At være klodset som en snigmorder, det var altså ikke lige det mest praktiske element at have, og det var da også en ting der i mange år havde arbejdet imod den unge elver, men hun var blevet bedre til at holde fokus, til at være stille og vente i skyggerne. Tålmodighed, det her krævede tålmodighed, hun skulle vente på det rette øjeblik for at slå ham ihjel, men samtidig skulle det også helst være så snart som muligt. Det skulle udføres idag, inden han lavede flere handler. Det var det hun havde fået at vide, og hun måtte bare accepterer jobbet som alle de andre, siden hun ikke ligefrem havde lyst til at dø, især ikke for hånden af hendes kære ejer, som ellers mente at han havde givet hende alt hvad hun kunne begære.

Desværre gik planerne ikke helt som planlagt. Hun havde fulgt ham det meste af dagen, men altid havde han været offentlige steder, og da han så endelig kom et privat sted hen, gik det hele bare ned af bakke. Selvom hun havde fået sneget sig med indenfor, og gemt sig så han ikke lagde mærke til hende, så kunne hun høre alt hvad der blev sagt. Det var så også her hun opdagede at planen ikke gik. Hun kunne tydeligt høre at han nu var igang med en handelsaftale, og hun måtte stoppe sig selv fra at klikke med tungen af irritation.
Hun studerede situationen. Der var kun de to. Hendes mål og formodentlig en handelsmand. Hun ville kunne krydse distancen på kort tid, og forhåbentlig behøvede hun ikke at dræbe den anden mand. Der var jo ingen grund til at dræbe flere end dem hun skulle.

Med de tanker tog hun hurtigt fat i to kasteknive og med nøje præcision skød hun dem mod hendes mål, og de ramte også præcist og manden faldte om, men næppe inden han faldt om, var Shailaja ovre ved den anden handelsmand, og holdt en ny kniv mod hans hals. "Jeg har ikke lyst til at dræbe dig," sagde hun roligt, men ville gøre det, hvis det var det der skulle til. Heldigvis var hun klædt i mørke klæder der dækkede det meste af hende, så selv hvis handelsmanden fik hende at se, så ville han nok ikke kunne gætte hendes identitet, med mindre han selvfølgelig genkendte de lyseblå øjne og det røde mærke i panden.

Yadza lukkede øjnene et øjeblik imens han masserede sine tindinger. Det gjorde ikke rigtigt noget for ham, hans hud var alt for tyk til at mærke trykket, men det var en god måde at signalere tankegang på. Kravet som var blevet stillet ham krævede også til reflektion... At skulle overdrage 8 procent af ens indtægt virkede ikke som så meget, men over et helt år blev det til mange penge. Hussif havde altid været benhård at forhandle med.

Han åbnede øjnene igen og lænede sig tilbage i det bløde sækkemøbel der støttede ham. Hussif sad over for ham med et smøret grin på sine læber imens han puffede på en nydelig vandpibe. Røgen var så småt begyndt at fylde lokalet, der gav et syrrealistisk diset udtryk til scenen. Det lille cirkulære rum havde en perfekt størrelse til private møder, med en enkelt indgang og en balkon ud til åben gade. Hussif ejede bygningen og det havde været på hans opfordring at deres forretning nu fandt sted der. Yadza rystede teatralsk på hovedet. "Min ven, du bløder mig tørrer end en sten i solen..." Øjnene blev langsomt lukket igen.

Zink, zink! Sikke en mærkelig lyd. Han løb forskellige scenarier igennem hovedet hvor 'zink' var involveret, men ingen af dem virkede sandsynelige. Det lød umiskendeligt som et par knive der satte sig solidt i fedtet kød.

Yadza mærkede noget hårdt presse imod hans strube. Han hadede altid at have ret.

Roligt åbnede han øjnene igen og stirre på det fremmede, stofdækkede ansigt der var helt oppe i hans eget. For nogle sekunder var hans krop spændt op imens han analysere situationen. Så slappede han af og lagde hovedet lidt på skrå, ansigtet mimik-løst men stemmen lettere kæk. "Jeg tror ikke du ville, selv hvis du havde lyst."

Shailaja var en smule overrasket over hvor rolig manden forholdt sig, især i hans nuværende situation, hvor Shailaja alligevel følte hun havde den øvre hånd, men på den anden side. Halvdelen af dem der befandt sig i Balzera var fattige eller slaver, og resten var kriminelle, eller forretningsmænd der var mindst ligeså slemme som de kriminelle. Det var jo nok derfor at den unge elverkvinde havde så mange jobs i hendes egen by, fremfor længere nord på. Hele byen var jo rådden helt ind til stammen, men det var ikke noget der egentlig interesserede hende. Hun ville væk ligeså snart hun kunne, men det viste sig at det ikke at det ville være tilfældet foreløbig.

"Nu sætter du lidt for meget tillid i din egen tro," sagde hun lettere sammenbidt. Det kunne godt være at hun ikke selv ville dø, men hun havde ingen problemer i at lade alle andre dø, så lang tid det ultimativt endte i hendes overlevelse der ikke var i et indefanget rum. "Prøv ikke at stoppe mig, og så skal jeg nok lade dig leve," sagde hun. Hun kunne efterhånden godt mærke hvordan hun havde tilbragt det meste af dagen i det her tøj, men hvor varmt hun havde det. Selvom det var vinter, virkede det ikke som om at varmen lettede sig.

Yadza skævede lidt forbi hendes hoved over på Hussif, der lå med ansigtet først nede i bordet, med to håndtag stikkende ud af ryggen. Sikke et syn, at den gamle kødbolle skulle gå ud på den måde. Han rømmede sig.

"Tro har intet at gøre med det, min ven. Du er tydeligvis ikke en amatør; en nybegynder ville aldrig kunne lave sådan et stunt. Smukt arbejde, virkelig. Og som den professionelle du er har du uden tvivl set, at jeg ville være den sværeste at dræbe." Han bankede lidt på sin hårde pande der eftergav nogle flade dunk. "Du kan sikkert, men chancerne for at jeg ville nå ud af døren efter at se min partner dø ville være for stor, så jeg ville være dit første mål. Så, din opgave var at dræbe ham, ikke mig eller begge, og en professionel laver -aldrig- overarbejdet uden betaling over bordet, eh?[/i] Hans blik strejfede over hendes pande. "Enten det eller du kun arbejder for din mester, som du unægteligt hader, så ham gør du ingen tjenester."

Yadza gestikulerede imod et frit sæde ved bordet. "Man må gribe den appelsin der falder i ens turban, sandt? Måske vi to kan hjælpe hinanden lidt, eh?"

Shailaja vidste det her var farligt. Han var alt for klog, eller også vidste han hvem hun var, for det var alt for tæt på sandheden. Hun ville have dræbt ham, hvis han prøvede på noget og ville stadig gøre det, for hendes knive var ikke hendes eneste våben. Nej, hun havde et lille trick i ærmet. Et par flasker med hendes eget blod, som var så ganske fint blandet. Selv det burde kunne ætse sig gennem det skjold han havde. Men måske, bare måske, skulle hun prøve at lytte til hvad han havde at sige, mens den fede handelsmand så fint lå på bordet, og langsomt blev ætset indenfra af det blod der havde været på knivene inden de var blevet kastet. Lidt af en uskik at smøre blod på våben, men det fungerede fint, hvis hun nu ikke dræbte dem på våbnet.

Hun fjernede langsomt kniven fra mandens strube. "Hjælpe hinanden hvordan?" spurgte hun forsigtigt, mens hendes øjne stirrede meget intenst på handelsmanden, for at hun var sikker på at han ikke lavede nogle løjer. Hun bakkede lidt bagud, for at tage plads ved bordet, men var lige ved at snuble over en af stolene, men landede heldigvis solidt i et sæde, og hun tog aldrig øjnene af manden. "Og hvis du prøver på noget, så skal du ikke regne med at jeg lader dig slippe," sagde hun så som en advarsel.

Yadzas hjerte dunkede som et damplokomotiv i de sekunder det tog for hende at bestemme sig. Da hun endelig fjernede bladet fra hans strube faldt det dog langsomt til ro igen og han åndede let ud. Han havde bestemt ikke været sikker på at hans ord ville virke, men i det mindste var han god til ikke at røbe sig. Stadig, hvis han rent faktisk kunne svede, havde der stået fontæner ud af ham.

Han kiggede flygtigt over på Hussif der var begyndt at dufte... Brændt? Ætsede han? Hvad end der var på de knive var det ved at totalt nedbryde hans indvolde, og den resulterende lugt der havde mikset sig med den disede røg, var alt andet end behagelig.

Tilbage til snigmorderen. Han rettede sige op i sit sæde og nikkede civiliseret. "For at begynde forfra... Jeg er Yadza Fassere Ben Sascha. Jeg handler. Du har ingen grund til at stole på mig, min ven, men jeg håber du tager mit ord for, at alt hvad vi siger her bliver mellem os." Han kiggede kort tilbage til Hussif. "Med mindre han vælger at sladre."

Shailaja var vant til lugten af ætsende kød, eller det der var værre, så hun var ikke specielt ramt af den klamme lugt der kom fra Hussif. Det var stadig ikke en behagelig lugt dog, men det hjalp dog lidt, at hun vidste at selvom det lugtede klamt, så var der ingen giftstoffer i luften. Det havde været praktisk hvis hun også kunne lave det til røg, men det virkede ikke til at ville være tilfældet, så for nu holdt hun bare giften på et flydende niveau.

"Det skal han have lov til, hvis han stadig lever," pointerede hun og holdt sine øjne på Yadza. "Så hvad mente du med at hjælpe hinanden," spurgte hun afventende. For Yadza lignede en klog mand, så selvfølgelig ville han ikke prøve på noget, især ikke når han lige havde set hendes brutale mord på den anden handelsmand, og helt sikkert lagt mærke til at de knive ikke blot var knive.

Han klappede hænderne sammen og nikkede gentagne gange imens han talte. Det var tydeligt at han var blevet mere komfortabel med hele situationen. "Ser du min ven, du har garanteret en masse planer for dit liv. At være slave er så... Begrænsende, eh?" Roligt løftede han en karaffel fra bordet og begyndte at hælde op i to glas, der endnu havde stået ubrugt. Yadza brød sig ikke om at drikke når han var i en ufavorabel postion, men den nuværende var passende.

"Guderne vil det, at jeg på samme tid kunne bruge et væsen af dine talenter. Ser du hvor jeg vil hen?" Bæret blev løftet til hans læber og han drak med stille velbehag. En kunstpause.

"Og undskyld min ven, men jeg vil gerne kende navnet på den jeg taler med. Kun høfligt, sandt?"

Det var begrænsende at være slave. Der var en grund til at Shailaja hadede sit nuværende liv. Hun ville være fri, gå hvor hun ville, og når hun havde set nok af verdenen, måske få en gård, eller i det mindste et lille hus, hvor hun kunne lære at dyrke forskellige afgrøder. Men lige nu var hun skrevet op til at være snigmorder resten af hendes liv, og det ville så blive et meget langt liv. Elvere var ikke så gode til at kradse af af alderdom.

"Mit navn har ingen relevans for denne her samtale. Men hvad vil du med mine talenter? Og hvad ville jeg få til gengæld for at tilbyde mine talenter? Det er ikke som om at du ville kunne købe mig fri," pointerede hun. Nej, hun var for en dyrebar slave til at kunne blive købt fri. Hvis hun skulle købes af nogen, ville det være indenfor samme organisation, for hun kendte nogle af deres hemmeligheder, som de ikke ville af med, og så var hun også en forbandet god snigmorder.

Yadza havde rynket på panden hvis han kunne. Selvfølgelig var hendes navn da relevant! Det var trods alt hendes fremtid de snakkede om. Han kunne dog ikke bebrejde hende at ville værne om sit privatliv, når hendes 'embede' nu involverede arrangeret mord. Desværre kunne han heller ikke identificere ejeren på symbolet i panden på hende, så han måtte vel leve med at nogle dele af aftalen ville være ude for hans kendskab. Egentligt okay. Man kunne ikke lave en aftale i Balzhera og forvente, at alting var skrevet med blokbogstaver.

"Min ven, Yadza vil bede om intet andet, end det du allerede er bedst til! Der vil altid være en rotte eller kat i Balzhera der gør sig uvenner, og som den gode borger du er, renser du en smule ud fra tid til anden, eh? Jeg vil bare pege lidt i retningen af nogle hjørner og folk, og du kommer og renser." Han skævede over på Hussifs boblende lig igen. "Eh, måske dårligt ordvalg, men du fanger vinden."

Med et skuldertræk tømte han glasset, og kiggede interesseret på kanten, som en juveler der vurderede et prægtigt smykke. "...Og der er intet i verdenen der ikke kan købes. Det er ikke altid mønter der er prisen, men alt har en pris. Yadza er sikker på, at du og jeg, kan finde ud af hvad den pris er. I fælleskab, eh?"

Shailaja's øjne var fast rettet på Yadza. Hun skulle være sikker på han gjorde noget, for han så noget afslappet ud til trods for at de sad i et lokale med en ætsende krop. Desuden snakkede han noget besynderligt, en ting hun ikke var ude for særlig tit... men Balzera havde vel også sin del af mærkværdige personligheder.

Det var en noget besynderlig handel han satte op foran hende. Hun skulle dræbe folk for ham, og de ville finde ud af noget der kunne købe hende fri? De blå øjne så noget forundret ud, men også en smule mistroiske. "Og hvordan skulle vi finde ud af det? Han vil ikke være glad for at komme af med mig, uanset prisen," pointerede hun. Hun tænkte ikke at det var en mand der ejede hende, var noget hun burde holde tæt. Mange slave ejere var mænd, så der var ikke rigtig noget der ville hjælpe Yadza på vej om hvem eller hendes ejer var. Hun ville ikke give sin identitet ud, uden at hun vidste at hun kunne stole på den fremmede mand.

"Ak ja, der har vi problemet" sukkede Yadza og satte albuen på bordet, hvilede hagen på håndryggen, og kiggede ud af nærmeste vindue. Han sukker igen. "Forfærdeligt svært at finder fodder til en hest man ikke kender, eh? Der er så mange typer derude, og ingen vil have det samme. Så indtil du beslutter dig for at stole på Yadza, vil han ikke kunne gøre ret meget." 

Han rejste sig op med rolige, velovervejede bevægelse. Intet pludselig der skulle give snigmorderen grund til at trække våben. Nok var Yadza født med lidt personlig beskyttelse, men han var ikke et øjeblik i tvivl om at hvis han blev for kæk, ville hans forretning snart bliver sat på tvangsauktion. Målrettet satte han over imod den brede træ-reol der stod op af væggen, og inspicerede varene eftertænksomt. En lang række af flasker i vidunderlige farver var stillet op side ved side, og han tog sig god tid til at vælge en. Næsten legesygt klikkede hans fingre over beholderne, indtil der endelig blev samlet en rektangulær tyrkis flaske op. Han nikkede tilfreds, og gik tilbage imod sædet. "Frøkenen er sikker på, hun ikke vil have et glas? Meget, meget fine druer, ja!"

Shailaja tyggede lidt på sin læbe. Ja, det var lidt svært at finde en løsning, hvis hun ikke fortalte ham hvem hendes herre var, men samtidig var hun heller ikke glad for at verdenen fandt ud af at hun var lejemorder, hvis nu han ikke holdt sin del af aftalen. Han kunne ligeså godt fortælle verdenen hvad der foregik, og så ville hun have endnu mere frihed i sit liv.
"Men jeg kan ikke vide at du ikke vil bruge den viden mod mig," pointerede hun. På den anden side, hun kunne med lethed dræbe ham, hvis han ville bruge den viden mod hende.

Hendes krop spændtes lidt da han pludselig begyndte at bevæge sig, men da det bare så ud som om at han hentede noget at drikke, fik det dog hende til at slappe lidt mere af. "Jeg drikker ikke på jobbet," sagde hun, og selvom hun nød smagen af vin, så føltes det altid lidt bitter, for hun fik det altid, når hendes ejer skulle vise sin kære 'datter' frem til skue.

Yadza rystede lidt på hovedet. "Tsch, hvad ville Yadza få ud af at ramme dig med noget som helst, eh? 'Åh se allesammen, denne slaveejer har også en snigmorder!'" Yadza lavede nogle dramatisk armbevægelser imod en usynlig herre i hjørnet. "Ikke en sjæl ville være forskrækket."

Han mumlede lidt for sig selv mens han hældte den mørkegrønne væske i et højt glas. Selvfølgelig kunne han da godt forstå hendes afholdenhed. Handelsmanden rømmede sig lidt. "Desuden, hvis jeg afslørede over for nogen vores lille samtale her, og det gik ud over dig, ville jeg jo have mistet en vigtig kontakt i en konkurrent. Se? Vi har brug for hinanden, du og jeg!" Han tog glasset i hånden, slog armene ud til siden, og vente sig om imod gæsten med lukkede øjne. "Og skulle Yadza ej tale sandt, skal frøkenen være velkommen til at tage det liv tilbage, hun skånede her idag."

Shailaja sad lidt og overvejede det. Han havde en god pointe og ja, hvis han ikke overholdt det, så kunne han blive dræbt så let som ingenting. Det skulle vel ikke være et problem. "Khalid El-Hashem," sagde hun endelig, med en hvis mængde afsky i stemmen. "Han hedder Khalid El-Hashem, jeg går ud fra at du kender til ham?"

Khalid El-Hashem var en rig handelsmand, med et mindre emperium i Balzera. Han havde en masse slaver og da også en adoptiv datter, selvom hun ikke blev set meget normalt. Han var også et ganske normalt mål for andre handelsmænd. Både for aftaler og hvis de gerne vil have en at dræbe. Men det med mord det var nu mere bag ryggen og var ikke ligeså velset at blive talt om, selvom Shailaja var langt mere inde i den verden end handels verdenen.

((Tråd klippet))