Endnu en nat som var så meget mere end det sædvanlige og havde fået lokket Kakabel ud af sine hule, også kaldet en hytte som havde bosat sig for så mange år siden at han havde droppet at tælle. Vanden ruskede trætoppende over ham mens han bevægede sig lydløst afsted mellem træerne med kurs med havet. Det var længe siden han havde ophold sig ude ved vandet. Ikke fordi han ikke kunne lide havet, havet var skam smukt - lugten af det, knap så smuk, tanken om at være i det, disideret ubehagelig. Det var nok den mest kendte følelse og eneste relation han havde til vandet. Ubehagelig.

Han nåede frem på kort tid og lod sit blik strejfe ud over havet, som havde sat ordenlig skub i bølgerne i mørket. Lyden af bølgebrus overdøvende den rusten vinden havde sat i træerne og gjorde stemningen en smule mere dyster. Han gav sig til at vandre på stenene langs vandet og håbede på ikke at støde på nogen af dem som valgte at slå sig ned ved breden i sådan vejr. Han var ikke meget for folk som opholdt sig på havet, de var i mange tilfælde aldrig ude på noget godt.
Han stoppede op på en sten og så undrende ned mod vandet, mod en skikkelse. Han rynkede kort panden en smule men bevægede sig så et par skridt nærmere via stenene under ham og lagde hovedet en anelse på skrå. Skikkelsen var tydeligvis i live, det kunne han dufte - frisk blod der pumpede i personen åre. " Er det ikke et mærkeligt sted at tage sig en lur? " spurgte han så, i en tone som han håbede var høj nok til at kunne blive hørt. Alt imens han lod blikket betragte skikkelse og det gik langsomt op for ham at det var en fra havet der lå der og skvulpede i bølgerne. " Er du kommet til skade? " spurgte han så lidt efter, det kunne jo være. Det virkede som et sted man ville slå sig ned, selv ikke hvis man var en af havfolket. Vejret ville nemt have kunne slået en ud af kurs derude et sted. Det tvivlede han ikke på - og der igen dukkede hans grund op, grunden til at han frygtede havet. Det var simpelthen for farligt.