de væk efterladende en nagende fornemmelse af at have misset noget vigtigt. Fra tid til anden fortsætter glimtende med at omhandle den samme person indtil han har mødt denne.
Fremtiden. Han kan koncentreret forsøge at fange glimt af fremtiden. Jo nærmere nutiden jo større sandsynlighed for at de giver mening, men mest af alt får han slynget mulige begivenheder i hovedet for hvad kan ske, hvor som helst, når som helst.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Helbredelse, forståelse, retfærdig, tålmodighed, sværdkamp
Svagheder: Stolthed, loyalitet, ubevæbnet kamp, vise og indrømme svaghed, miste kontrol, rødhårede kvinde/piger
Interesser: Balance, folkeslagenes historier og traditioner, udviklingen i landet, magtbalancen, retfærdighed
Drømme/ønsker: Han drømmer om et land i balance. Et land hvor langt de fleste kan have et område hvor de kan føle de kan leve som de ønsker, men uden konstante krige arterne imellem. Han ved det er en utopi, men det er en han finder det værd at arbejde hen imod.
Elsker: Torden, højder, balance, musik, kamille, orden, bjerge, stilhed
Hader: Afmagt, meningsløs vold, respektløshed, illoyalitet, kaos, forræderi
Helhedsindtryk af personlighed: Beregnende, kontrolleret og reserveret er alle ord der falder naturligt i forbindelse med Mitch. Han tænker før han handler, tænker før han taler og tænker før han dræber. Med en ro og et overblik der ofte provokerer og som altid eksisterer bevæger han sig rundt i verden. Observerer mere end han blander sig, men ingen er i tvivl om at han har en mening om det meste, som han blot vælger at holde for sig selv. Alting har en tid og et sted at blive sagt og ikke alting behøver nogensinde at blive det. Intet forhastes igennem, men tiden tages og bruges.
Han smiler sjældent, ler sjældnere, men trækker alligevel ikke humøret ned med sin tilstedeværelse. Han har humor, skønt den kan være noget tør og langt imellem at han lade den komme til udtryk. Loyal til sin leder og til sit ord. Uden mindste vaklen og uden at være til salg længere. Princippernes mand, der for opgaverne løst og men som helst holder sig i baggrunden og lader andre stå frem og tage æren. Han ved hvad han er værd og hvad han har udrettet trods alt.
En privat mand, men trods alt en mand med lyster og behov. Også disse holdes dog i kort snor som temperamentet der isner folk der vækker det af dets slummer. Han er i kontrol i alle henseender og ønsker at det skal være sådan. Sit privatliv holder han for sig selv, som sin fortid fra før han stod op af graven.
Bag kontrollen og det reserverede ydre gemmer han også på en medfølende sjæl. En blidere side der skinner igennem når han bruger sin helbredende kræft. Ganske få individer kommer tæt nok ind på livet af ham til at han også vise dem den side, men for ham er den en svaghed.

Baggrundshistorie

Barndom: Mitch blev født ind i en ganske velstående familie i en landsby i det nordlige krystalland. Den var velstående efter landsbyens forhold vel at mærke og mest på resurcer frem for penge. Han var den næstældste og samtidig anden dreng i familien. Efter ham kom tre piger til før ligevægten blev oprettet med en sidste dreng til flokken. En stor flok, men ikke for stor som andre af familierne i landsbyen, der havde flere munde at mætte end muligheder for at skaffe mad på bordet.
Som næstældst voksede Mitch op i skyggen af sin bror Bryan. Han overtog den andens tøj, når den anden var vokset ud af det; overtog den andens pligter, som den anden voksede til nyere og hårdere; og han vidste hans bror ville være den der arvede hjemmet og forretningen med tiden, når deres far blev for gammel til at tage sig ordentligt af den.
Til en start var det en torn i siden på ham som han ikke kunne få ud. En uretfærdighed for ham blot fordi han var de år yngre. Som han blev ældre indså han dog fordelene ved ikke at være den ældste. Han skulle ikke tænke på familien i et og alt han gjorde, ikke handle efter hvad gavnede forretningen bedst muligt, ikke vælge en pige til familiens bedste.
Han var ti da han indså det - i hvert fald de første ting - og familien var fuldtallig. Hans pligter var så småt begyndt at vandre ned til søstrene og nye komme til ham. Andre end hans storebror havde haft og især da han afslørede sine voksende evner for helbredelse i efteråret. Det sendte ham effektivt i en anden retning og til templet lidt udenfor byen hvor præsterne oplærte ham i brugen af hans magi samtidig med at de lærte ham brugen af våben. Uroen i landet var taget til og ingen behøvede synske evner for at vide der snart ville blive brug for alle de våbenføre mænd landsbyen kunne mønstre.
Før forudsigelserne dog kunne træde i kraft skete flere andre ting der forandrede alt for Mitch. Først blev han forelsket i en af landsbyen unge piger. Hun var alt han kunne ønske sig i en pige. Blid, lattermild og smuk. Derudover kom hun fra en god familie og med en pæn medgift. Hun virkede til at gengælde hans interesse, men intet af det betød det mindste, da det kom til stykket. Bryan blev fundet det bedre parti for hende.
Som forlovelsen blev erklæret gav Mitch parret sin lykønskning. Den næste morgen var han dog væk og så sig i mange år ikke tilbage. Han rejste sydpå gennem landet hvor han levede af sine evner med sværd og magi.
Fortid frem til hans død: Det var ingen let måde at leve på og ingen fredelig periode at gøre det igennem. Mørket var begyndt at røre på sig i ladet og andre kræfter i landet mente også de havde ret til deres del af kagen. Mitch undgik det værste, men fandt sig med tiden oftere og oftere i situationer hvor vold var vejen folk valgte til at understrege deres pointer. Det gjorde ham hård og afstandstagende til alle omkring ham.
Og så faldt lyset.
Med mørket ved magten blev intet bedre. Det lidt håb Mitch havde set som han rejste rundt svandt ind til de mindste gløder. Hans evner var mere skattede nu end nogensinde, men mad var alt han kunne få for at bruge dem. Nød var over landet, mørket forstærkede det kun og lyset var ikke at finde nogen vegne. Alt nogen havde at støtte sig til var dem selv og deres nærmeste.
Det blev ved i årevis. Mitch drev fortsat rundt blandt de forskellige befolkningsgruppe i krystallandet. Han mødte dem på deres vilkår, lærte sig om deres traditioner og deres fordomme. En viden han gemte og brugte når nødvendigt.
Så faldt mørkets magt og lyset vendte tilbage.
Ikke at alt forandredes ved det. Mitch så stadig det hærgede land og dets befolkning. Han oplevede stadig hvordan bander af lovløse slog til og forsvandt, men værst så så han ikke lysets krigere gribe ind. De var der, det vidste han, men ikke hvor han var.
Hans rejse havde ført ham nordpå igen og til en landsby ikke langt fra den han voksede op i. Det var her han fik den tvivlsomme fornøjelse af sin anden magiske evnes første aktivering.
Mitch vågnede med blikket et helt andet sted end hvor han var. Han så en sal eller et kapel oplyst af månens stråler der faldt ned over en kvinde med front mod alteret. Omkring hende stod mange andre, men kun en stod foran hende. En der var langt ældre end hende og som smilede som hun trak hætten på kvindens kappe tilbage og tog hendes ansigt mellem sine hænder. "Velkommen i blandt os, Cecelia Måneskygge." Så blinkede han og synet var væk. Udenfor lød råb og kamptummel. Mitch greb sit sværd, som han kom op og i støvlerne, men andet nåede han ikke at få på.
Landsbyen var blevet angrebet som solen var stået op og af en overlegen styrke. Mitch så mænd kæmpe og falde for at beskytte deres hjem og familie, men uden at det ændrede på kampens udfald. Selv gjorde han hvad han kunne for at beskytte dem han lige nu var i blandt. Han var en bedre kriger end landsbyens mænd, hvilket så også gjorde at han skilte sig ud i kampen.
Nok til at bandens leder pegede ham ud.
Nok til at han blev omringet og afvæbnet af en overmagt.
Nok til at lederen gjorde ham til et eksempel for hvad resten kunne vente.
Som han med en skødesløs bevægelse stødte sit sværd i brystet på Mitch og gennemborede hans hjerte.
Fortid frem til nu: Smerten var ubegribelig, da Mitch slog øjnene op. Han burde ikke slå øjnene op. Han vidste det stød han havde fået havde været dræbende og havde set lyset forsvinde fra verdenen. Han vidste han var død af det. Alligevel fandt han sig selv liggende på en slette med en sort, stjernebesat himmel over sig og ingen ide om hvorfor.
Smerten aftog lidt efter lidt, men kun for at lade ham mærke hvordan kulden bed i hans krop. Det var ikke vinter, men det var heller ikke spor varmt. Langsomt fik han sig sat op, kun for at stivne ved fornemmelse af nye muskler i bevægelse og noget stort bag sig. Han drejede hovedet for at se og mærkede sig strække vingerne ud som følge af tanken. Noget der gjorde ham om noget mere stiv end nogensinde. Vingerne var så sorte som natten og ikke til at benægte var der. Han rakte forsigtigt om alligevel for at sikre sig han ikke var gået helt fra forstanden også. De var at mærke under hans fingre.
Det tog ham et par forsøg at komme vaklende på benene og endnu nogle øjeblikke derefter at vove forsøget med at bruge vingerne. De bar og som de gjorde det søgte han i den retning hans sind trak ham. Noget havde kaldt på ham siden han vågnede og skyldte Kile så meget for at bringe ham tilbage at se hvad det var.
Let - og stadig nøgen - landede han på gårdsplads indenfor murene af en borg i bjergene. Hans blik gled rundt til det faldt på en kvinde der kom ud fra en fløjene. En kvinde han havde set før. Hun smilede til ham og rakte en bylt af tøj frem. "Velkommen til Greystone." Han tog tøvende mod bylten og fulgte hende så indenfor med et let nik. Det skulle blive interessant at se hvad der skulle ske næst.
Værste minde: Hans død. Han drømmer stadig om den og vågner med fornemmelse af ikke at kunne få luft.
Bedste minde: En sommerdag da han var barn. Alle seks søskende er sammen og nyder solen i græsset i et sjældent øjebliks fred for alting.
Barndomshjem: Loanhill

Familie: Gerald Mitchell, far, 62 år
Elizabeth Mitchell, mor, 56 år
Bryan Mitchell, 37 år gifte med Ingrid Mitchell, 31 år, og de har børnene: Gerald, 11 år, Sasha, 8 år og Oliver, 4 år
Joy Campbell, 32 år, gift med John Campbell, 35 år, og de har børnene: Kate, 12 år, Annica, 9 år, og Harry, 7 år
Daisy Hartwood, 29 år, gift med Michael Hartwood, 35 år, og de har børnene: Angus, 10 år, Heather, 7 år, og James, 4 år
Jasmine Mitchell, 26 år
Logan Mitchell, 23 år

Andet



@ London Fog by waxwng på Deviantart.com

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 9