Det kunne simpelthen bare ikke være rigtigt! Ikke nok med at hun af sikkerhedsmæssige årsager havde været nød til at rejse i fysisk skikkelse, så var hun også blevet væk! Ikke lang tid efter følelsen var strømmet igennem blodet på hende, ladet hende vide at Kzar Mora var åbnet op igen, var hun steget på hesteryg og forsvundet ud af Elverly. Elverly havde som alt andet, blot været et midlertidigt stop, det betød intet for hende, andet end hun måtte indrømme, elvermænd var udholdende og ikke dårlige at føde lidt på. Intet som en dæmon, men man skulle heller ikke være alt for krævende. Hesten prustede tungt i det kolde vejr, tydeligt utilfreds med stadig at være i gang over den ujævne klippegrund. Naamah bebrejdede den nu ikke. De havde været på rejse i flere dage, og vejret var kun blevet koldere og koldere, for ikke at tale om voldsomt isoleret lige pludselig.
Fejlen ved at holde sig i den fysiske form, var alle de bivirkninger det bar med sig. Den tynde elverskikkelse skælvede i den bidende kulde, og selvom hun var pakket ind i varmt tøj, fra top til tå trak alt igennem, specielt som vejret tog til i styrke. "Bare lidt længere.." talte hun beroligende til den store brune hoppe, som en smule ufrivilligt satte i gang hen over den hvide sne. Der måtte være noget herude! Det kunne ikke være fuldstændig isoleret for alt liv, det kunne det simpelthen bare ikke!

Ra vidste alt der forgik flere kilometer væk fra hans palæ, han havde folk ude omkring hans palæs grund sådan han kunne holde øje med hvad der forgik der ude, sådan folk ikke kunne komme og overraske ham for en ting han hadet var folk der overraskede ham på hans egen hjemmebane, en spion havde spottede en fremme på deres grund og der gik heller ikke længe før Ra vidste det, og Ra fik to ting han skulle tag stilling skulle person dø med det samme eller skulle personen have en chance for at gør rede på sit liv.

Da en af spioner havde givet udtryk for at det var en kvinde, valgte Ra at skåne livet på denne kvinde og det vare heller ikke længe før denne fremmede vil nå frem til palaset første indgang, men det var ikke noget der bekymrede Ra for lige inde for porten var labyrinten, en labyrint mange folk og væsner var gået forvirret rundt i og nærmest var faldt død op af opgivelse i en søgen efter hvad der end måtte være på den anden side af denne labyrint, for det var kun meget få mennesker og væsner der fik adgang til Ra's palæ, det var kun folk der var noget værd for ham der måtte komme, eller folk der var inviteret og de fleste folk var aldrig inviteret.

Ra besluttede sig for at lade denne fremmede kvinde for en chance, for at bevise sit værd for Ra havde mødt nogle spænende folk igennem tiderne som var på afveje eller var faret vild, Ra fik faklerne tændt op udenfor så man kunne se palæet, hvis den fremmede søgte ly af stormen og den kolde vind som var på dette sted, ville hun møde to vagter når hun kom inden for, vagter der var trænede af Dead shadows og som meget god med håndvåben, og se labyrinten bag dem.

Oh hvor hun da forbandede det møgvejr langt væk til kiles underverden! Det var upraktisk, koldt og bare ekstremt dårligt tidspunkt.
med besvær fik hun hesten guidet afsted, til noget blev synligt for hende, noget der kunne give en smule glæde at se, selvom det ikke var meget. En port, ind til et større forvirrende område, der gemte på et palæ. Faklernes lys havde preglet hende afsted i sneen og givet hende chancen, om dette var ubevist eller ganske planlagt måtte tiden vise sig for hende. lige nu var hun blot taknemmelig for at mulighed for ly havde vist sig, selvom det kun var måske. Man kunne aldrig tage noget som en selvfølge.

Naamah hoppede af hesten, for at puffe prøvende til porten. Den gav efter. Synet om bag den, var dog ikke vanvittig betryggende, men det eneste hun havde at gå efter. Vagter, to styks og selvom de så ganske rolige ud, kunne Naamah ikke undgå at have mistanke. "Undskyld" kom der ganske uskyldigt fra hende, spillet selvfølgelig, men nok til at nare de fleste. "Jeg søger ly.. Jeg er faret vild på min rejse" startede hun prøvende ud som hun kom nærmere ind. I det mindste var her vindstille.

Kulden var slem i år oppe omkring Ra's palæ så da porten gik op ind til palæet og Naamah kom til syne i åbningen af døren, tog vagterne forsigtigt deres hånd på deres skafte af deres våben og lyttede til hendes ord, uden set hvilken undskyldning hun havde på sig kom hun ikke videre ind med mindre Ra gav hende lov, vagter kiggede på den fremmede " holdt ikke et skridt længere " sagde de og tråde et skridt frem imod hende, men hånden meget stramt på det våben de havde på sig.

" Dette sted er ikke et sted for dem frøken, dette er en privat grund " sagde den ene vagt, men der gik ikke længe før Ra kom til syne, og hun vil kunne se en mand uden nogen form for følelse i ansigtet beskyttet af to andre vagter. da han var inde for en radius af 3 meter fra hende gik hans vagter ikke længere med ham, Ra havde hans mørke lange frakke på som nærmest skillerede ham ud fra de andre, og man ville ikke være i tvivl om at han var leder af dette sted.

" det er okay " sagde Ra hentyd til vagterne han havde med sig kunne smutte, men de to port vagter skulle være der så de gik bare lidt væk, Ra betragtede den fremmede som var ankommet og som rent race messivt så ud til at være en elver race, en race som var langt væk hjemme fra og en race Ra ikke rigtig havde set før, og det var måske derfor han lod denne fremmede leve. " du er langt væk hjemme fra, så hvem er du og hvad vil her og sig ikke du søger ly " sagde han bestemt med hans meget mørke stemme.

Som ordren blev hende givet, stoppede hun op med let løftede hænder. Indikerende at hun ikke var farlig - i hvert fald ikke fysisk farlig. Ikke at Naamah var typen der angreb til højre og venstre. Hun havde talent for brug af våben, men brugte for det meste altid andre veje ud af problemer, eller generelt frem i livet. "Jeg behøver heller ikke komme længere.. Her er læ, hvilket er hvad jeg søgte." Hesten brustede nervøst bag hende, og gemte sig faktisk også lidt bag den tynde skikkelse.

Nej, mindsanten om der ikke kom endnu en person frem. En enkelt, med tydelig autoritet, stærkt udstråling og fuldstændig ufølsom. Et let sus gik igennem maven på hende, som hun bed sig let i læben. Det kunne skjules som nervøsitet, selvom det overhovedet ikke var sandheden bag hendes læbebid. Hun blinkede et par gange, en smule uforstående overfor at han mente hun havde et ærind på stedet. Et sted hun overhovedet ikke kendte til! "Hvad vil De ellers have mig til at sige?" spurgte hun roligt. Hvis hun ikke må fortælle sit egentlige gøremål, tvang han hende jo til at lyve, og det ville uden tvivl gå galt. "Jeg er en bortkommen elver på vej til den østlige del af landet.." Det meste af den sætning var i hvert fald sandt.

Ordrene der kom ud af hende blev der lyttede på og vendt og drejet oppe i hans hoved, men det var hendes sidste sætning der fik ham til at kigge en ekstra gang på hende, den østlige del af dette land at gå igennem så meget kulde og vind for at fare vild også alligevel skulle have været til den østlige del af landet, også lige nu hvor Kzar mora var åbnet enden så var dette en tilfældig rejse eller så var denne person ikke blot en normal elver, Ra kiggede meget længe på hende og der gik ikke længe før han gik nogle skridt tættere på hende.

" er du smittet " sagde han rolig ikke at det gjorde noget alle på dette sted var dæmoner, men det var jo ikke sikkert hun vidste det, med mindre hun havde kigget Ra i øjne da hans øjne nemlig var helt sorte, men mest af alt kom det bare ikke alle ved hvem der holde til her. " ved deres leder Toorah nattefrost godt at de befinder sig her" sagde han med et lille smil på læben, Ra vidste meget om de leder der var i landet han havde trods alt levet i over 4000 år.

Ra begynder at gå mere og mere tætter på hende så han nærmest kun stod en meter fra hende " Hvem er de så frøken " Ra havde ikke rigtig bestemt sig for endnu om det hun sagde var sandt, eller om hun var en der sagde sandheden men han skulle nok finde ud af det snart.

Ra så over på hesten hun havde slæbet med en, han nikkede med hoved og de to vagter fandt noget vand frem til den og noget mad, " et tegn på at din hest har overlevet denne tur du har taget, de fleste dyr dør altid inden de rammer mit palæ så pas på den hest...... Nå " sagde han og ventede på information fra hende.

Naamah tog hele det her forløb med så overraskende ro at hun nok afslørede sig selv til i hvert fald at være ældre end hvad ungelver kroppen afslørede. Det var det herlige ved elverkroppe, de kunne være flere tusind år gammel og stadig ligne en der knap var blevet tyve år. Fordelagtigt, især for denne dæmon.

Ved mandens spørgsmål rystede hun ganske let på hovedet og forholdte sine folder nogenlunde neutrale, selvom det var svært at skjule hun var nysgerrig. De intenst grønne øjne havde i hvert fald altid haft svært ved at skjule den del. "Nej, og Nej" svarede hun på begge spørgsmål på en gang, som var hun i tredjegradsforhør. Hvad end hun var stødt på måtte det være ret vigtigt.

Inden Naamah nåede at svare på mandens spørgsmål tiltrak hesten opmærksomhed, ved at være nervøst anlagt. Den var sulten og tørstig, men også påpasselig. "Vasa ar' yulna" (spis og drik) sagde hun mildt til den store hoppe og klappede den let på halsen, inden den ganske forsigtigt luskede hen og tog for sig. "Jeg er også meget glad for hende" Naamah vendte sin opmærksomhed tilbage til manden og så ind i de kuldsorte øjne uden at fortrække en mine. Lod sine tanker tænke sit mens hun svarede. "Mit navn er Naamah, og jeg er som Dem, nok lidt mere end jeg ser ud til" forklarede hun roligt, og lagde via sit kropssprog stor fokus på at vise at hun ikke forsøgte at intimidere ham eller være truende. Det var sjældent valgtet at tage for hendes race.

Ra stod blot som den leder han var ikke til at læse eller noget andet tegn, han kunne godt fornemme hun ikke var ude på at vælte ham af tronen så det var endnu en grund til hun ikke mistede hendes liv i dag, dog fik hun hans opmærksomhed da hun sagde hun var ligesom ham, " leave us " blev der sagt og vagterne som nærmest var der forsvandt, han gik endnu tættere på hende nu og stod nærmest helt henne ved hende hvor efter han kiggede hende i øjne, " dæmon siger du, så du er en af de dæmoner der har besat en anden krop " blev der sagt med et kort mellem rum hvor efter han kiggede ned af hende " og i dette tilfælde har du valgt en elver krop, ikke dårligt ikke dårligt " sagde han med nikkende hoved.

der gik ikke længe før der blev talt igen " så du er faktisk på vej til Kzar mora for at...........hmm hente din egen krop måske " hvis dette var sandt, kunne han faktisk hjælpe hende men hvad havde hun at tilbyde ham for hans hjælp, det kunne han ikke lige se for sig, men hun kunne vil sikkert overraske ham.

" normalt byder jeg ikke folk velkommen i mit palæ, men jeg gider ikke stå her og snakke med dem så hvis de vil med hen til et varmer sted så, skal de tag den her på " sagde han og kastede et bind som hun skulle tag over øjne for ikke at se de hemmelige gange der var i palæet.
for der var ingen der havde klaret sig igennem labyrinten og selv ikke Ra havde begivet sig ud i den, for han bruger hans hemmelig indgange i stedet, for dette palæ er fuld af hemmelige indgangen og fuld af old gamle bøger, og andre vise ting som ikke alle burde vide noget om.

" tag den på og jeg vil fører dig et sted hen med varme og forsyninger til dig, og jeg lover dig der ikke sker dig noget " Ra mente hvad han sagde og holde hvad han lovede " for di kan alligevel ikke rejse før om 3 timer fra nu før ligger stormen sig ikke, og din hest vil dø af kulde og det vil du måske også "

Ra gik ud fra hun ville leve og med så han begynde at gå i forkøbet og de to vagter kom frem igen og ventede på hun var klar før der ville før hende af sted til den sal hvor Ra altid sad, i salen hvor Ra sad havde han sat sig på sin stol en stol der nærmest lignede en kongelig stol uden at være det, ved siden af ham havde han sin lille kilde med vand og rundt omkring salen var et bord hvor man kunne spise mad, og endnu en port der førte ud til kamp arenanen.
Om hun kom ville tiden vise Ra ventede og gav det kun nogle få minutter, også vil hun blive smidt ud i kulden igen.

Naamah stod ganske afslappet med armene let over kors og så efter vagterne som forsvandt fra dem. Dejligt med en autoritet som fik hvad han ville have. Hun vendte sin opmærksomhed tilbage til de kuldsorte øjne som han kom hende nærmere, næsten alt for tæt på, men det var en måde at intimiderer. Hun lyttede blot til hans ord med lettet nik og et skævt smil på læben.

"Eller se familien, det er ved at være lang tid siden jo" at hele hendes 'familie' befandt sig udenfor Kzar Mora, med mindre man tog hendes søskende med! Hendes fire døtre befandt sig et sted derude. At indrømme hvad hendes egentlige formål med Kzar Mora, kunne komme senere, når først hun ikke følte sig udsat på samme måde som nu. Hun havde ikke meget at sige i dette øjeblik, eller mange valg at tage.

Naamah greb stofbindet som det blev kastet mod hende, en anelse skeptisk som hun kiggede ned på det. "På ære" kom der med en drilsk undertone som hun løftede bindet op for øjnene og bandt det rundt, stramt nok til at hun intet kunne se. "Pas nu godt på min hest."
Det medførte at samtlige sanser var på højeste niveau. Elverkroppen udstrålede rolighed, måske endda naivitet, hvorimod hele hendes indre drejede rundt. Hvis hun var hurtig nok, ville hendes dæmoniske sjæl ikke tage skade, hvis han skulle vælge at dræbe hende, men at finde en ny krop at overtage i dette område ville ikke blive det nemmeste.

Hun mærkede en hånd tage fat om hendes forarm, ikke alt for hårdt, men stadig ikke med nogen blidhed overhovedet. "Sikke en blidhed" kom der lavmeldt fra hende, som hun med et skævt smil blev trukket afsted. Det første stykke af vejen forsøgte hun at holde styr på sine skridt, hvornår de drejede og hvad ellers. Efter en dej vendinger og forkert skridttal, opgav hun. Det kunne ikke hjælpe noget. Dertil, hun havde fordelen at kunne flyve derfra i sin tågeskikkelse, selvom det ville være den sidste udvej for hende!

Naamah missede med øjnene i faklens skær, som stoffet blev taget af hende, for derefter at tage omgivelserne ind. Det var stort, en sal med overdådige udstråling. Øjnene vandrede ganske roligt, inden de fandt frem til dæmonen der tydeligt styrrede dette sted med stor selvtillid. "Meget imponerende" det hele var gennemtænkt, men selvfølgelig, det var ikke mennesker hun havde med at gøre.

Inde i salen var fakler tændt det var ikke koldt men heller ikke for varmt, der var nu placeret en stol nogle meter fra hans, dog var stolen til hende placeret ned ved gulvet hvor hans skulle man nærmest fire trin op før man kunne sidde på den, da hans vagter kom ind med Naamah gav han håndtegn til at de kunne fjerne hendes bind " På ære" blev der sagt lige ide det blev fjernet, for Ra holde sig ord.
Vagterne stod lige bag ved hende men de var ikke de eneste der stod i den sal, der stod to ved porten hun kom ind af to ved porten ud til kamp arenanen, og fire oppe ved siden af Ra der stod klar til at beskytte og søger for ham, uvel vidne om at han blot kunne klappe eller knipse med fingrene og der vil storme flere vagter ind af dørene.

" tag plads hvis de vil " sagde han og velkomte hende hen til stolen hvis hun ønskede at sidde ned, men af ren høflig hed gik han ud fra hun gjorde det. " nå Naamah være ærlig med mig og du skal ikke lyve, hvad bringer dig til Kzar mora " sagde han meget bestemt, der var mange grunde han kunne komme på oppe i hovedet hvorfor hun skulle der hen, men at besøge familien den hoppede han ikke på og der gik heller ikke længe før Ra vidste sin ellers aldrig høflig hed frem " vin eller mad, du kan selv tag over på bordet " på bordet stod der mad og drikke som nærmest man ikke tur drømme om.

Ra havde ikke vidst sig fra sin gode side af siden Kzar mora blev lukket, men han kunne ligeså hurtigt igen skifte igen, Ra sad og betragtede elveren og han lagde ikke skjul på det, han sad rolig og hvilede på hans albue imens hans hånd var lige ved siden af hans ansigt hvor han kørte hans tommelfinger hen over hans læbe, Naamah var på ingen måde en trussel for ham eller det troede han ikke, men så længe hun bare holde sig i en radius af 3 meter fra ham så ville hun ikke kunne bruge noget form for magiske evner, og det var lidt det Ra levede på " imponerede siger du.......hmm over hvad dog " sagde han nysgerrigt.

Ra løftede den anden hånd, og på få sekunder var alle vagterne væk " det kan godt blive lidt for meget med alle de mennesker/dæmoner " sagde han med et smil på læben.

At der ikke var kommet nogen forsikring om hendes overlevelse, som båndet var sat om hendes øjne, havde ikke været betryggende. Men som det sorte blev erstattet af omgivelser og oplysningen i salen, vidste hun at han havde talt sandt. At de ikke var alene havde selvfølgelig sine dårlige sider. Eksempelvis at Naamah ville være langt mere påpasselig med at indrømme hvem, hvor og hvordan hang sammen.
Faktisk stod hun blot ganske afslappet og lod øjnene vandre rundt til de forskellige mænd i rummet, orientere sig fredeligt.

Med et let nik og skævt smil, gik hun frem og satte sig til rette i stolen der blev hende anvist af den gode herre af huset. Det var altid mere afslappet at sidde roligt foran hinanden, selvom han påpegede sin domenans ved at være i et langt højere luftlag end hende selv. Det morede hende lidt.
"Jeg vil med glæde besvare dit spørgsmål, i mere private omgivelser" hentydede hun mens øjnene kort skiftede position til et par enkelte af vagterne inden de vendte tilbage til Ra.
"Tak" ikke at menneskelig føde helt opfyldte alle behov, men det var et godt alternativ i hårde tider. Specielt i denne kulde hvor mænd var svære at lokalisere i snestormen.

"Salen, min gode herre. Gobelinerne, overdådigheden og atmosfæren. Det imponerer mig" forklarede hun flyvsk som hendes øjne igen lod sig vandre til omgivelserne, undgående at svare mere konkret med så mange øjne hvilende på hende.

Et skævt smil voksede frem på hendes læber. "En smule" medtog hun hans beslutning og satte sig lænet tilbage i stolen, med et langt ben der løftede sig hen over det andet, som efterlod hende i en afslappet og dog yndefuld stilling. "For at besvare dit tidligere spørgsmål, Kzar Mora er mit hjem. Jeg var til stede under opbyggelsen, fødte mine børn bag de tunge porte. Menneskets dumhed trak mig ud af dette hjem, og dermed væk fra min krop. Som De tidligere gættede, er jeg på jagt efter denne krop som har lagt i dvale og udenfor min rækkevide i alt for mange århundrede." Det var en privat ting om hende, men ikke nogt der videre kunne bruges direkte mod hende. Kroppen var ukendt for ham stadig, selvom placeringen var kendt. Men at inderømme over for alle og enhver at man var dæmon, var ikke gavnlig! Så hellere gå for at være en uskyldig elverpige, faret vild i skoven.

Ra lyttede til hendes ord og hans ansigt vidste ingen form for følelse, men ide hun sagde at hun at hun søgte hendes krop, fik det dog ham til at tænke. måske jeg kunne hjælpe hende eller på den anden side hvis hun har brug for hjælp til et eller andet, hvad har hun så at tilbyde mig tilbage de tanker var noget som fandt sted oppe i hovedet på ham, for søgte hun Kzar mora eller vidste hun hvor det var det var ting der var uvis " så de leder efter din krop i Kzar mora? Kzar mora er meget stor og ved du hvor porten er åben henne? " sagde han roligt, at vende tilbage til dæmonriget var en tanke han havde gået med oppe i hovedet, men han havde det lidt med blandede følelser.

At riget var blevet åbnet igen var stadig ham uklar, han havde overvejet at kigge forbi porten til riget men for hvad, der var få ting han vidste der fandtes i Kzar mora men ville det være det værd, hvis nu riget skulle lukke imens han var der inde det vil være den risiko der holde på ham.

Ra begynde igen med hans spørgsmål for en ting der var sikkert hun havde formået at få hans opmærksomhed, og det i sig selv var ikke noget hvem som helst bare gjord " så lad os sige du finder din krop, hvad skal der så ske med dig hvad er din plan nu riget er åben, og pesten er løs " sagde han med en pause " dæmoner som os vil nok blive jaget nu for at få fat i vores blod, ser du mange ting står skrevet i bøger og i skrift ruller, så hvad har du tænkt dig " .

" Men som du nok kan fornemme er dette ikke bare et palæ som er her, men mit palæ og jeg er herren her og det ligger heller ikke så langt nord på i den her kulde for ingen grund, ser du da dæmon riget lukkede valgte jeg en anden vej, en vej der gav mig dette og resten af mine mænd, og det var ikke det eneste ser du jeg kan ikke skifte sjæl ligesom dig, jeg lever i denne krop så langtid det er muligt. Ser du dette vand " sagde han og hentyd til kilden ved hans side " den er der heller ikke bare rent tilfældigt, nej den healer mine sår mine skader jeg måtte få, alt dette er blot en del af dette palæ. " hvorfor han fortalte hende dette vidste han ikke, for hun kunne vel ikke rigtig bruge dette til noget, men som sagt før havde hun fået ham til at være velkommen over for hende, hendes rolig måde at være på overfor ham på.

Hans blik blev bestemt på hende igen men stadig meget betaget af hendes udsende " men sig endelig hvis jeg kan hjælpe dem med noget " sagde han meget en meget mørk undertone

Naamah rystede let på hovedet. "Desværre ikke. Der er mange porte til Kzar Mora, som forbandelsen holder lukket. Men det er vel i sidste ende blot at lede indtil den rette port bliver fundet" Hun kendte samtlige indgange, men det var mange år siden. Desuden fortalte hendes tanker hende, at det nok ikke var de mindre der var blevet åbnet. Magien havde været stærk, siden den kunne holde så mange mægtige dæmoner indelukket. Hun skulle nok finde tilbage. Naamah var fast besluttet for at blive genforenet med sin krop før eller siden, selvom hun måtte være tålmodig.

"Såfremt de ved at vi er dæmoner" fastslog hun med et skævt smil og et mystisk glimt i øjet. Hvis en dæmon lignede et menneske, hvordan skulle de så kunne vide at dæmonblodet flødt i personens årer? "Mine planer er ikke ført til fulde endnu, hr. Ra. Måske er det mere effektivt for min overlevelse at lade min krop i Kzar Mora vente. Jeg er ganske tilfreds med den krop jeg allerede har mig" Naamah lænede sig tilbage i stolen og løftede sit ben over det andet og betragtede Ra på hans forhøjelse over hende. Naamah var ikke det mindste i tvivl om at han var herre over dette sted.

"Det må være favorabelt at have sit eget sted. At vide man er sikker her." den fordel havde hun ikke selv være priviligeret nok at have. Ikke siden Kzar Mora. Nu var spørgsmålet mere om hun ønskede at have en station hun hørte til. Hun havde altid været for flyvsk til den slags.

"Oh, i lige måde. Sig endelig til hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig" svarede hun tilbage med en blød stemme, som til trods for sin neutrale ytring vidste at hun var mere end udseendet afslørede. "Men sig mig, hvis det ikke er til for meget besvær. Hvad kender du til Kzar Mora?"

Ra kunne ikke rigtig finde ud af hvad hun allermest ville lige nu, var det bare at finde sin krop eller var det noget helt andet, det vidste han virkelig ikke men det var også en charme i sig selv at han ikke vidste noget om hende, hans blik var mere fast på hende ind nogensinde, og han blikkede kun få gange og kiggede ikke væk fra hende " krop eller aj så er det bestemt en meget køn krop de har valgt, uden rigtig at have set dem uden tøj på " sagde han lumsk og med en smule forførelsen i hans stemme, ikke fordi Ra forførte andre folk men det kunne ske og Ra havde jo livet som enlig hersker i mange år.

Ra nikkede omkring hendes kommentar omkring at have sig eget sted, men en ting var sikkert det var ikke nemt for Ra at holde dette sted skjult på grund af palæets størrelse, men det var lykkes ham at skjule den så langt nord på som muligt, og med den kulde der var gjorde det at det var svært at finde.

" at have sit eget er en fordel på nogle punkter, men hvad med dem selv har de ikke nogen? "

hendes sidste kommentar fik et smil frem på læben " troede aldrig du vil spørger, hvorfor kommer du ikke tættere på " sagde han og hentyd til hun skulle komme op og sætte sig på ham " så skal jeg nok fortælle dig alt jeg ved omkring Kzar mora, og det er ikke lidt jeg ved sagde smilene og betagene af hende

Den kommentar fortjente helt bestemt et smil af den tilfredse og påvirkede art. Oh ja, smir og komplimenter kom man langt med, og Naamah var ingen undtagelse. Nok kunne hun vælge at se bort fra folks tilnærmelser, men hvorfor dog? "Dagen er stadig ung" faktisk havde Naamah ingen anelse om hvad klokken var, eller hvorvidt det var dag eller nat. Faktum var mere, at hendes krop ganske vidst var pakket ind i tøj lige nu, men det var ikke sikkert at den blev ved med det.

Naamah tog en dyb indånding som hun var lænet tilbage i stolen. "Kzar Mora var i mange år mit hjem. Derudover, så nej. Jeg finder nydelse i at rejse omkring, og kun for korte perioder tilhøre et bestemt sted." i begyndelsen havde det været det tåbelige menneskes gård, der hurtigere end lynets hast blev lavet om til hvad menneskene nok ville betegne som et bordel. Derefter var hun i havet og nærmest hjemsøgte sørøvere og kaptajner omkring sig. Sidst var hovedstaden, men det tab var til at overse.

Naamah smilede, som hun holdte de grønne øjne på ham. Oh det ville så absolut ikke være et problem at komme tættere på! I en elegant bevægelse kom hun op og stå fra sin tilbagelænede stilling i stolen og gik fremimod ham.
Hofterne svingede blødt og med en naturlig forførelse over sig for hvert skridt, til hun nåede op til ham. Han hentydning og lige nu blik, var nok invitation til at satte sig på skødet af ham. "Jeg er lutter øre" svarede hun mens det lange hår blev ført til den ene side og blotte hendes hals mens hun så afventende på ham, men også tydeligt tiltrukket af ham.

Et hvert ord der kom fra hende var som sød musik i hans øre. Ra var meget betaget af denne dæmon, og hun havde en vis form for udstråling så var meget betagene at han ikke kunne lade være forførende overfor hende, ide hun rejste sig op og begynde at gå over imod ham fangede hans blik hende meget forførende hofter, nogle hofter han ikke havde set længe i alt den tid han havde levet.

Ra blik havde på ingen måde været fjernet fra hende, og da hun gik op imod ham var hans blik stadig på hende, lige ide hun nærmest var helt oppe ved ham og skulle til at sætte sig, smilede han til hende.
Da hun havde sat sig og nærmest blottede sin hals til ham åbnede han munden "Kzar mora hvad kender jeg til det, jeg kan sige dig en ting, jeg er en meget gammel herre og et sted på mit palads har jeg æld gamle skrift ruller som har være deres viden om Kzar mora, så alt afhængig hvad du vil vide omkring Kzar mora, så kan jeg fortælle dig det måske, men alt har en pris. " sagde han meget forførende, hvor efter han placerede hans ene hånd om bag på hendes læn, imens han blik var dybt fast i hendes.

" Da Kzar mora blev lukket, var jeg en af de få dæmoner der slap af sted med ikke at blive lukket inde, dog skal det siges Kzar mora har mange hemmeligheder, og der er et bibliotek hvor der er mange æld gamle bøger som indeholder hemmeligheder som vil gøre en være dæmon magtfuld, men " sagde han og stoppede ved men, hvor efter han nærmest bare stoppede og kiggede på hende.

Hans anden hånd blev palaceret på hendes lår, vel vidende om hvis hun ikke ville have det skulle hun selv gør noget ved det.
" alt information jeg ved er på ingen måde gratis, hvis du vil vide mere må du siger hvad du vil vide og nævne hvad du har at tilbyde for den viden," sagde han igen med en lumsk undertone, også selvom han vidste inderste inde at hun nok sagtens ville kunne få det hun ville, for Ra synes virkelig hun var tiltrækkende

Naamah sad roligt og lyttede til hans ord om hvad han vidste om Kzar Mora uden at komme ind på specifikke områder. Listigt og ganske klog handelsstrategi. Naamah vidste selvfølgelig ikke alt om sit hjem, men hun havde efterhånden en god grundviden. Det kom af at havde været til stede ved opbyggelsen. Noget Ra ikke vidste noget om. Ikke endnu i hvert fald. Naamah smilede og lod forsigtigt sin tunge fugte sine læber. Pris havde alt efterhånden, men mon ikke de kunne nå frem til en enighed.

Hans opbremsning i sin talestrøm fik hende til at læne sig tættere ind mod ham, så hendes næse var ganske få centimeter fra hans, mens hun fortsat smilede til ham, med en undertone der nærmest var en understregning af hvilken for for dæmon han sad med her.
"Vidya og hendes bibliotek.. Oh det er mig meget bekendt, omend et område jeg ikke har brugt megen tid." hun kendte til Biblioteket og vidste også udemærket godt at bibliotekets vogter også var meget glad for at få noget ud af sit besvær. Alt havde en pris disse dage. Men hvad Naamah ville vide, havde ikke det store med biblioteket at gøre, med mindre der var en skjult åben indgang hun kunne benytte der.

"Jeg ønsker at vide hvilken indgang der er åben. Og hvordan jeg kommer dertil" startede hun ud med at nævne. Det var hvad hun havde brug for at vide. Det ville heller ikke skade at få en hjælpende hånd i at komme derhen, men nu skulle man heller ikke være grådig.
"Og hvad kan jeg tilbyde til gengæld?" tilføjede hun med en tillokkende tone, et forførende smil og let tirrende bid i sin egen underlæbe. "Alt hvad du ser her, kan blive dit for en nat, måske endda et døgn. Alt hvad du lyster og begære fra mig, bliver dit" Naamahs læber var nu så tæt på hans at de næsten rørte. Den pirrende følelse det bragte når de ganske let strejfede hinanden i mindre end et sekund. Nok kunne Naamah ikke bruge sin evne i nærheden af ham, så meget havde hun opfanget, men at nærmest tillokke ham til at begære hende endnu mere gennem små berøringer, var ikke en magisk evne. Det kaldtes kvindelist.

ord af tilfredsstillelse var noget der var som lun luft i hans øre, at hun kunne blive hans for en nat var nærmest for godt til at være sandt for en hver anden person i denne verden, men Ra han var noget helt for sig selv, og som den leder han var ville han ikke bare lade sig give efter så let, for når alt kom til alt vidste Ra at han blot vil have mere og mere når alt kom til alt, og det vil hun nok ikke bryde sig om.

Et smil på hans læber kom frem da hun nævnte Vidya og hendes bibliotek " så magten bag bøgerne er ikke noget du søger hmm. " at denne form for magt ikke sagde hende noget kunne være både en god ting og en dårlig ting, men om det var en god ting vidste han ikke, men han skulle nok finde ud af det på en eller anden måde, ordet Indgang fik ham til at kigge mere intenst på hende. Indgang hmm du er vel godt klar over jeg er nød til at spørger hvad dit formel er med disse indgange ? " sagde han meget bestemt stadig.

At hun kunne blive hans for en nat var en ting, en ting han nok ikke ville fortryde på nogen måde, men som sagt så vil det nok ende med at han blot vil have mere af hende, da hun rykkede en del tættere på ham sådan deres læber nærmest snittede hinanden smilede han blot " for en nat kun " sagde han kort og med en udfordrende tone i hans stemme.

Ra vidste ikke om hun blot bare var en dæmon som forførte folk for at få noget af det hun søgte, eller hun måske virkeligt bare havde lysten i sig til at forsætte, men det meste tydet på at hun var en der ville gør alt for en pris, synd for hende for da hun på ingen måde vidste hvad Ra kunne gør ved hende, men på den anden side så kunne alle dæmoner heller ikke være ens, hans hånd som var placerede på hendes lår begynde stille og forførende og bevæge sig op fra låret af, og op forbi hendes mave og vider forbi hendes bryst og stoppede oppe ved hendes hals, hvor han stile aede hendes hals.

Fordi deres læber var så tæt på hinanden var hans ord nærmest viskene til hende " så det er det eneste du vil have?? ikke andet ?" viskede han til hende og nærmest ventede på hun skulle komme helt tæt på ham.

"Ikke i øjeblikket. Bøgerne er ikke min førsteprioritet.. Min krop er" godt nok havde Naamah ike besluttet sig for hvorvidt hun ville hente sin krop endnu, eller vente. HUn ville så nødig miste den. Så igen. Hvis hun spillede sine kort rigtigt, opdagede ingen at hun var dæmon. Jo mere hun tænkte tanken, vidste hun godt det var et naivt håb. Der var jagt efter dem, og før eller siden ville en eller anden opfange hende dæmoniske aura og jage hende for hendes blod.

Naamah løftede et øjenbryn let i overraskelse. En overraskelse som gled over i et smil af interesse. "Vil du da have mere end en nat?" Naamah var til at forhandle med på det punkt. Nok ville hun ikke kunne suge energi ud af ham ved netop det hun havde lyst til at gøre ved ham, men det betød ikke at hun ikke selv fik en form for tilfredsstillelse ud af det.

Naamah holdte en hånd ganske blidt på hans skulder, der gjorde det muligt for hende at holde sig tæt på ham, mens den anden hånd kørte op af hans overkrop til hals, for til sidst at ende i nakken og lod sine fingre glide ind i hans hår. "Mere eller mindre." hviskede hun selv tilbage med et glimt i øjet. "Et par nætter med dig, vil nu heller ikke genere mig" tvært imod. Han var mægtig, hun kunne mærke det. Selv med hans evne til at frarøve hende sine. Noget der burde havde fået hende til at ignorere ham, nu han alligevel ikke kunne tjene et formål som føde. Men det gjorde det ikke. Tvært imod. Naamah kunne mærke trangen til at fortsætte stige. Hun kunne ikke lade hver. Han vækkede noget i hende, anderledes end normalt. Der gik derfor ikke lang tid før den lette strejen af hans læber blev til mere. Til at Naamah ikke kunne lade hver med at kysse ham intenst, mens hun forsøgte at komme så tæt på ham som overhovedet muligt i den stilling hun sad i.

Ra vidste at han nok ikke kunne beholde hende som en del af hans klan, og måske mere til, han smilte til hende første spørgsmål og kiggede blot på hende inden han svarede hende "En nat vil nok ikke være nok når jeg først slår mig løs, og jeg er sikker på du heller ikke blot kan nøjes med en gang " viskede han forførende til hende, han kunne virkelig godt lide denne samtale de havde, hun var virkelig meget forførende og charmerende i hendes stemme.

Da hun kommenterede på at et par nætter med ham ikke vil genere hende, gav det ham endnu mere lyst til at forsætte dette, han kunne virkelig godt lide at hun ikke var bange for at sige hvad hun ville have. han skulle dog lige til at sige noget mere før hendes læber ramte hans intenst, normalt ville man ikke så nemt kunne overraske Ra men det kys overraskede ham lidt, ikke fordi det var slemt men fordi han på ingen måde havde regnet med det var så intenst og så fantastisk.

Ra gengælde bestemt kysset og mærkede hvordan lysten til hende var begyndt at komme frem i kroppen på ham, hans arme fik en helt anden retning hvor han placerede dem på hendes hofter, hvor efter han fik drejet hende mere lige om, sådan hun sad mere lige foran ham så han bedre kunne se hendes krop og former og ansigt.

Han hænder blev nu placeret andre steder på hendes krop, han kørte stille og roligt hænderne fra hendes hofter op imod hendes skulder, hvor han ramte kanten af hendes kappe snor, og der gik ikke meget tid inden han var begyndt at løsne den op, og efter få sekunder var hendes kappe af og kun en kjole var i vejen for hans lyst til hende, kunne begynde ordenligt.

Han tog hans ene hånd om bag hendes nakke og pressede hende hårdt hen imod ham hvor han kyssede hende på den intense måde som hun havde kysset ham før, imens hans hænder kærtegnede hendes ryg.