*Jeg har aldrig været så langt væk fra skolen alene før*, en række forskellige følelser driver hen over hendes ansigt i takt med, at hendes tanker skifter karakter fra at være vemodige ved tanken om de venner hun lægger bag sig, til bekymring for det ukendte hun er på vej imod, til endeligt at fryse ved en lettere beslutsom mine, da hun minder sig selv om, at hun ønsker at forlade skolen og dermed endelig få en chance for reelt set at opleve noget.
Verden har stadig forventningens og drømmenes gyldne skær, hun er endnu ikke for alvor blevet præsenteret for livets barske realiteter, som nådesløst vil dukke op når en ung kvinde skal til at passe på sig selv. *Jeg er voksen nu*, tænker hun med et beslutsomt udtryk i ansigtet *det er tid til at finde ud af, hvem jeg er*. Hun hanker åndsfraværende op i sin nye taske. Den indeholder alt hun ejer i denne verden og var en afskedsgave fra hendes venner på skolen. *Gid jeg havde midler, som mange af de andre, at kunne opleve verdenen og ikke behøve tænke over hvordan* Hun kigger ned på sine fødder *eller, hvor ømme fødder man får*.