Miranda holdte sig alligevel til at patroljere området ofte. Hun var rent faktisk bange for at nogen skulle komme og tage det nye fra dem, at hun nærmest var panisk ved tanken. En kort assiation til en dyr i bur kunne nemt tages, når man så hende vandre frem og tilbage i det tynde skovkrat som omringede højen. Frem og tilbage, uden stop. Sporerne efter nye dufte hun ikke kendte til. Fremmede som spionerede, eller i positiv henfald, varulve som søgte et hjem. Selvfølgelig var mulighed for en varulveflok der ville overtage der også, men hver gang hun havde opsnuset en nu varulve lugt, var det en enkelt strejfer.
Tiden var dog kommet til en pause. En pause hvor hun kunne nyde fuglenes sparsomme kvidren i tid op af en tyk træstamme. Her sad den skinklædte kvinde med hænderne i favnen, lænende godt tilbage med lukkede øjne, som den sparsomme vind legede med krøllede røde hår. Alt var roligt. Lige nu.

Kvart bjergelver
Mor til Luna, født 18.05.2017