Alethea havde forladt landsbyen, iklædt en lang kappe, for at dække det værste af hendes krop, det var broderet med fine sting, i forskellige farver, mens hendes andet tøj, var ligeså pænt, med modsat hendes guld-agtige tatoveringer, var de ikke skinnende, da hun godt var klar over at det ikke var alle væsner i Mørket der var lige imødekommende, hvilket også var grunden til at hun havde et fint sværd hængende ved sin side, som hun holdt sin hånd på mens hun gik afsted gennem den tætte skov. Hun kunne se en lysning ikke særlig langt fremme, da ånderne, som hun kunne se hende, begyndte at virke bange, og Alethea holdt et skarpt øje med hvad der var mellem træerne, mens hun langsomt gik hen mod lysningen, for hun havde ikke planer om at blive slået ned i dag.
Helli 23.11.2015 18:29
Vejret gjorde ikke så meget, når man boede i Mørkets Skov, for der var for det meste mørkt uanset hvor man gik hen, især når man boede i Sumpen, hvor tågen også hjalp en del med at skjule solen og mørke skyer fra dyrerne der boede der, men Alethea havde ingen problemer med det, for hun var vant til det, så hun var vant til kulden der altid befandt sig deromkring, og den lidt fugtige luft, derfor var hun også altid klædt på til vejret. Selvfølgelig var det en del koldere, når det begyndte at nærme sig vinteren og bladene faldt af træerne.Alethea havde forladt landsbyen, iklædt en lang kappe, for at dække det værste af hendes krop, det var broderet med fine sting, i forskellige farver, mens hendes andet tøj, var ligeså pænt, med modsat hendes guld-agtige tatoveringer, var de ikke skinnende, da hun godt var klar over at det ikke var alle væsner i Mørket der var lige imødekommende, hvilket også var grunden til at hun havde et fint sværd hængende ved sin side, som hun holdt sin hånd på mens hun gik afsted gennem den tætte skov. Hun kunne se en lysning ikke særlig langt fremme, da ånderne, som hun kunne se hende, begyndte at virke bange, og Alethea holdt et skarpt øje med hvad der var mellem træerne, mens hun langsomt gik hen mod lysningen, for hun havde ikke planer om at blive slået ned i dag.
Taco 23.11.2015 18:39
Makoto kørte en hånd igennem sit rødlige hår og svingede med halen en ekstra gang. Det passede ham ikke at være her, her var koldt og mørkt og fugtigt, langt fra hvad han var vant til. "Uhm.." startede han nervøst ud. "Er du sikker på det her er den rigtige vej?" spurgte han og så kort om mod sin ven der slængede sig hen af hans rødprikkede hesteryg. Han så dog frem igen da noget bevægde sig og han opdagede en lysning! Han lagde ikke selv mærke til det men han satte farten op og kom hen til lyset der brød gennem tågen og træernes toppe. Han smilede lidt igen selvom han det meste af turen gennem denne dystre skov havde haft en lille krøllet mund i sit ansigt af ubehag. Han kendte ikke selv sin styrke, men han kunne nok godt forsvare sig hvis han vidste hvordan man sloges, men det gjorde han ikke så han troede på at han ville dø hvis de lå under for angreb. Hans flugtinstinkt sagde at han skulle løbe sin vej, men hans godhed fortalte ham at han ikke kunne lade Ireth i stikken. Han måtte holde ud. Anno 23.11.2015 18:54
Ireth lå dovent henslynget over Makotos ryg. Bedre venne valgt havde hun aldrig gjordt sig mente hun selv. *bare rolig jeg kender skoven som min egen håndflade* prøvede hun at berolige ham. Hun snakkede til ham via tanke overførsel som hun altid gjorde da det bare faldt hende nemmere og mere naturligt. Mørkets skov var immervæk hendes hjem og hendes legeplads til hverdag så hun følte sig tilpas i det kolde fugtige klima skoven skabte sig.Med en lille skub fra sig sad hun op med begge ben på hans højre side. *det er bare ligeud fra nu finde lysningen og så direkte vest.. aha!ses du fandt det næsten helt selv* sagde hun muntert til han. Hun løftede lidt op i den hvide kitsune maske hun havde over ansigtet for at kunne se bedre i det skarpe lys som næsten skabte en mur af lys imellem trærene og lysningen.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 18:59
Alethea tog forsigtige skridt mod lysningen, og så ikke langt fra hvor hun stod, i udkanten af lysningen, en kentaur, som hun bestemt ikke kendte, og en kvinde. Der var ikke langt fra Sumpen, og med alt den ballade der havde været heromkring for nyligt, tog Alethea ikke nogen chance, og med hurtigere skridt, nåede til de fremmede, og holdt sværdet op mod kentaurens hals. En mandling kentaur endda. Dem så man ikke mange af udenfor sumpen og denne her kentaur så ikke ud som de andre, så det var helt sikkert en der ikke hørte til herinde."Hvem er I og hvad laver I her?" spurgte hun og stirrede på de to væsner. Hun havde aldrig mødt Kench før, til trods for at have hørt rygter, så hun havde ingen ide om hvordan kvinden så ud, selvom de havde levet i den samme sump i mange år.
Taco 23.11.2015 19:12
"Okay." svarede Makoto om mod Ireth, og måtte bremse hårdt, for da han så frem igen havde han et sværd mod struben! Endnu engang viste der sig en krøllemund på hans fregnede ansigt. "Uh..Undskyld!" Skyndte han sig at sige og rakte begge hænder op for at vise at han ikke besad nogle våben. Det plejede nu at være elverene der var agressive, ikke andre ken... taure...? Han tog sig et ordenligt kig på den fremmede og lyste helt op i et kæmpe smil på trods af at han blev truet. Dette var en anden kentaur! Han havde ikke set en kentaur i over 30 år! "Hej ^^!" Smilede han glad. Hun så sød ud, men det var ikke så flinkt at pege med et sværd mod hans strube. "Jeg hedder Makoto Viltess og jeg følger min veninde hjem fra værtshuset." svarede han ærligt på hendes spørgsmål. Anno 23.11.2015 19:21
Makoto hvde bremset bræt op hvilket fik Ireth til at støde ind i ryggen på ham med et lille bump. Hun kunne mærke in hud krille hvilket hun huskede som tid til at trække sin maske ned over ansigtet.Efter hun havde nogenlunde fundet balancen på hesteryggen igen vred hun sig til siden for at se dagens anden kentaur. Interessant.*jamen jamen er vi ikke Heldige idag Makoto* sendte hun til dem begge via tankerne *jeg sagde jo at kentaurene leve i sumpen, men jeg viste ikke vi skulle være så heldige i vores første møde*. Inde under masken kunne Ireth ikke lade være med at smile lidt for bredt.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 19:27
Alethea stod stadig med rank ryg og selv efter at have fået et navn af Makoto, vidste hun stadig ikke hvad kvinden hed, og det hjalp heller ikke at hun pludselig hørte en stemme i sit hoved, men der skulle mere til for at slå den stolte kentaur ud, som stadig stirrerede meget intenst på dem. "Jeg hørte ikke dit navn... menneske," sagde hun da kvinden lignende meget et menneske og det var det mest kvalificeret gæt som Alethea havde. "Desuden burde der ikke bo mennesker herude, så ville jeg i hvert fald vide. Folk kommer og går ikke bare som de vil." Grunden til at folk kom og gik var ikke ligefrem pga. Alethea bestemte det, men mere fordi at skoven virkelig ikke var venlige til fremmede og folk der ikke kunne finde vej. Det var da også derfor at kentaurerne sjældent bevægede sig langt væk fra landsbyen, med mindre de var vant til at gå på de små stier. Taco 23.11.2015 19:46
Makoto tog ikke blikket væk fra den fremmede kentaur.. Hun var så smuk at han ikke kunne tage øjnene fra hende. "Jo vi er heldige Ireth." svarede han og sank en klump, nok bevægelse til at hans adamsæble berørte bladet ganske blidt og han fik en lille rids i huden der fik en dråbe blod til at trille ned ad hans hals. Det kunne vel kaldes et uheld, men det sagde noget om hvor tæt på sværdet blev holdt og hvor hurtigt hun kunne gøre det af med ham. Han tog det pænt selvom han ikke ville dø. Han tænkte at hun nu nok havde en god grund til at true ham. Anno 23.11.2015 19:58
Ireth havde svært ved at holde et grin tilbage men holdt sig selv nogenlunde under kontrol. *åårh nu smiger du mig frøken* sendte hun ud mine hun trak sarkastisk på skuldrene. Ireth havde intet imod at være alvorlig men at drille virkede bare så meget sjovere. Hun kunne dog hurtigt mærke og se hvordan Makoto reagerede på at se en kvindelig kentaur. Og med den figur og udstråling kunne hun godt forstå hvorfor. Hun rettede sit maskerede ansigt hen imod hende igen *Kench* svarede hun så bare kort *og jo jeg bor her i området* hendes tone var blevet halvdyb og alvorlig siden det åbenbart var den dur som blev sat af den kvindelige kentaur.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 20:04
Alethea var ikke ligefrem glad for den drillende tone som Kench havde kørerende, for Alethea var det her seriøst, da hun ikke skulle nyde noget af at have fremmede, muligvis farlige, væsner i nærheden af hendes kære landsby. "Jeg har aldrig set dig heromkring, og du ligner ikke en der ville bo samme med grævlingene," pointerede Alethea, og prøvede at ignorerer den måde Makoto stirrede på hende. Et blik hun havde fået mange gange, men det var aldrig behageligt at få det af mænd og normalt ville hun nok få dem til at stoppe. Til sidst kunne hun dog ikke ignorerer det mere og vrissede næsten af kentauren: "Stop dog med at stirre sådan." Taco 23.11.2015 20:10
Makoto stivnede helt. "Javel!" sagde han straks og så den anden vej selvom det var svært med et sværd for sturben og hænderne i vejret. Han tænkte lidt hvorfor det skulle gå ud over ham at de to ikke kunne blive enige, men på den anden side ville han hellere have at det gik ud over ham end damerne. Han kunne dog ikke gøre så meget lidt nu. Han var låst. Han prøvede dog tøvende at bakke et skridt eller to for at se om han havde chancen for at stikke halen mellem benene. Anno 23.11.2015 20:23
Ireth slyngede sig lidt tilbage så hun lænede sig på en arm, stadig på Makotos ryg. *årv det er jo ligefør jeg bliver helt fornærmet. At mine egne naboer ikke engang ved at jeg eksisterer* hun gabte under masken. Kentauren var tilsyneladende let at pirre. Ireth fik et bredt men skævt smil på læberne endnu engang.*Jeg ved da heldigvis at nogle fra din landsby kender til mig. Flere hingste har da opsøgt mig i sumpen. Og jeg forstår den da godt nu, med det de skal se på hele dagen. Alle de følelser du må vække de de stakkels mandfolk uden at de kan få lov til at handle på det sagde hun endnu engang mere hånligt end før. *godt de har mig til sådan noget* afsluttede hun med samlede hænder foran sit bryst.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 20:37
Da Makoto begyndte at bakke bagud, fulgte sværdet bare med ham og Alethea gik da også et par skridt længere frem. De fik i hvert fald ikke mulighed til at gå før Kench kom med et svar på hvem hun virkelig var, for Alethea kendte ingen Kench. Hun havde hørt om mange forskellige væsner i sumpen, men ikke en Kench. "Jeg kender ingen ved navn af Kench" sagde Alethea irriteret, men hun var godt udemærket klar over at hingstene gik andre steder for at forløse sig selv, nu når de kun fik sex hvis nogle af hopperne havde brug for et afkom, og selv der var det jo kun pragteksemplarerne. "Og hvad de gør er ikke mit problem, så lang tid at de ikke bringer os andre i fare." Taco 23.11.2015 20:44
Makoto følte sig lidt som et tredje hjul i den her diskussion. "Må..måske vi kunne tage det over et krus mjød?" spurgte han og smilede lidt igen over hans løsningsforslag. Alkohol plejede godt at kunne løsne gnidninger mellem pigerne lidt op. Han kunne ikke lade vær med at tænke at deres fight var en smule primitiv og dog alligevel smart fordi de ikke sloges.. men derudover lod de det gå ud over Makoto som egentligt ikke havde meget at gøre med deres snak. Anno 23.11.2015 20:57
Ireth lod sin opmærksomhed lande på Makoto. Det var meget tydeligt hvor ubehagelig han fandt situationen og hvor meget end Ireth gerne ville fortsætte kunne hun ikke bare lade han stå med en klinge for struben. Hun hoppede, eller nærmere gled ned fra heste ryggen og gik hen og sænkede kentaurens sværd med en pegefinger. *Ingen grund til at skære hans hals op yderligere, tror ikke du finder noget mere harmløst end ham her i hele Krystallandet* sagde hun og rettede lidt på sin kutte inden hun vendte sig om imod Makoto *Så.. hvor vil du hen af nu?* At møde en af hans slag ændre måske hans ønske om at følge hende helt hjem.
"Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 21:03
Alethea så ud som om at selve ideen om at drikke mjød med hen hingst var en fornærmelse for hende, hvilket det var også næsten var, for ingen af hingstene i landsbyen fik mulighed for at komme tæt på hende, heller ikke for et krus mjød. Hun blev dog lidt irriteret da Kench ville fjerne hendes sværd fra Makoto, så i stedet for rettede hun det op mod Kench's hals. Alethea var stadig meget på vagt over de fremmede, selvom Kench nok havde ret i at Makoto ikke havde planer om at gøre noget, især siden han ikke havde gjort noget til trods for at Alethea havde holdt for hans strube i længere tid. "I er stadig for tæt på, især når jeg ikke kan være sikker på at du virkelig er en beboer herude," sagde Alethea, som var begyndt at blive lidt utålmodig. Taco 23.11.2015 21:16
Makoto åndede letet op og lod langsomt hænderne glide ned langs tiderne da sværdet blev fjernet fra hans strube, men da det i stedet blev rettet mod Ireth, pustede han sig op som en hingst ville gøre for at beskytte sin flok. "Nej hør nu her. Der er ingen grund til at blive grov. Hvad har vi gjort dig? Vi passerer jo bare området, vi er ikke ude på at skade dig eller dit hjem." Anno 23.11.2015 21:30
Ireth havde stadig blikket på Makoto. Fint forsøg på at mande sig lidt op, lidt for venligt ordvalgt efter ireth's smag men hun skulle ikke være den der blandede sig. Nu ville hun gerne se hvad deres ny bekendte havde at sige så hun vendte blikket og masken med det smørrede grin på imod hende og ventede tålmodigt. Hun lagde dog først mærke til sværdet nu og kikkede ned fra det og op igen og lavede lidt en "virkelig?" krops bevægelse."Well.. Let me just show it to you instead?"
Helli 23.11.2015 21:35
"Man kan aldrig være for sikker på de her kanter," kommenterede Alethea, som overhoved ikke var nervøs over hvordan Makoto mandede sig om. Alethea var rimelig sikker på at hun godt ville kunne klare sådan en hingst, især fordi han så så ung ud, og han havde muligvis ikke kamp træning, plus at Alethea også have et ganske skarp sværd, som hun var ret så god til. "Og I kan ikke være særlig stedbekendt, hvis I tror at det her er et godt område, for jeg har virkelig ikke lyst til at fremmede går så tæt på mit hjem, uden en god grund, og hvad jeg kan høre, så er Kench ganske bevidst om de kentaurer her er," Alethea var ligeglad med at hun virkede fjendtlig, for hun ville gøre hvad hun kunne for at beskytte området. Taco 23.11.2015 21:51
"For at være ærlig, så vidste jeg ikke at her var kentaure. Jeg har ikke set en i 30 år og den sidste jeg så er... desværre ikke her mere." han så lidt ned, ked af det fordi hans bedste ven var død. Han havde været i sorg lige siden, men havde da haft sine stunder hvor tankerne gled væk fra vennens sygdom der endte i dødsfald. "Jeg syntes vi skal slutte fred og vi går igen så os skal du ikke tænke mere på ^^" snakkede han til hoppen som tydeligvis havde noget imod dem. Han kunne ikke lade vær med at tænke på at hun måtte have været en del igennem siden hun var så oppe på mærkerne.
Chatboks
IC-chat▽