Efter deres sidste og første togt på Krystalpaladset, havde de to jo været så meget opsat på at komme på endnu et togt, det kunne slet ikke gå stærkt nok, men de havde været nød til at slå koldt vand i blodet, for det havde faktisk været svært for Azia at komme af med det drageskæl som de havde fundet, men til sidst havde det lykkedes hende, og heldigvis var det inden at Neio kom retur til Hovedstaden.
De var sammen gået i gang med hvor deres første eventyr skulle gå hen og hurtigt var de blevet enige om at ørkenen kunne være et spændende sted at gå i gang og det glædede Azia sig noget så grueligt til.

Sammen havde de handlet nok proviant til en lang periode, men samtidig skulle de begrænse sig, for de skulle også kunne bære det, selvom at Azia havde foreslået at låne en kamel hos en af de karavaner eller nomader som normalt bevæger sig rundt ude i ørkenen og så kunne den sagtens bærer alle deres ting og de kunne skiftes til at blive båret af den, når deres fødder gav op.

--

Nu havde de befundet sig i ørkenen et par dage og det havde allerede været et meget spændende togt de var kommet på, der var måske ikke så meget at se, end bare sand, men bare det at Azia var kommet ud fra Hovedstadens grænser havde været et stort skridt i den rigtige retning. Men de havde skam stødt på små dyr som Azia godt vidste fandtes, men aldrig havde set før, små edderkopper og skorpioner og så havde hun bestemt heller aldrig set en kamel før, men sådan en havde de ”lejet” for noget af det guld som drageskællet havde givet dem og det havde virkelig været en stor hjælp, for dyret havde båret rigtig mange af deres ting, på deres rejse.

Nu var de kommet langt ud i ørkenen at der snart godt måtte komme noget skygge eller bare et lille træ hvor de kunne få et hvil, fordi de havde gået mange dage i træk og temperaturen var bestemt den værste ved dette togt, men Azia var sikker på at det var værre for Neio, fordi at han allerede havde pels og ligesom havde havde sagt at han ikke ville byde hende kulden i nord, så var hun lidt trist indvendig over at han skulle holde denne varme ud, men Neio var sej og brokkede sig ikke, men derfor måtte der godt komme en oase meget snart også fordi at horisont linjen var ved at blive mørk og Azia vidste godt at storm vejr ikke var noget der kom ret tit her i ørkenen, så det kunne næsten ikke være andet end en sandstorm og det ville aldrig være rart. Heller ikke selvom de fra start havde fået rigtig ørken tøj, som man kunne dække ansigterne fra sand.

Hun kiggede op på kamelen, hvor Neio sad, det var hans tur nu og Azia gik lidt foran og holdte kamelen i en snor, selvom den nok ikke ville løbe væk, så var det en sikkerhed for det. Hun smilede til ham igennem sit tynde tørklæde som hun havde trukket for munden, ”Tror du at det er en sandstorm som kommer forude, Neio? Jeg håber der snart vil komme en oase hvor vi kan få lidt skygge og måske slå lejr for natten”.
Natten i ørkenen var noget helt andet end dagen, om natten var her minus grader og de måtte derfor til tider bruge hinanden for at få varmen igen.

Turen til Elverly for at sælge drageskæl havde været en del mere kompliceret end han først havde i tankerne det skulle være, men på grund af Elverlys lukkede grænser havde han næsten givet op på overhovedet at komme ind - hvilket mest af alt var grunden til at det havde trukket ud med at komme tilbage til hovedstaden. Han havde nærmest løbet hele vejen tilbage fra Elverly for at finde Azia så deres rejse kunne begyndte. Han kunne simpelthen ikke vente. Tankerne havde fløjet rundt i hans hoved siden de havde skiltes på markedspladsen. Alle de ting de skulle opleve, forberedelserne dertil og bare i det hele taget det hele omkring idéen i at rejse ud i verden - det satte kriblende følelser i hele hans krop.
Det havde været utrolig hyggeligt sådan at skulle finde ud af hvad og hvor meget de skulle have med, deres påklædning og en noglelunde idé om hvor og hvor langt de skulle. Men spændende havde det også været - og spændingen steg kun endnu mere jo tættere de kom på dagen og jo mere klar de blev til turen.


Drageskællet havde virkelig gjort sig til nytte, eller fortjenesten for det havde. De havde fået fat i alt hvad de havde brug for - selv en kamel havde der været til at kunne leje. Hvilket de begge satte stor pris på. Neio tvivlede hvert fald på han talte for sig selv når han sagde at det virkede var en befrielse at kunne få lov at ride på kamelen når fødderne ikke kunne længere. På trods af at han selv var vandt til at bevæge sig meget rundt var det noget helt andet her. Dog var det ikke hans fødder der drev ham mest til pine, varmen gjorde et fint stykke arbejde for at gøre ham ør og træt i hovedet - dog var der en fin balance mellem spænding, adrenalin og godt selskab der lod det hele flyde sammen så det faktisk slet ikke var skidt noget af alt det andet. Dage var gået så hurtigt indtil videre og Neio ønskede slet ikke at turen på noget tidspunkt ville ende - endnu. Han kunne ikke være sikker på at alt ville gå så godt frem i tiden som det havde indtil videre.

Hans blik gled rundt i området omkring dem, der var ikke meget andet end ørken at se ligemeget hvilken retning man valgte at placere sit blik - det var både et hårdt men fantastisk syn at have for sig. Han lukkede kort øjnene et par sekunder mens han rokkede i takt med kamelens gang - selvfølgelig med et typisk veltilpas Neio smil om læberne. Der var absolut ingenting der kunne ødelægge denne oplevelse og han holdt humøret højt selv når det ikke var værd at forsøge. Azia selskab betød alt for ham og hun havde simpelhen ikke været andet end fantastisk indtil nu på denne tur og før turen endda også. Hun havde nok mest af alt været hjernen bag deres projekt da de skulle have pakket og planlagt - som foreksempel tøjet de havde på, det havde aldrig strejfet Neio en tanke at man skulle have sådan noget på - tvært imod havde han flere gange haft lyst til at smide alt tøjet bare for at få en brise helt ind på kroppen, men han vidste at solens stråler ville stege ham levende hvis han gjorde.

Da Azia sagde noget åbnede han øjnene og rettet blikket frem i samme retning før han kort lod hovedet tilte på skrå. " Ummhg.. " mumlede han kort lidt før et lille smil bredte sig over hans læber, det så nu egentlig meget ud som en ordenlig omgang sand der styrtede rundt i luften, ikke just noget man havde lyst til at træde ind i. " Vi kan håbe det ikke er " sagde han så med et kort lille grin før han nikkede lidt. " Jeg ved ikke, her ser ret øde ud.. " sagde han så lidt idet han lod blikket tage sig en rundte omkring dem. Der var ikke mange muligheder for overnatningssteder og man var heldig hvis man stødte på dem, dog vidste de godt at det var det bedste hvis de valgte at slå sig ned - så i det mindste at have en smule læ. " Mon ikke der kommer noget snart? vi har trods alt været i bevægelse længe " sagde han så og sendte Azia et smil og lod kort sine fingre stryge kamelen ved skulderen. Selv den var der efterhånden et forhold bygget op til.

Han havde meget ret i at de havde lagt mange kilometer bag sig og gået rigtig længe og det kunne selvfølgelig også mærkes I hendes små fødder, men det hele havde været meget bedre i hans selskab. Det havde betydet meget for hende at de kunne tage afsted sammen. Hun havde virkelig fundet en rigtig god ven i Neio, og hun ville nyde hans selskab, hele landet rundt.
Hun slog blikket op på den tilfreds smilende Neio, som vuggede i takt med kamelens bevægelser, hvilket både så lidt sjovt og sødt ud, samtidig. Hun havde stadig følelsen af at det var ham som skulle sidde deroppe og ikke hende.

”Jeg håber virkelig at der inden længe dukker et eller andet op, så vi ikke skal slå lejr midt i ingen ting, ligesom de sidst mange natter, men samtidig så er ørkenen jo ikke meget mere end ingen ting” lo hun lidt og sendte ham et lille smil. Det var jo ikke så tit at man fandt en palme, eller bedre en lille oase, nej de havde i hvert fald ikke stødt på nogen endnu.
”Jeg er virkelig glad for at du ville med mig på eventyr, Neio. Jeg har jo aldrig oplevet sådan noget her før, så det er en af de allerstørste oplevelser i mit liv. Men jeg har virkelig ikke lyst til at rende ind i en eller anden dum storm” hun kom med endnu en lille latter, ”Er du ved at være gode venner med vores ven, her?” hun klappede kamelen på siden. Hun havde selv fået et mindre chok over kamelens størrelse og bare typen af dyr det var, hun havde jo ikke set noget lignende, andet end en hest og det var det tætteste på hun ville komme.

" Der burde snart komme et eller andet, det er vel begrænset hvor øde en ørken kan være.. ikke? " sagde han så lidt med et lille grin og rettede sit blik ned mod Azia som stadig gik ved siden af og holdt kamelen. Neio ville synes foretrække et lille sted med nogle klippe lignene ting, sten eller bare et enkelt træ de kunne være i selskab med natten over - men som de havde gjort før ville øde lejr også kunne være acceptabelt, dog ville andet være at foretrække, især nu hvis den sandstorm i fjerne rent faktisk var lige så modbydelig som man havde hørt de kunne være. Han lod sit blik spejde rundt i området, hele tiden på udkig efter noget der kunne være andet end sand, måske efter den næste bakke - det var en sætning der mange gange indtil videre havde fløjet gennem hans hoved. På et eller andet tidspunkt gav det vel pote.

Hans blik gled tilbage på Azia og et smil bredte sig over hans læber " Jeg kan kun sige det samme Azia.. og jeg kan glæde dig med at hvis, vi kommer levende fra denne rejse så venter der mange flere, lige om hjørnet " sagde han så med et kort lille grin før han kort skævede mod det sandstorm agtige område. Han trak kort på den ene skulder før han nikkede en smule. " Nah... det villle være ærgeligt at skulle fanges i sådan en, vi finder et lige om.. der dukker et eller andet om inden længe, inden stormen når os.. " sagde han så med et par enkelte nik. Han håbede hvert fald inderligt at de kunne finde et sted med en smule læ hvis stormen skulle ende over deres hoveder.

" Den er så fiin " sagde han så med et grin og klappede kamelen endnu engang på skulderen før han sendte Azia et smil. " Tror ikke vi havde kunne gøre det uden vores 3 kammerat her " sagde han så med en rysten på hovedet. Den havde virkelig skånet både deres rygge og fødder gentagende gange med at slæbe både dem men også deres bagage. " Du skal endelig sige til hvis du gerne vil bytte.. mine fødder har efterhånden fået det rimelig godt igen " sagde han så. Azia skulle ikke lide under at gå meget længere hvis hun havde ondt i fødderne. Neio havde fået en god pause på ryggen af kamelen så hvis Azia følte for at bytte var der ingen problemer i det.