Pesten var kommet til Balzera. De første pestsmittede havde været blandt karavanerne, der var kommet til byen, og kort efter var sygdommen overalt i Rubinien. De ellers så livlige handelsdistrikter havde få besøgende og flere steder i gaderne lå de pestramte, der ikke var i stand til at få hjælp.
Solen bagte nådesløst over Balzeras markedsplads, hvor købmændene desperat forsøgte at holde liv i handlen. Dem, der tilhørte byens højere samfundsklasse, bevægede sig frygtsomt blandt hinanden - heldigvis var pestens ofre nemme at genkende, men man kunne aldrig være for forsigtig.

En tynd skikkelse i iført flagrende silkegevandter stod ved en af boderne og undersøgte varerne der. Hendes sorte hår bølgede ned over hendes ryg, og hun tiltrak sig en del blikke fra de forbipasserende. En stemme hævede sig over menneskemængden, da en af handelsmændene fik øje på kvinden.
"Jeg har set dig nede ved Kile-templet! Du kunne røre ved pestofrene ..." Tonefaldet i hans stemme var anklagende, og flere stoppede op, idet kvinden vendte sig mod ham. "Du må tage fejl.." Begyndte hun forsigtigt, men hun blev hurtigt afbrudt, da en anden stemme råbte: "Jeg har også set det! Hun har dæmonblod i årerne!"
Der opstod en urolig mumlen og håndgemæng udbrød flere steder, da folk forsøgte at komme tættere på. "Hendes blod kan redde min søn!" Råbte en kvinde. Hun var tydeligvis desperat, og hun forsøgte at skubbe sig vej hen til dæmonkvinden, der efterhånden indså at hun var ved at blive omringet. Hun vendte om og forsøgte at løbe, men flere af de handlende var hurtige til at spærre vejen. Det var tydeligt, at de fleste tilstedeværende var klar til at henrette hende på stedet for at redde deres nærmeste, der var ramt af pesten..



Alle der kan finde på en undskyldning for, at deres karakter er i Balzera, kan deltage i plottråden. Det er naturligvis op til jer selv, om dæmonkvinden bliver reddet - eller om I selv vil skaffe noget af hendes blod til .. eget brug.

Det havde været frygteligt at være vidne til hvordan pesten langsomt men sikkert, fik et godt og solidt greb om Balzera. Selv Sarghos havde ikke undgået den frygtelige plage. I starten havde Nia, som den healer hun nu engang var, forsøgt at redde de syge, men da hun selv havde fået smitten og nær havde mistet livet, havde hun stoppet sin gøren og laden og slæbt sig hen til Hakim der i, hvad der lod til at have været nær hendes sidste stunder, havde fået fremskaffet kuren imod det hele. Grimt havde det smagt, og ikke af urters nødvendige bitterhed.
Nu stod hun her i Balzera og så hvordan folk havde fundet en kvinde med dæmonblod i årerne. Og dog.. Nia var ærligt lidt i tvivl som hun tavst fulgte massen af mennesker, krænkende over de mentale tilstande de hver især befandt sig i. Og midt i det hele, en uudtømmelig frygt. En mand forsøgte at skubbe Nia væk, men hun svarede bravt igen ved at spænde ben for ham inden hun trådte ind foran kvinden, beredvilligt om ikke andet, så de ellers varme brune øjne sig køligt på folket foran hende. " Dæmonblod eller ej, vil I virkelig dræbe og tømme en kvinde for at redde jerselv og jeres familier?" Et sammentykkende ja lød fra folket. En tung sukken forlod Nia. " Hør her, selv healere kan røre pestofrene før de selv bliver smittet. Tegnene er ikke synlige fra det sekund hun selv rører dem. " En brokkende ly hørtes igen, og Nia var denne gang ikke sen til at reagere idet hun greb fat om den mørkhårede kvindes håndled og hev hende med sig gennem mængden. " Hvis du vil bevare dit liv, løber du, som var guderne selv efter dig.." Lød det imens hun fik gelejdet kvinden op af nogle trapper videre hoppende fra bygning til bygning gik det, ud mod bygrænsen hvor de forhåbentligt kunne få sig en kamel eller ej... Ellers ville Nia nok snart have set det sidste til verden.
Hun vidste at det var naivt gjort at hjælpe en fremmed uden nogen betaling, men kvinden udstrålede en frygt hun selv havde følt engang, dengang hun var låst i en mørk og lille fangekælder til lyden af en lidende Hakim og slag imod denne. Hun ville hjælpe hvor hun kunne, men det skulle ikke være på bekostning af en andens liv. Selv hvis kvinden var dæmon ville der være langt bedre mulighed i at hjælpe hende og tappe hende i små portioner over nogle uger, blod der kunne bringes videre men hun tvivlede på at befolkningen ville lytte til hende, en simpel sigøjners vildfarende fantasier.