
Avaion
Adelige - tidligere dødssynd for lyst
Oh, det var dog de kæreste reaktioner hun kunne få ud af dem begge.
Dog skuffede den mandelige karakter, da han alligevel formåede at holde noget af sin fatning. Dette måtte straks arbejdes på.
,,
Men kæreste dog'' hun sendte et strålende tandsmil ,,
Ingen grund til at dække dig sådan til med dine arme'' nogle slanke fingre tog et lille strå hår fra den unge dreng og kørte det bag øret uden at gøre mine til at flytte sig fra hvor hun stod. Hvilke bedårende små dukke hun kunne få lov til at lege med. ,,
Det er tydeligt at herren her, slet ikke kan stå for hvordan den kjole fremhæver de flotte kurve'' et let blink. Hun burde måske lade dem danse, det var jo tydeligt at det var dét de ønskede. Men hun var langt fra færdig her ude, og hvem vidste. Måske hun ville lade dem danse
andetsteds.
,,
Åh ja, det var da et dejligt møde vi havde den gang og hvor er mine manerer'' hun lod fingrene der havde rørte ved hans hår lige så stille glide ned af hans skuldre, mens hun skiftede lidt på benene og stillede sig tættere på Florence side. ,,
Mit navn er Avaion, en af de adelige fra Medanien.
Hun lod nu for alvor øjnene glide hen over den anden person i haven.
,,
Og hvem'' hun lod en lyserød tunge væde underlæben mens hendes øjne næsten slugte ham ,,
Er de om man må spørger?''
When I get down on my knees
Its not to pray