Gloria kunne ikke lade være med at smile, over hobbittens sindsro. hun tvivlende på han var sådan hele tiden hun huskede godt tiden hvor han lige var ankommet. men nu hvor han havde været her et par dage, virkede han til at føle sig hjemme.
Glæden for mad kunne man høre ud fra hans nysgerrighed. Marie, godsets kok. havde nok at se til når hun skulle sørge for mad til så mange mennesker. og de fleste kammerpiger var taget fri for deres normale pligter for at hjælpe i køkkenet.
"fang hende mellem måltiderne, Marie er blid som en mus, hun kan være en frygtelig hønemor" hun smilede til Bumi
"men hun bliver frygtelig stresset når vi er så mange mennesker, og så bliver hun en skrap lille tante, men hun vil ikke sige nej til en hjælpende hånd, og kender jeg hende ret, ville hun forlange betaling for at give sine opskrifter, du kommer til at lære hende nogle af dine retter til gengæld." Marie havde været i godsets køkken så langt tilbage Gloria kunne huske. som børn havde hun og George givet den stakkels kvinde flere grå hår end hun fortjente. men som børn at komme ned i køkkenet med et skrabet knæ, ville hun fikse varm chokolade, mens hun vaskede skidt ud af den lille sår mens hun pyldrede om dem.og gav dem lidt småkager fra kagedåsen.
Gloria vinkede kort til Gregors hendes ældste bror der kom gående fra hovedbygningen, han vinkede til dam med et kort smil, før han fortsatte mod de staldene hvor hestene stod.
hun stak vejret dybt og mærkede den søde duft fra Bumis pipe. mens hun tænkte over hans spørgsmål.
"det går..." hun holdt en lille pause, ville ikke begynde og overføre alle hendes bekymringer og bange anelser til sin nye ven.
"det er bare lidt hårdt tror jeg, jeg har altid troet på lyset, på det gode i mennesker, venlighed, og acceptering af andre som de er. at se det langsomt smuldre genere mig" tættere ville hun ikke helt komme på hendes bekymringer om mørket. oom hvem der var døde, hvem der måske lå på vejen såret og brug for hjælp, og det eneste der ville komme var flere og flere tropper fra mørket. mørket der fik så mange kriger så nemt. hvor mange mennesker-gode mennesker, der blev forblindet af grådighed og rigdom.
men så smilede hun til Bumi, mørket var ikke nået Stuckley-godset, ikke endnu og hun blev nød til også at se lidt positivt på tilværelsen. aldrig havde hun troet hun ville lære en hobbit at kende, eller en halv kanin for den sag skyld. og de var ikke de eneste interessante skabninger der var kommet her.
"hvad med dig Bumi? overlever du Godset og de mange mennesker" hun sagde det lidt i sjov, og hentyde tydeligt til deres første møde, hvor Selv samme Hobbit ikke virkede særlig tryg ved situationen.
Gloria´s Pro Drinking Tip:
You Can´t regret what you don´t remember...