Bølgerne slog imod skibets sider, idet skibet, skød afsted gennem vandet. Morgengry tændte ild til havet og kaskader af orange og gylden stråler flød så langt øjet kunne se. Vand stod op over rælingen i støvagtige perlende sprøjt og luften var salt og frisk.

Sejlene var strukket så vidt de kunne og rebene spændt. Vinden var god og strømmen fantastisk, så skibet holdt god fart. Ved roret stod en meget stor, meget grim mand. En hånd på roret og en anden til at skygge for det tiltagende skær fra den voksende sol. Styrmanden spejdede frem mod deres næste mål, Samsons ruinerede borg. Og selvom de skulle ligge til anker og gå resten vejen, var skibet den bedste mulighed for at komme til borgen, den hurtigste og sjoveste.

Catherine, skibets kaptajn, kom frem fra hendes kahyt og gik op til manden ved roret. ”Hvor langt igen, styrmand?” Spurgt hun roligt og spejdede selv ud i horisonten for at få øje på land og ikke mindst synet af borgen, men hun var faktisk ikke sikker på om borgen kunne ses fra havet af, og ellers havde de jo et kort over landet og kunne på den måde finde frem til borgen”

”RON!” Råbte hun ud over dækket, men kunne ikke rigtig få øje på skibets nyeste mand, eller kvinde måtte man nok sige i dette tilfælde, nu hvor Ron var en kvinde.

Ron havde været under dækket, hvor hun havde haft muligheden for nogle små opgaver, ikke noget vildt, men hun var på vej tilbage op på dækket, da hun hørte sin kaptajn råbe på hende, hvilket fik hende til at tage de sidste skrift ret hurtigt. "Ja kaptajn?" spurgte hun højlydt, da hun var nået dækket og tog de sidste par skridt hele vejen op til Catherine, så de kunne snakke ordentlig, for bølgerne og vinden larmede i deres øre så det var ikke helt så nemt bare at snakke.

Hun kunne spotte, ikke langt fra dem, kysten, og kunne egentlig også godt se ruinerne længere inde på jorden, selvom de var langt mere utydelige. Det her var en farefuld færd, selvom Samson ikke var der, men Ron glædede sig som et lille barn. Eventyr var alligevel noget hun ikke kunne få nok af.

Catherine fulgte Ron med øjnene da hun kom til syne på dækket og fik hurtig et lille smil på læberne da hun så at hun havde fået lidt fart i fødderne, hun fik måske råbt for højt. Det var ikke meningen at skynde på hende. Catherine lagde en arm rundt omkring hendes skuldre og nakke, smilede til hende og kiggede, ”Er du klar til lidt eventyr, Ron?” lo hun kort og slap hende igen.

Hun kunne se land og smilede ved synet, dette her havde hun glædet sig til længe. Lige siden at ideen var kommet til hende, hvorfor ikke røve en forladt borg? Der var sikkert guld og al muligt andet lækkert som de kunne sælge sort, til bønderne inde i Hovedstaden.

”Inden længe kan vi ligge anker, og så må vi igen ned i bådene og sejle det sidste stykke hen til land og så skal vi selvfølgelig ud på en lille gå tur, men det burde ikke været noget slemt stykke” smilede hun og gik og kiggede ned i vandet. Fuglene havde samlet sig i flokke over skibet, hvorfor vidste hun ikke, men de var der, men ikke med den fine fløjten inde fra land, nej det her var en mere grim skrappen.

Ron grinte og smilede op til sin kaptajn. "Jeg er altid klar på endnu et eventyr," svarede den lavere kvinde. Det ville være et fremragende eventyr uanet hvad der ville komme til at ske. Eventyr var i hvert fald noget der fik Ron helt op og køre og det var utroligt at hun ikke havde overvejet at blive pirat lidt tidligere med hvor spændende det var. Hun var selvfølgelig godt klar over at det var fordi at hele erhvervet stred mod hendes egen personlige moral, men hvordan det var gået de sidste mange år i Krystallandet, var det de færeste der ikke var begyndt at tage nogle af de alternativ erhverv til sig, som at være pirat.

"Jeg har gået Krystallandet tyndt. Den lille tur til borgen burde ikke være noget problem," svarede Ron, som virkelig havde været i det meste af Krystallandet, mange gange. Hun havde dog holdt sig væk fra Krystalbjergene og Rubinien.

Der gik ikke længe før de var så tæt på land som de egentligt kunne og ankeret blev smidt i vandet, så skibet ville blive stående hvor det nu lå. Mændene strøg rundt på dækket og gjorde de små både som vi nu havde klar. Catherine tog Ron med ned til en af dem og hjalp hende op i den og gik selv ombord, i mens de blev hejset ned af siden på skibet.

En stor mand sad i midten og var i gang med årerne og så var to mere i båden, de måtte næste have alle de mænd de kunne have med, de skulle bruge stærke mænd til at bære alle de skatte som de ville finde i borgen med tilbage, men hvordan de lige skulle gøre det vidste Catherine ikke, endnu. Den lille båd strøg nærmest hen over vandet og det gik som en leg for den store mand som sad ved årerne og inden længe var de faktisk nået i land. Catherine hoppede op og gav en hånd til Ron, for at hjælpe hende op. Mændene kunne selvfølgelig klare sig selv, det blev de nød til, de var jo mænd. Det var noget andet med Ron, ikke fordi at hun var pige eller ny på skibet, Catherine ville bare være lidt mere sød overfor hende, end hun var overfor mændene på resten af skibet.

Ron var glad for at Catherine hjalp hende, for selvom hun var blevet bedre til at færdes på skibet når det bevægede sig, så var hun stadig ikke særlig sikker når det kom til robådene, men det kom jo nok med tiden, og hun var jo så heldig at Catherine ikke havde noget imod at hjælpe hende. Det havde været en stor hjælp for Ron at kaptajnen altid var så venlig mod hende, hvilket også havde gjort piratlivet ret meget nemmere. Hun ville nok ikke blive behandlet på samme måde hvis hun fandt et andet skib, men på en måde ville det også være ret interessant at opleve det rigtige piratliv uden at der blev taget forbehold til hende, men det måtte vente indtil hun var blevet en bedre pirat.

Hun kom op fra bådene og begyndte så at gå med resten af mandskabet mod borgen, og nynnede da også en lille melodi, indtil hun begyndte at spørge Catherine. "Du tror ikke der hviler en eller anden forbandelse over borgen vel? Jeg har hørt historierne om hvor slem Samson var, så det ville da ikke være en ting der ikke kunne ske... eller fælder rundt om kring," pointede hun for hun var ikke ligefrem en der kunne undgå sådan noget.

Solen havde opvarmet sandet på den store strand det meste af dagen, men selvfølgelig ikke noget de lagde mærke til eftersom deres støvler beskyttede deres fødder og det var bestemt heller ikke en dag hvor stranden var befærdet af mennesker, og dem der var til stede ville nok undre sig over at en stor flok pirater kom vandrende hen over stranden og ud på de åbne enge som lå rundt om den store borg, som lå ude i horisonten. Der skulle nok være en halv dags rejse derhen, der var alligevel et godt stykke vej.

Gruppen gik samlet i flok derhen, gik og små snakkede, fløjtede og hyggede sig på deres vej. De havde været heldige med at græsset på engene ikke var så højt som det af og til var, det havde bare sænket deres rejse med en del tid, fordi at det er svært at kæmpe sig igennem. Catherine havde også beordret at der intet skulle slæbes med, alt som kunne undværes skulle blive på skibet. Hun forventede at der ville være meget som de kunne slæbe med tilbage på skibet og evt. sælge når de kom tilbage til byen.

Catherine kiggede på Ron efter hendes spørgsmål, men ventede kort med at svar. Hun havde selv hørt samme rygter omkring Samson, han var en voldsom person og derfor kunne der sagtens være forbandelser rundt om slottet, men sagtens også fælder inde i slottet og det var selvfølgelig noget som hun var ville være opmærksom på når de nåede frem, for det var hende som var kaptajn og derfor hende som skulle sørge for at alle ville komme levende tilbage, hvis hun havde muligheden for det. Mændene og Ron var jo voksne mennesker, men alligevel hun kunne jo ikke bare lade dem dø. ”Jeg har hørt om det, Ron. Han kan sagtens have forbandelser omkring slottet og ikke mindst fælder indenfor, det ville næsten være underligt hvis de ikke havde” svarede hun roligt på hendes spørgsmål, ”Men det skal vi nok finde ud af når vi kommer derud, vi må være påpasselige”

Ron kunne godt mærke at de at hendes fødder stadig ikke helt var vant til denne her slags støvler, og egentlig var de her støvler ikke på samme måde beregnet til at gå langt, som hendes gamle vandrestøvler havde været. Men de gamle støvler havde endelig givet under efter et par uger på skibet, og det var så der de havde fundet nyt tøj til hende, men hun savnede dem nu alligevel. Det havde været hendes faste makker i flere år, og de var da også blevet rigtig godt gået til, så selvfølgelig gik hun ikke ligeså godt i nyere støvler.

De havde gået i lang tid, før de endelig nåede den faldefærdige borg, og Ron måtte indrømme at det havde været et pragtfuldt sted da det var i sin storhedstid, men lige nu, så det lidt sørgeligt ud, og hun tvivlede egentlig lidt på hvor mange rigdomme der var derinde, for det lignede egentlig bare en ruin. "Og du er sikker på at her faktisk er noget at tage?" spurgte hun undrende fordi jo mere hun kiggede på det, jo mere tvivlede hun.

De havde gået et godt stykke tid og borgen kom, selvfølgelig, kun nærmere og nærmere og inden længe ville de være nået til borgen, eller ruinerne som er tilbage af borgen. Det var længe siden at Catherine havde gået så langt, det kunne hun godt mærke i hendes fødder, normalt var det jo skibet som førte hende frem, men det var det hele værd, for guldet ventede for enden af regnbuen.
Hun kiggede på Ron, Catherine var godt nok ikke helt sikker på hvad der gemte sig i borgen, men noget måtte der være. Hun havde hørt at det var noget pludseligt at de forsvandt fra borgen, og hun tænkte ikke at de havde taget så meget med og at der derfor stadigvæk var meget tilbage på borgen, ”Om jeg er sikker? .. Slet ikke, men det må der være. Af hvad jeg har hørt, så forlod de stedet meget pludseligt og derfor nåede de ikke at få ret meget med. Der skal nok være rigeligt at skatte på den borg, det er jeg sikker på” Sagde hun smilende til Ron, det måtte der være.

Blandt mændene blev der sunget sange og små drukket, Catherine havde dog sagt at ingen skulle være fulde når vi nåede borgen og skulle hjem derfra, så skulle hun personligt sørge for at de ikke forlod borgen igen, det ville være en skændsel for hende, hvis de ikke kunne bærer deres ting til skibet igen, hun ville blive hysterisk også selvom at hun normalt var meget sød i hendes personlighed.
Varmen var blevet blidere i løbet af dagen, hvilket passede Catherine vældigt godt, hun var jo van til havets vinde og kølige luft.

Det var godt at det var blevet køligere, fordi det var ikke sjovt at gå i brændende hede, en hede Ron sidst have oplevet noget ligende, nede i nærheden af Rubinien. Det var faktisk lidt en skam for hende, at hun aldrig havde prøvet at være nede ved den sydlige handelsby endnu, men mon ikke hun fik muligheden nu sammen med Catherine?

Hun lyttede til hvad hendes kaptajn sagde, selvom det var noget distraherede med sangene og drikkeriet, dog havde hun meget lyst til at synge med på nogen af sangene. En af dem var endda en af dem hun havde lært dem på skibet, som de virkelig havde taget til sig. "Ja, så burde de havde efterladt noget," konkluderede Ron og stoppede op da de kom til porten. Det var stadig en smule skræmmende at gå ind i Samson's gamle borg. "Jeg håber vi ved hvad vi gør," sagde hun så og grinte lidt til Catherine.

Hun kiggede på Ron og lo sammen med hende, "Selvfølgelig ved vi hvad vi gør, vi er jo pirater. Vi ved hvordan sådanne ting skal gøres, så det skal vi nok klare" sagde hun håbefuldt og troede, sådan da, på hendes egne ord. "Jeg er sikker på at der både er ting at tage med og ting som vi aldrig før har set før inde i det slot, det er stort udenfra, men jeg tror at det er noget større og forvirrende inden for, med hundredevis af rum og gange" Sagde hun smilende til Ron, og håbede ikke at hun ville skræmme hende væk, for Catherine synes selv at det var utroligt spændenede med sådan et sted, hvor der var massere at undersøge.

Catherine åbnede porten og trådte inden for med de andre lige i hælen. De kom ind i en storslået Hall hvor der hang billeder på vægene og det hele var bare overvældende og storslået. "Hvor fanden skal vi starte henne?" Spurgte hun både Ron og sådan et hypotetisk spørgsmål, og lidt til sig selv. Der var en stor trappe som førte ovenpå og der var sikkert også en trappe til en kælder et eller andet sted.

Catherine havde nok ret og det ville være en stor skuffelse, hvis de kom ind og der så ikke var noget, så Ron håbede da også meget på at der faktisk var noget interessant i borgen. Hun var mere interesseret i hvilke ting der var at kigge på, end faktisk det de kunne tjene penge på. HUn havde før gået dage med lidt mad, så for hende skulle der ikke mange penge til før hun følte sig rig.

Hun gik med indenfor og kiggede rundt og smilede så stort da hun så trappen. "Vi starter oppefra og arbejder os ned af?" foreslog Ron, men inden Catherine kunne sige noget, så var Ron allerede halvvejs henne til trapperne, så hun kunne komme op. Der var sikkert også en fantastisk udsigt deroppe fra, og det ville hun virkelig også gerne se. Alting var jo så spændende.

Borgen var jo kæmpe udenpå og man skulle tro at den var større indvendig, og det var den faktisk også, for det var dybe kældre, med så mange rum og gange at der intet skulle til for at blive forvirreret og fare vild uden man kunne nå at tælle til tre, men der var bestemt heller ikke nogen god grund til at gå derned på noget tidspunkt, for det var næppe der Samsons fancy ting ville ligge, nej så skulle vi nok, som Ron foreslog starte oven på og bevæge os ned at, der var indgangspartiet og så var der første og anden sal.

Slottet var så utrolig stille, så det var helt sikkert at de var alene om at være tilstede i borgen. ”Selvfølgelig, lad os gøre det, Ron” Sagde hun roligt og begyndte at gå hen til trappen som førte op til begge etager og begyndte roligt at gå op og nåede efter noget tid anden etage, hvor et stort rum var udsmykket med et stort bord og fine stole rundt om, men stadigvæk ikke noget af større værdi, det var nogle guld tallerkeren og glas på bordet, men det var ikke det Catherine var kommet efter og hun var sikker på at nogle af mændene nok skulle tage det med sig når de nåede herop. Rummet var omgivet af to store vægge, en til hver side og for enden var et stort vindue som lyste rummet op og gav en fantastisk udsgit. I hver væg var to døre placeret, så indtil videre 5 rum at undersøge på denne etage, altså inklusiv det de allerede var i.

”Det kan være i kan tjekke nogle af de andre rum ud? Så vi deler os op” Sagde hun smilende og gik hen mod den ene af dørerene og åbnede den langsomt.