Det var allerede blevet mørkt, da Cecilio kom ud fra Shara-templet. Nu når han havde muligheden for faktisk at gå i et tempel og tilbede hende der, blev han jo nødt til at gøre det. Selvom han som udgangspunkt ikke lignede en der var specielt religiøs, så var den del af hans Topalis forfædre boret ind i ham, og han kunne simpelthen ikke lade vær med det. Men siden det havde været en sen dag, før Cecilio havde noget fritid, så var han kommet meget sent i templet. Alligevel havde det givet ham en hvis ro i sit sind, som om at der ikke var noget han egentlig behøvede at bekymre sig. Det skete hver gang han fik lov til at gå i templet for Shara.
Han kiggede rundt i mørket, men var endnu ikke parat til at gå ned i den mere larmende del af Hovedstaden, så han begyndte at gå i Tempelhaverne, han kunne ikke se den så godt nu, men han havde set var nydelig den var, inden han gik in i templet. Her var heller ikke specielt mange mennesker, hvilket var en stor forskel fra Cecilio's meget larmende liv.