Solen stod højt og skinnede ned på de fredfyldte haver. Der var allerede begyndt at komme frugter på træerne, og der var et par enkelte præstinder, der gik rundt, endte for at hjælpe nogle mennesker, eller samle nogle friske frugter eller urter sammen.
Reina gik rundt på de smalle stier for selv sig. Normalt havde hun et par præstinder eller unge nonner med sig, men ikke denne gang. Hun havde behov for at have lidt alene tid og nyde det gode vejr. Og så kunne hun passende også hente nogle friske helbredende urter til templet.
Den nye plage havde været meget drænende for ypperstepræstinden, og hun havde også fået et magineutraliserende armbånd, så hendes evner ikke gik amok. Men stadig de dage hun ikke havde haft armbåndet på, havde det drænet næsten alle hendes magiske kræfter og når hun ikke sov ordentlig om natten, kunne man godt se at det tog på ypperstepræstinden. Men selvom hun havde det svært med den manglende søvn og nu ikke at kunne bruge sine magiske kræfter, så havde hun altid et venligt smil til alle der kom hendes vej, og var altid villig til at hjælpe.

Hun stoppede op ved et af frugttræerne og forsigtigt pillede et stykke frugt ned og tørrede det lidt i sine hvide ærmer. De var ikke helt modne endnu, men det var nu sådan noget vidunderligt frugt her i haven. Hun priste sig virkelig lykkelig for at Isari havde viste hende denne vej.

Afsluttet