Rejsen havde været lang, og der var stadig et langt stykke at gå. Savannah, den ene af lederne for Topalisfolket, havde med sin husbond besluttet sig at se om de kunne få hjælp til de ukontrollerbare kræfter der hærgede blandt folket på øen. Savannah havde allerede i hjertet besluttet sig for hvad hun ville gøre hvis de ikke kunne hjælpe med at fremskaffe nok magineutraliserende genstande, hun ville ikke være den der var skyld i at deres folk og land gik til grunde.

De var holdt på turen for i aften, Olympus og hende. Nær en klynge af træer var en lille lejr hurtigt blevet smækket sammen, mens Olympus var draget ud for at finde noget de kunne spise. Hun selv havde plukket nogle bær af en ribsbusk, lavet ål og sat deres telt op, mens hun holdt øje med om der skulle komme andre. De var jo trods al ikke på deres egne enemarker længere. Det vr alt sammen nyt og spændende, noget hun håbede hun kunne lære noget af. Med et lille smil satte hun sig for at lune sig ved bålet mens hun nu blot ventede på maden og manden.

( Slog 1 og 3 for hendes evner ingen kaos for nu.. undskyld den dårlige opening post ;) )

Elasha havde valgt at forlade Evlerly i denne tid da hun havde oplevet kolosale forandringer for sine evner. hun tog sine hænder om sig da hun var bange for hvad der ville ske vis de kom frem. for hvert skridt hun tog voksede blomster og hun havde svært ved at finde et sikkert sted. hun så nogle træer længere væk fra Elverly og vælgte at kravle op i et af dem. hvor gang hendes hånd satte sig på en gren voksede en gren ud på træet og Elasha kom helt op i træet og tog hænderne til sig igen. "please stop nu med at gøre det" hviskede hun til sig selv som hun så på blomsterne der vidste hvor hun var gået og grenene der var kommet på træerne.

her sad Elasha helt til om aften og hendes energi level blev lavere og lavere da hendes chaka blev brugt op. hun hørte skridt nede på jorden og kunne se nogle længere fremme. hun lagde hovedet på skrå og pludselig kom der slyngplanter op af træet mod hende selv noget hun ikke ønskede og tænkte men da hendes magi gik amok kunne hun ikke selv vide det før at en af slyngplantens arme snoede sig om hendes ben og længere ned af grenen og hun blev hevet med og hæng pludselig der og i chok råbte hun "Hjælp!"

(slog en 6)

At magien i krystallandet var gået amok, havde gjord at Olympus var nød til at søge væk fra hans folk, og hans kone men på grund stædigheden som hun besad fik han ikke lov til at tage selv af sted, så han havde givet sig i sidste ende og havde begivet sig væk fra Toplalis, og folket bag de havde slået lejre nær en klynge af træer, og imens hans hustrue gjord klar med dvs ting tog Olympus ud for at finde noget de kunne spise.

Der gik ikke længe før Olympus støde på hans første måltid, en hjort var kommet til syne, Olympus havde sin trefork med og med det samme fik han kastede den af sted imod dyret, og med det samme blev dyret nedlagt og treforken vende tilbage til dens eger man, Olympus fik dyret slået ihjel og hev det over sin krop og vende næsen tilbage til lejren, men på vej hjem hørte han noget uventet et råb om hjælp, det fik Olympus til at smide byttet på jorden hvor efter han kiggede op og fik øje på en kvinde som hang ud fra et træ, det lignede at træet havde fanget hende med grene," hold ud " sagde han og kalde sin trefork til sig og kastede den af sted imod grenen der holde hendes ben, grenen gik over og Olympus greb den fremmede i hans arme lige inden hun ramte jorden, han smilede venligt til hende ide hun var i hans arme, Olympus var meget muskuløs og det ville man også kunne se på ham, så at løfte hende ville ikke være noget problem. " er du okay " spurgte han og satte hende kort efter på jorden, hvor efter han gik hen for at samle sit bytte op igen.

han gik hen til hende igen " de er velkommen til at følge med hen til lejren og få noget at spise " sagde han med et smil på læben, Topalis folket var meget venlig af sig og meget åben overfor folk, der ikke var deres eget.

Om hun ville med eller aj måtte hun om, Olympus gik tilbage imod lejren og kiggede sig ikke tilbage om hun følte efter ham.

Tilbage ved lejren gik han hen til bålet der var lavet og smed dyret foran hans hustrue " så der mad min egen, og alt vel her " sagde han og gik hen til en spand med vand og vaskede sig lidt, da han var blevet lidt svedig.

Savannah løftede brat sit blik fra bålets flammer. Hvem havde skreget? Hun rejste sig, gribende om sin dolk mens hun spejdede rundt. En bevægelse i halvmørket fik hende til at være vidne til hvordan Olympus reddede en person fra et træ.. Et træ..? Hun hævede det ene bryn, mon det var en af de elvere hun havde hørt om før som et lille barn? Det rygtedes at de holdt af træer og deres evner var mest baseret på noget der foregik med naturen.
Nysgerrigt gik hun Olympus i møde, skævende om bag efter ham for at se om hun kunne skimte den anden. " Tjekkede du hende ikke for skader? " Hun havde nu ikke været helt tæt nok på at se det var en kvinde, men lyden i skriget havde været kvindeligt nok, derfra hun gik ud fra at det var en kvinde der var tale om. Hun rystede let, opgivende på hovedet mens hun hjalp sin mand med at få slæbt kadaveret hen til bålet, hvor hun kyndigt gik i gang med at skære huden af den så de kom ind til det saftige kød, som kort efter var at finde spiddet hen over bålet. Tilsølet i dyrets blod gik hun hen til Olympus og gav ham et kærligt kys uden at tage sig af at det nok kunne irritere ham at hun bare sådan smurte ham ind i blodet fra hjorten. " Min kære.. Med lidt held kan vi sælge skindet på vejen, det kan give flere penge til at skaffe noget neutraliserende til vores og folkets magi. "
Hun lod sig dumpe ned i det høje græs ved spanden og vippede forsigtigt lidt ud over sine hænder og arme. Skævende lidt rundt for at se om kvinden skulle dukke op igen.

Elasha hørte en råbe hun skulle holde ud. Elasha så ned mod jorden og pludselig kom en skikkelse til syne og kastede noget mod hende. hun fandt og ramte heldigvis ikke nogle grene men da han greb hende gispede hun lidt i chok. hun så op på ham stadig med hænderne ind til sig. hun så på manden der satte hende ned og hun bukkede som tak for redningen. hun så han hentede en hjort han havde dræbt. hun fik helt ondt af det stakkels dyr. hun smilte lidt da han invitterede hende med til sin lejre.

Elasha havde fulgt med ham fra skyggerne over til lejren og var lidt nervøs for om det var en fælde men hvorfor skulle han rede hende for at lokke hende i en fælde. hun så ned på sine skridt. Blomster igen, hvorfor kom der blomster hvor hun gik. var det pga hendes evne. hun kunne mærke hvor udmattet hun var. hun så på manden der havde redet hende og så en kvinde. med en dolk. hun trak sig lidt til kvinden brugte dolken på hjorten.
Elasha så hvor kærlige de var mod hinanden og da kvinden talte igen til manden kunne hun regne ud de var et par. hun så ned i jorden og så hvordan slyngplanter begyndte at vokse op omkring hende. "nej nej nej ned med jer" hviskede Elasha til planten og gik rundt om sig selv for så at komme til at gå baglæns og ind i paret. hun vendte sig hurtigt og gjorde sig så lille hun nu kunne fysisk. ikke at skrumbe men at trakke skuldrene op til hovedet. hun så på de to og vidste ikke hvad hun skulle sige. "undskyld" kom det dog fra hende.

Sved var der kommet efter nedlægningen af dyret, hårdt var det ikke men man måtte vise sig selv fra sin fine side og rene, ide han hustrue kom hen og kyssede ham iført af blod fra dyret, smilede han blot og gengælde det, " så må jeg jo bare gøre mig ren igen " sagde han og så hvordan hans hustrue placerede sig lige ved siden af ham, og lige idet hun tog lidt af vandet, fik han vandet til at lave et ordenlig plask sådan hun ville få vand i hovedet.

Man havde kun det sjov man selv lavede, Olympus bemærkede godt den fremmede komme tættere på og ide hun bumpede ind i dem, vende han sig om og så på hende " det er helt okay skulle spørger fra min hustrue om du er kommet til skade " sagde han og smilede til hans hustrue, de ord hun altid tænkte på, om folk var okay hvor Olympus bare reddede dem også var det bare det, men det så ikke ud til at den fremmede havde nogen skader, men hendes magiske problemer forsatte godt nok Olympus kiggede på hans hustrue " vi burde give hende en af hvor amuletter, eller hvad sagde han roligt, for deres opgave var at samle så mange amuletter som muligt til deres folk, og ind til vidre havde de 3, men det var ikke nok på nogen måde, men han kunne virkelig fornemme hvor svært denne fremmede havde det.

Olympus smed dyret på et spyd og satte det over bålet, han gik hen imod teltet hvor de sov og stoppede op lige foran indgangen " der går noget tid før den er klar så vi kan vel ligeså godt få tiden til at gå med noget " sagde og smilede til de to hun køn inden han gik ind i teltet.

Om savannah vil give en amulet til den fremmede bestemte hun selv, Olympus støttede hende uden set hvad.

"Du er måske ikke i humør til at gøre dig ren selv..?" Lød det drillende inden hun vendte sin fokus på vandet, der kort efter sprøjtede op i ansigtet på hende og gjorde både hår og hus samt den øverste beklædning våd. En kortlatter forlod hende. " Din bølle. " Inden blikket blev skænket til den faldende kvinde, opmærksomt og nysgerrigt. Med de flammende øjne nysgerrigt glidende hen over kvindens facon. inden de hæftede sig ved hendes ansigt mens et varmt smil forblev på hendes læbder. " Der er intet at undskylde for. Så længe du selv har det fint. " Blikket sænkedes som hun bemærkede sporet af blomster der fulgte hvor elveren gik. Sært.. Befrugtning.. Hvis bare hende og Olympus havdelige så let ved at gøre hende befrugtet.
" Jeg ved ikke hvor længe det har været sådan, men hendes chakra burde vel løbe ud snart.. Men ellers kan hun godt låne en så længe vi får den tilbage, der skal også være til vores folk, hvis hendes ledere er fornuftige vil de nok også selv sikre sig genstande der kan hjælpe deres folk. " lød det eftertænksomt mens hun fik vasket resten af blodet af sig.
Hun rejste sig op igen og gav pigen en støttende varm hånd. Hun mindede lidt om et dyr der havde fået tæsk sådan som hun stod og skrumpede sig. " Ikke vær bange, vi er bare gennemrejsende.. Vi forsøger at få skaffet så mange magineutraliserende genstande som muligt der kan hjælpe os og vores folk. '' Lød det forklarende. '' Mit navn er Savannah, han er Olympus. '' Hun nikkede med et varmt smil hen imod sin husbond, ikke spor i tvivl om hvad han mente med at 'underholde', ellers havde han vel blevet henne ved bålet. Roligt bevægede hun sig hen imod teltet, sendende et inviterende smil og blik til elveren.

Elasha så hvordan de sendte hende smil og hun blev derfor lidt mere rolig. hun rettede sig op da manden spurgte om hun var okey fra sin kone. hun smilte og nikkede. ja hun var okey. hun så på dem da de talte om amuleter og sådan. hun så ned på jorden hvor blomster voksede. det var lidt uhyggeligt. "jeg har haft dette problem siden jeg var ude i min have i formiddags." forklarede hun og så på sine hænder der stadig var ind til hende.
da kvinden præssenterede sig og sin mand smilte Elasha og nejede forsigtigt. "jeg er Elasha, hyggeligt at måde Dem og tak for hjælpen da jeg sad fast i træet."
Elasha var blevet mere rolig da hun mærkede hvor venlige de var. at de inviterede hende ind i ders lejre og tilbød hende en del af deres mad. hun smilte venligt og så på deres lille lejre. den var hyggelig men ikke så meget som elverly. men sådan havde alle det vel med deres hjem. Savannah og Olympus, de var vist ikke lige her fra omegnen. Elasha boede lidt længere væk fra denne plads da hun jo boede i elverly, hun savnede sig da sit hjem og sin morv. en spiciel kattelignenene væsen.

Olympus nikkede blot for lige nu var det mest vigtige at give deres folk amuletter, men han vil ikke have en eller anden i nærheden af hans kone der kunne gør hende skade så, han synes det ville være på sin plads og især hvis denne person ville blive her lidt " de kan få lov til at overnatte her, for en dag men så er de nød til at komme videre " sagde han med et venligt smil, lige nu var han nød til at tænke på hvad der var vigtigst for ham, og det var hans hustrue og hans folk.

" magien i dette land er ikke som den plejer, og det var da så lidt ingen oversag, men som sagt magien er virkelig forandret siden Kzar mora blev åbnet, jeg ved ikke hvad lyset har tænkt sig at gøre for at stoppe dette, for lige nu virker det som om det er mørket der har magten, og jeg har hørt rygte om en klan der holder til i de kolde bjerge også skulle være ude efter magten, de har en eller anden syg i hovedet herre, og med tre grupper hvis man kan kalde det det, som gerne ville have magten kan roligt ende i et massivt ødelæggelse af dette land, hvilket vil være en skam."  sagde han roligt

Olympus vidste meget om det som forgik i dette land da han altid gerne vil vide hvad der sker omkring ham, mest af alt for at kunne redde sit folk og hustru.

tvivler på i andre vil mere med emnet så afslutter det