Myra havde fundet et værthus, et værthus kunne man altid hænge ud på. især hvis det havde rom. Øl var nu også helt i orden i mangel på bedre men intet stak en god rom. Myra roede lidt med det store viltre hår mens hendes øjne skævede ud i værthuset. Her var ikke mange, den brændte by lokke nok ikke kunder til og hvad der selv havde vildlet hende her hen var en gåde for andre. Hun havde hørt et rygte om et skat og som pirat kunne hun ikke lade chancen gå forbi hendes næse. Dog havde hun endnu ikke set skyggen af en men dette var også bare et hvil på hendes rejse.

Myra viftede ldit med glasset mod en af tjernerne. "em opfyldning tak" sagde hun med et lumsk smil inden hun rettede lidt på sin egen kjole som lige nu var lidt støvet efter den lange vandring. Egentlig gik hun ikke så meget op i sit tøj og udseende. Kun hvis det drejede sig om smykker og guld. Myra betragtede nogle rejsende ved et andet bord, det lød som handelsmænd. Hun overvejede hvad de havde med i deres vogn og om det kunne stjæles. Hendes dyb lillae øjne lyste op ved tanken. Myra elskede spændingen og at lave ting man ikke måtte. Hun tog syn ny-opfyldte glas uden et ord til pigen som kom med den og tog et god tår inden hun reste sig op for at gå ud og se på den vogn de handlende havde med da døren i stedet gik oo og to vagter kom ind. Myra fnøs håndligt. hvis der var noget hun ikke kunne have var det vagtere.. dem og lys krigere. de troede jo altid at de vat så bedre end alle andre og så rene, dygtige og retfærdigheden selv.

Miranda havde taget sig en fridag. Taget væk fra ulvehøj som lå et godt stykke derfra, for at tage afstand til alle de nye forpligtelser. Ikke nok med at hun havde sat et stort projekt i gang, hun skulle også være med til at administrere alt! Det ville være naivt at tro intet ansvar fulgte med at starte en ide som en ulveflok op, men at være mentalt på 24 timer i døgnet, var ikke en del af den jobbeskrivelse hun så udførligt havde planlagt sig. Hvor ville hun ønske at der var flere hænder om arbejdet!

Miranda havde placeret sig i hjørnet af kroen for et godt stykke tid siden og valgte at observere folkene omkring sig, som altid. Meget var forandret siden sidst hun havde siddet og gruplet i en kro som denne. Mest af alt fordi, den kro hun havde siddet på før ganske vidst var brændt ned til grunden takket være Samson og den bande hun selv havde været en del af dengang. En fortid man så absolut ikke skulle reklamere med på disse kanter. Ret skal være ret, Miranda havde ikke været med til massakren og nedbrændelsen af byen, men nu lavede hun anden forstyrrelse. Langt fra alle var begejstret for at få indført varulveblod til området, specielt ikke en hel flok! Hvad kunne det ikke ende med.
Som døren gik op og to vagter gjorde deres entre, sukkede den krølhårede varulv tungt og lænede sig opgivende tilbage i stolen, med fødderne placeret på bordet. Kendte hun dem ret, var de enten ude på ballade for morskaben skyld, eller ballade for at hånhæve loven. Miranda var faktisk i tvivl om hvad der var værst.