Daelys 11.08.2016 18:38
Gå til post-link
 

Daelys havde aldrig været på en kro før. Faktisk bevægede hun sig kun sjældent længere udenfor sine vante rammer end kort udenfor sin have. Derfor kunne intet ikke engang hendes gudindes ord åbenbart, have forberedt hende på den atmosfære, der slog mod hende med en sådan styrke, at hun ligeså godt kunne være væltet bagover, så snart hun åbnede døren.

Rejsende i hvad der lod til at være alle aldre og størrelser, færdedes her i forskellige grader af uvaskethed. Eller i hvert fald i hvad der for hende lignede uvaskethed. Der blev stirret noget undrende på den spinkle kvindeskikkelse i den dyblilla kappe som hun stod der i døråbningen med aften mørket som baggrund,  og endnu mere da hun endelig fik taget sig sammen til at træde ind i lokalet, alt sammen med en frygt i sine skridt, som om hun forventede at blive overfaldet indenfor de første to sekunder.

Selv da denne forventning ikke blev til sandhed slappede hun dog ikke mere af, men trak i stedet kappen tættere om sig og satte sig i det allermest afsides hjørne hun overhovedet kunne komme til, imens hun mumlede hektisk for sig selv, hvilket kun trak flere undrende blikke til hende.

”Oh, Gudinde, hvorfor ledte du mig herhen af alle steder? Vi kan jo intet opnå her,” hviskede Daelys panisk og lod de slanke nærmest mamorhvide fingre glide opgivende henover sit ansigt, før hun lod de tofarvede øjne afsøge lokalet for noget. Hvad dette noget var vidste hun ikke helt. En smule flugtvej måske. Alt hvad hun vidste var, at hun havde haft et syn. Et der virkede ekstra uklart selv efter Gudindens standarder, men dette havde kun gjort den unge, selvudråbte præstinde mere opsat på at finde ud af, hvad det betød. Der havde været noget med nogle marker og enge, hvilket i første omgang havde ledt hende til Medanien. Så havde der været et menneskefyldte lokale og en eller anden skikkelse, som hun havde på fornemmelsen ville blive vigtig. Det menneskefyldte lokale havde ledt hende her til. Noget hun gradvist fortrød mere og mere. Og så til sidst havde der været noget med havet som hun stadig ingenlunde forstod.


Dette måtte være en test fra gudindens side. Hun måtte finde denne person, hvem end vedkommende så end var. For personen var vigtig for gudinden og ved at finde vedkommende ville Daelys hæve sig i værdighed. Ja, sådan måtte det være.