Svagt nynnende vippede hun let med den ene fod. Børn legede, men virkede til at irritere de handlende mere end de plejede. Der var dog ikke så mange af dem som sidst hun havde siddet her. De der var så også ud til at have bedre tøj end de der boede på gaderne hvilket med det samme fik Caitlin til at se sig mere nøje omkring. Manglede gadebørnene fra markedspladsen kunne det i disse dage kun betyde en ting. Byvagten var på jagt efter den yngre del af ballademagerne.
Hun stoppede med at nynne som hendes blik skærpedes. Endnu var der dog ingen byvagter at se. Hvad hun dog så var en blåhåret pige der var ny for hende. Altid noget at fatte interesse ved. Især en pige der ikke lignede en der hørte til blandt de handlende.