Efter ham stod Kench i døråbningen med et utilfreds ansigtsudtryk. Manden kravlede baglænds væk fra hende imens han mumlede utydelige ting i rædsel. "Næste gang vil jeg sætte pris på at du faktisk har krystaller med. Vi kan ikke blive ved at at handle på den her måde" sagde hun og tog et skridt fremad, som sendte manden op på sine ben og løbende i retningen af fast landjord og forsvandt imellem skovens stammer.
Kench gav et dybt suk fra sig inden hun tjekkede om døren stadig var i god behold. En sæk blev så placeret ved siden af den stol der stod på molen badet af solens gyldne stråler. Normalt var det ikke ligefrem hendes scene men lige nu virkede det ganske indbydende. Hun placerede sig på stolen med et bump og rodede lidt i sækken inden hun fandt en spilledåse frem.
Hendes kunde havde ikke kunne betale i krystaller så han havde haft denne med. Den ville ikke være meget værd på markedet, men den osede af affektions værdi hvilket der ikke kunne sættes en pris på, mente Kench personligt.
Hun trak den forsigtigt op og satte den på en stolpe som holdt molen på dens plads. Kun få sekunder efter blev luften fuldt med små toner af noget der lød som musik direkte ud fra et eventyr.