Krystallandet
Taco 13.11.2015 19:53
Makoto var rundt at se byen lidt, nu hvor han var blevet ansat på det lokale værtshus kunne man vel ligeså godt mænge sig med de lokale og måske endda få nogle nye venner :D Makoto glædede sig allerede til at møde nye mennesker og gik smilende gennem gaden med opadvendte mundviger og i ny og næ en munter fløjten i en melodi han bare lige fandt på sådan hen af vejen, inspireret af fuglekvidder. Jo, Makoto var i godt humør og i endnu bedre humør da han fandt sit første 'offer' i form af en person forude. "Hey! Hej :D" startede han ud og småluntede lidt hen til personligheden for at hilse ordentligt.1 2
Rundt i byen (Neio)
Kaka 13.11.2015 20:24
Medanien var ikke stedet Neio opholdte sig mest men han havde nu alligevel fået smag for stedet. Her var hyggeligt og folk virkede imødkommende og venlige lige meget hvad man så end foretog sig. Nu var det heller ikke fordi Neio havde givet dem en grund til at være anderledes overfor ham end det, men nogengange så folk bare skævt til andre, som om det var det eneste de kunne finde ud af. Han bevægede sig rundt i byen på denne dag. Ledte efter en bager hvor han kunne bruge sine mønter på et lækkert brød men han havde ikke rigtig haft hældet med sig til at finde en. Dog havde han ikke helt opgivet håbet endnu. Han så sig kort over skulderen efter en som kom i en hastig fart ned af gaden men rettede så igen blikket frem. " Han havde da godt nok travlt " mumlede han for sig selv og var kort ved at snuble over sine egne fødder da han skulle undvie for en anden som også kom farende. Det virkede til at nogen havde travl. Han stoppede dog op og spidsede øre da han hørte en tale, på en eller anden måde virkede det somom at det var tale henvendt til ham selv så han lod blikket glide rundt og plantede sig på en, kentaur. Fascinerende. " Hej " sagde han så og et lille smil vandrede over hans læber. Hvis han til dagligt følte sig lille, var han nu mikroskopisk. Personen tempo nåede måske lige et kort sekund at gøre ham en smule nervøs men heldigvis stoppede han igen og Neio kunne ånde lettet op. " Hej med dig " sagde han så, bare lige for at gøre lidt mere opmærksom på at han havde hørt ham og ikke var på vej til at smutte videre. Det var der jo nogen som gjorde. " Du ret imponerende.. " sagde han så, fascineret. Og håbede ikke det blev taget som en dårlig ting, for det var det slet ikke. Tværtimod. Neio kunne ikke huske hvornår han sidst i levende live havde stået overfor en kentaur.
Taco 13.11.2015 21:32
Makoto havde godt lagt mærke til at der var folk der flygtede fra ham, men han tænkte ikke så meget over det. Han var jo ikke farlig, bare høj og muskuløs og glad! Med sine 2 meter og 33 cm, stod han nu der og vinkede til en fyr på 1.60 som hilste igen. Det gav Makoto's dag et ekstra pift at nogen faktisk ville snakke med ham. Han skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af den lille fyr som startede ud med at sige at han var imponerende. Makoto smilede skævt. Det havde han alligevel aldrig hørt før. "Tak. :D" svarede han glad og venligt hvorefter han knælede ned i brostenene og derefter vippede sin bagende med ned at ligge på vejen her. Han var ligeglad med om han var ivejen for andre folk, de kunne vel gå udenom. Han gjorde dette udelukkende for at komme ned på samme højde med halvdyret som han så som en ged, måske et får eller lignene. Han havde ikke set mange halvdyr i sit liv og var derfor en smule betænksom. Ligeledes virkede den fremmede ligeså ung som ham selv, måske endda yngre. Han rakte venligt sin store hånd frem og smilede måske en smule lalleglad. "Jeg hedder Makoto Viltess ^^" præsenterede han sig roligt. Kaka 13.11.2015 21:59
Det var ikke fordi Neio var bange for Kentaur manden, tværtimod synes han det var ret sejt. Men hans højde var en smule skræmmende. Mest fordi Neio ikke det mindste kunne leve op til den højde. Det passede, Neio synes helt igennem at han var imponerende. Høj og elegant. En ting var at han så heste som elegante væsner og derfor var en kentaur jo sådan set mindst ligeså elegant. Det var bare ikke så tit han var på tæt hold med sådan en i forhold til en hest. " Det var så lidt " sagde han så lidt med et smil og betragtede sit nye selskab. " Dejligt at møde dig Makoto Viltess, jeg er Neio... bare.. Neio " sagde han så lidt med et kort halv kejtet smil men bed sig så kort lidt i læben og lod blikket smutte hen over Makotos krop. " er det ikke helt vildt kompliceret at styre så mange ben? " spurgte han så og forsøgte at få det til at lyde så lidt som muligt som noget nedladende. Han vidste bare ikke om der var andre måder at spørge på, så hellere bare spørge lige ud. Det var igen jo ikke en dårlig ting. Han havde jo altså 4 ben og 2 arme, det måtte da kræve en del mere hjernefunktion at få så mange lemmer til at høre efter i forhold til kun 2 ben og 2 arme. Han rodede sig kort i håret med et lille smil men bed sig så kort i læben, stadig fascineret af væsnet foran sig.
Taco 13.11.2015 22:52
Makoto smilede venligt, hvor var han bare en sød lille gut ham Neio. "Du kan bare kalde mig Makoto eller Mako om du vil" sagde han ganske roligt som for at forklare at man ikke behøvede at sige hans efternavn også. Det var bare sådan han præsenterede sig. Dernæst kom spørgsmålet om hans fire ben. Det havde han aldrig hørt før. "Øh.. det har jeg aldrig rigtig tænkt over... Men jeg kan fortælle at jeg er født med dem og at der hvor jeg kommer fra er det normalt at have dem. Desuden går det også galt af og til og jeg træder mig selv over hovene, specielt hvis der ikke er ret meget plads." forklarede han venligt som svar på spørgsmålet. Kaka 14.11.2015 09:08
Han nikkede en enkelt gang. " Mako, Makoto, Mako.. det finder jeg ud af når det lige falder mig ind hvad der ligger hurtigts og bedst i munden " sagde han så med et skævt smil. Det der med navne kunne være let, men da sandelig også svært - Heldigvis var Makotos navn ikke en videnskab at udtale så det ville nok blive siddende i hans hoved bedre end mange andre. Og hvem ville glemme navnet på en kentaur?Han lyttede til hvad Mako sagde men nikkede så lidt med et lille grin " Det vel rigtig nok, du har vel jo sådan set heller ikke prøvet andet " sagde han så lidt og kløede sig kort i nakken. Neio tvivlede på at kentauere blev født som mennesker også stille og roligt udviklede sig en hestekrop. Det ville vare en bizar udvikling. Så Mako havde jo nok aldrig prøvet kun at have 2 ben. " Og jeg som synes det er besværligt nok med 2 " mumlede han så lidt før han så bare kort trak på skuldrene med et lille smil. Neio var selv enormt klodset men det var vidst mest fordi han bare ikke rigtig tænkte så meget når han bevægede sig rundt over det hele også skete der altså uheld.
" Hvad bringer dig hertil? bor du her? Skal du besøge nogen? eller pasere du bare? " spurgte han så lidt med hovedet en anelse på skrå. Oprigtig nysgerrighed. Det var spændende at høre om hvad folk havde for de steder de nu opholdt sig.
Taco 14.11.2015 11:51
Makoto spidsede ører og lyttede meget opmærksomt da hans navn og kælenavn blev nævnt. Han var vant til at lystre på disse og det gjorde han stadig. "ja, gør det ^^" svarede han venligt og smilede stort da halvdyret grinte. Ihh hvor var han glad for at han kunne være til nytte i denne verden. Han lå forsat ned på brostenene så de havde nogenlunde samme højde og her ville han nok blive liggende lidt endnu. "nej jeg har ikke prøvet andet." svarede an dernæst og lyttede til sin nye vens ord. "Jeg syntes også det er besværligt på to ben. Altså jeg kan godt holde mig oprejst, men at gå på dem virker som en umulighed. Jeg forstår ikke hvordan i gør. :o" forklarede Makoto en anelse undrende. Han glemte at tage højde for hvor meget vægt der var på hans bagben når han prøvede at gå oprejst. Dernæst kom spørgsmålet om hvad han lavede her i byen. "Lige nu bor jeg her." svarede han. "Jeg arbejder oppe på værtshuset ^^ Det er primært arbejde der har lokket mig hertil." Kaka 14.11.2015 12:17
Neio fik kort store øjne. " Har du eksperimenteret med at gå på 2 ben? " spurgte han så overrasket og lagde hovedet på skrå men rodede sig så lidt i håret. Det måtte da se helt utrolig farligt ud. " Nu det ikke sådan du falder og brækker dine ben eller noget " han rystede hurtigt på hovedet. Måske var det bedst hvis man bare holdt sig til de ben man nu var blevet givet. Neio synes ikke selv det var besværligt at gå på 2 ben, og dog - tit og ofte gik det galt. Men det måtte en videnskab hvis man som 4 benet vill gå på 2 ben. For Makos ejen sikkerhed håbede Neio at det ikke var noget han ville prøve alt for mange kræfter med. " Uuuh.. " sagde han så lidt med et nysgerrigt smil. " er her godt at bo? er folk så venlige som de virker eller er det bare en fasade.. ? " det virkede ikke på Neio somom at Mako havde en venlig fasade men deriomd var oprigtig venlig. Det virkede dog heller ikke tvunget, så det var også meget rart - det var forfærdeligt hvis man følte sig tvunget til at være venlig. Heldigvis skete det ikke så tit, hvert fald ikke for Neio. Han var vidst bare venlig af natur. Dog undrede det ham lidt at Makos job var på værtshuset. Gad vide hvad han lavede der af arbejde. " Hvad arbejder du med der? " spurgte han så lidt med hovedet en smule på skrå. Det måtte være besværligt at komme omkring sådan et sted som så høj.
Taco 14.11.2015 12:30
"Det tror jeg alle kentaurere har" svarede han roligt. "Jeg kan i hvertfald huske at vi havde konkurrencer om hvem der kunne gå længst på to ben da vi var små. Jeg var aldrig særlig god til det." fortsatte han og smilede venligt af Neio's bekymring. "Nej, det sker sjældent at vi falder. Er man ved at falde, sænker man bare sine forben og så har man balancen igen" forklarede han inden han rejste sig op til fuld højde igen. Han overvejede at prøve at se om han stadig kunne og stilte sig så på bagben hvor han ret imponerende stør næsten ret op uden at slingre. Næh det farlige var ikke at stejle, det var at forsøge at gå imens så det lod han vær med og sank langsomt forbenene ned igen så han endnu engang stod på alle fire. Jo han kunne skam endnu. Makoto lyttede til de næste spørgsmål og svarede efterhånden. "Jeg syntes her er fin nok at bo." lagde han ud inden han nikkede lidt. "Jeg syntes fold er oprigtigt rare her. Men jeg er ret ny så jeg kender ikke så mange endnu. Men jeg har mødt Flint, som er virkelig rar. Det var også ham der gav mig job på værtshuset." Han smilede skævt da der blev spurgt om hvad han lavede på værtshuset. "Vi er ved at sætte værtshuset i stand, og det hjælper jeg med." Kaka 14.11.2015 20:52
Neio lyttede til hvad Mako havde at sige og synes faktisk det lød som en ret underholdende konkurrence han havde haft kørende med andre kentauer. Det lød sjovt. Lige meget om man var god til det eller ej så virkede det som en underholdende leg. Måske lidt ligesom de lege han selv havde haft med sine søskende, det var måske mere bryde kampe og dumme lege som at kunne stange mest sne ned fra træer. Neio trådte et par skridt tilbage da Mako fik rejst sig og kom på bagbenene. Skræmmende høj. Han bed sig kort i læben, men selvfølgelig med et smil om læben. " Det er altså alligevel ret sejt " sagde han så lidt mens han nikkede men rodede sig så kort lidt i håret. " Er det ikke hårdt for dine begben? det må da være ligesom hvis jeg skulle gå på hænder " sagde han så lidt med hovedet på skrå. Det var jo en del mere vægt end hvis man havde 2 ben mere at hjælpe med.
" Så det er sådan et rigtig håndværker job du har dig? er du god til sådan noget? " spurgte han så lidt. Det lød faktisk ret spændende. Det var sikkert en god ting at være god til sådan noget med at sætte i stand og bygge og reparere ting. Neio var ikke så god til det, det kunne være hhan skulle øve sig. " Så du er også ny her? hvor boede du henne før? " han holdt blikket rettet mod Makos ansigt og hans smil forsvandt aldrig helt fra hans læber. Det var spændende. Det kunne være Mako havde boet langt herfra og kunne fortælle en masse og steder Neio aldrig havde set eller hørt om.
Taco 14.11.2015 21:24
"Jo.. gå på hænder!?" han så forbavset på Vædderfyren. Det var da imponerende. Makoto kunne ikke engang nå sine hove uden at skulle bøje i benene. Han var imponeret over at den lille gut sagde at det kunne lade sig gøre. Dernæst spurgte Neio om det var et håndværkerjob han havde. "Ja... Tjoeh.. Jeg tror jeg er god til det. Jeg gør sjældent noget forkert i hvertfald. Men jeg tager mest tungt arbejde for det er jeg god til." nævnte han noget han var god til. Han var stærk og udholden. "Jeg er ny her. Jeg kommer fra Toropolis Isla oprigtigt, men jeg er svømmet hertil i min spækhuggerskikkelse." forklarede han. Det var måske en lidt speciel evne. Han var godt til at styre den og glad for den. Ellers havde han været fanget på øen forevigt. Kaka 14.11.2015 22:47
" Det faktisk slet ikke så svært.. bare enormt hårdt for armene oooog man får en smule ondt i håndledende " sagde han så lidt med et smil om læben. Neio var ikke super god til det men han kunne da tage et par skridt på hænder. Han øvede sig nu heller ikke - dog nu han tænkte over det havde han ikke noget imod at blive bedre til det. " Så det er dig jeg skal sende bud efter hvis jeg har brug for en håndværker? " han lagde hovedet på skrå med et smil. Det var ikke noget han havde brug for lige nu, så skulle det være fordi han så kunne anbefale Mako hvis nogen manglede men Neio havde ikke selv noget sted der trængte til en kærlig hånd, han boede lidt over det hele - når han altså ikke var i sin hytte i de snedækkede bjerge. Men der var han sjældent.
" En spækhugger!? " han fik store øjne og lod blikket glide op og ned af Mako " hvordan er det muligt? " spurgte han så. Som om Mako ikke havde imponeret nok ved at være hvad han var, så kunne han også være en anden ting. Utroligt. " wow.. hvordan er det? under vandet? at svømme så langt? det må være fantastisk... har du så også venner under vandet? " Neio havde pludselig en masse flere spørgsmål. Det havde han aldrig hørt om før. Aldrig. Nyt og spændende, lige noget for Neio.
Taco 14.11.2015 23:03
"Kan du stå på hænder?" spurgte han så afprøvende. Han kunne godt tænke sig at se det, men emnet svingede en smule så måske var det nok bare at tale om det. "Jeg er ikke så god til at gøre tingene uden en form for hjælp til at designe og tilrettelægge tingene. Nok var han intelligent, men han var ikke et geni. Da gentog Neio hans ord med spækhugger og Makoto fik lidt et chok over tonelejet. "Uhm.. det er Magi... Det er ganske nemt for mig faktisk. Min bedste ven..." han stoppede sig selv og så lidt ned inden han sank en gang og lød stemmen dæmpe sig en smule inden han fortsatte. "Min bedste ven kunne forvandles til en delfin, Men han er desværre gået bort." Han bed sig i underlæben og så væk. Det gjorde ondt inden i at tale om.
Dog blev Makoto hurtigt overvældet af friske, nye spørgsmål som han kunne svare på og derved glemme lidt om det dårlige minde igen. "Øh.. det er faktisk ret koldt det meste af tiden, men jeg kan rigtig godt lide at svømme og gemme tiden. Under vandet er det meget stille og meget smukt." forklarede han og sukkede en smule tilpas ved tankerne om det. Han så frem på halvdyret igen. "Det er virkelig fantastisk... Men nej jeg har ikke venner under vand... Vil du være min ven?"
Kaka 15.11.2015 13:08
Neio overvejede det kort men nikkede så en smule " Tjaaa... lidt, er ikke en mester i det men kan da " sagde han så lidt med et smil. Han vidste dog ikke rigtig om han sådan ville stå på hænder her midt på gaden. " Det er også meget sjovere at lave ting sammen med andre og samarbejde end det er at lave det hele selv " sagde han så lidt mens han nikkede. Medmindre selvfølgelig at man ikke kunne blive enig eller at den man laver tingene sammen med sjusker. Så ville man måske hellere bare gøre det selv.
Neio så fascineret på Mako da han fortælte om magi og spækhugger og under vandet. Det var helt utrolig. Han skar dog kort en grimasse da Mako nævnte sin ven som var gået bort. " Det er jeg ked af at høre " sagde han så lidt mens han nikkede men rodede sig så kort i håret. " Det må da være fantastisk at kunne sådan nogen ting. " sagde han så lidt mens han nikkede. Hans smil voksede lidt og rettede blikket mod Makos ansigt " Selvfølgelig! jeg vil altid gerne være din ven " sagde han så. Det var rart med venner, ligemeget køn,størrelse, race eller form. Alle med et godt hjerte var velkommen i Neios liv og blandt hans venner - og nogen gange også dem med lidt skidte hjerter. De havde også sin plads. Han var åben for de fleste og Mako virkede som en sjov, venlig og spændende sjæl.
Taco 15.11.2015 14:40
Han undlod at svare mere på det med at gå på hænder, det virkede ikke somom Neio havde lyst til at vise ham det selvom han rigtig gerne ville se det. "Samarbejde er sjovt." nævnte han sin holdning til det og kløede sig en smule betænktsomt på menneskemaven hvorefter han kort svingede halen i irretation over at det kløede. Han hoppede let og elegant over svaret med sin bedste ven for at undgå at tale mere om det. Var det virkeligt så fantastisk at kunne svømme i havet? Næppe. "Jeg ved ikke om det er fantastisk ligefrem, det er anderledes, men jeg har hørt at det ikke er unormalt at kunne magi på en eller anden måde. Jeg mødte feks en der kunne tryller mad og bål ud af ingenting." fortalte han om sin oplevelse med Gumle. Han blev så glad da halvdyret ville være hand ven at han hoppede rundt i en lille cirkel og bukspang på brostenene inden han vendte tilbage med et glad smil og stod stille igen selvom det var svært med så meget glædes energi i kroppen.Makoto lod det meste af samtalerne ligge, for nu var han blevet interesseret i vædderens historie. "Såeh hvor kommer du fra?" startede han ud med et venligt smil. "Hvad er din historie ^^?"
Kaka 15.11.2015 19:11
Neio nikkede. Det var rigtigt, han elske selv at lave ting sammen med folk - om det så var kedeligt arbejde eller noget mere spændende så var det mere hyggeligt med en at gøre det med. Han betragtede lidt Makos bevægelser med et lille smil men skævede så kort om mod sin egen hale før han igen rettede blikket mod Mako. " Magi.. " sagde Neio lavt før han nikkede en smule. Det var vidst rigtig nok. Neio havde bare ikke mødt mange der kunne magi og da slet ikke skifte form? " Hov hvad sagde du? mad ud af ingenting?" Han fik store øjne, det måtte da være en størte gave man kunne ønske sig.. Altid at have mad ved hånden? Fantastisk. Tanken om det fik ham til at smile, det havde han da slet intet imod.
Neio kunne ikke lade være med at grine da Mako sprang rundt, tydeligvis glad for Neios svar. Han bed sig kort i læben men overvejede så lidt hans spørgsmål men endte så bare med at trække lidt på skuldrene " Jeg kommer fra oppe nordpå i bjergene. men har rejst meget rundt de sidste år " sagde han så lidt mens han nikkede. Der var ikke meget spænding over hans liv. Ikke af hvad han lige selv synes.
Taco 15.11.2015 20:33
"Jaah! Mad ud af ingenting og det smagte så dejligt! Jeg spiste en hel gryde af det!" Fortalte Makoto stolt og glad og klappede på sin slanke menneskemave. Han kunne godt li mad. Det var ikke det han tænkte mest på, men det var dog en af de ting han så som glæder ved livet. Han havde været vant til livet som slave og havde kun fået lige så det rakte til hans behov. Men som Kentaur havde man jo to maver, en menneskemave til at tage sig af kød og skaldyr samt en hestemave der var bedre til at fordøje fiberigt føde f.eks frugt og planter og grøntsager. Det var naturligvis det han levede mest af. Faktisk levede han stortset af brød, mjød og vand, men det generede ham ikke, at være lidt fuld i ny og næ gjorde bare humøret endnu bedre end det i forvejen var.Han tvang sig selv til at stå stille og lytte til Neio mens han fortalte om sin baggrund og tænkte lidt noget i retningen af øv fordi der ikke var mere historie.. Han besluttede at fortsætte med at spørge ind. "Og hvad lavede du så? Oplevede du noget mens du rejste rundt? :3"
Kaka 16.11.2015 15:52
Samtalen om mad fik næsten Neios mund til at løbe i vand. Han var sulten, altid. Men det var sikkert fordi han aldrig rigtig vidste hvornår han havde mulighed for sit næste mulighed. Han rystede sig ud af mad verdenen efter at have stået et par sekunder og dagdrømt om lækkert mad, lunt brød og måske en dejlig varm grønsagssuppe. Slet ikke dårligt. Hans opmærksomhed lande igen på Mako og han lagde kort hovedet på skrå men bed sig så kort i læben da det var tydeligt at hans korte version af sin historie måske havde været en anelse for kort. Han trak så lidt på skuldrene " Jeg forsøger at opleve så mange ting som muligt.. men når man er alene mangler man af en eller anden grund en masse idéer til ting man skal opleve. Det kunne være jeg skulle overveje at lære at svømme " sagde han så med et lille smil. " Men af oplevelser.. har set en masse smukke steder og mødt en masse fantastiske folk.. incl dig! du er fra idag, officielt! en del af mine oplevelser.. " sagde han så lidt. Især fordi Neio ikke kom her ofte og steder han ikke kom ofte gjorde altid lidt bedre.
Taco 16.11.2015 23:02
Makoto lyttede opmærksomt. "Det er jeg glad fo...." han nåede ikke at sige mere før det blev skybrud og stod ned i lårfede stænger. Han luntede hen for at stå i ly af husene, men det blæste ikke meget så det stod næsten lodret ned og var derfor uundgåeligt. Han holdte armene over sit hoved somom det skulle hjælpe på at resten af ham blev våd. "Øv!" udbrød han og så på Neio. Han kunne jo bare kravle ind under hans hestedel, så ville han være i tørvejr. "..Jeg kunne lære dig at svømme ret hurtigt hvis det bliver ved med at regne så meget her." Han så på vandet der løb ned ad gaderne i små bække.
Kaka 17.11.2015 20:47
Neio lod kort blikket glide over Makoto men så videre op mod himlen da det pludselig begyndte at regne. Og på ingenting blev det til en voldsomt regnvejr. Han bed sig kort i læben og stod et par sekunder lidt mut midt i det hele men skyndte sig så at følge Makos eksempel og smutte i ly for regnen. " Det var vildt.. " sagde han så lidt med et kort grin før han rodede sig i håret, det allerede våde hår. " Ville da godt lige have været advaret " sagde han så lidt, igen med et smil men rettede så blikket mod Mako. "Jeg vil helt vildt gerne lære at svømme.. men ved ikke helt om jeg tør " sagde han så lidt. Idéen om at skulle være i vand og ikke kunne.. nej. Det skræmte ham en del. " Du er ikke fan af regnvejr? " spurgte han så lidt med hovedet en anelse på skrå. Neio selv havde intet imod regnvejr. Især ikke når det var varmt. Det var ikke så sjovt når man sov udendørs og det i forvejen var koldt. Men super praktisk når man virkelig trængte til et bad.1 2
Chatboks
IC-chat▽