Dagen var på sit højeste, og menneskerne rundt på markedspladsen virkede til at have en naturlig travlhed over sig. folk råbte og der var den dejlig klingen af kryster der blev udvekslet til handlende og sælgere. det havde regnet tidligere på dagen, hvilket fik brustene til at glimte let under det tynde lag af mudder der var trukket over dem.
i alt denne kontrolleret forvirring gik Rosalie fra sælger til sælger, for at se på de fine sager. alt fra smykker til lækker mad blev fremvist. og i ny og nå stod hun da også ved siden af en der ikke helt havde øjnene eller fingerne på sin pung, så hun måtte indrømme at det gik til at være en fin dag. hun havde ikke taget det store, men det mere af valg end det var fordi hun ikke havde haft muligheden. hun hyggede sig egentlig bare.

Hun stoppede kort op og så på en sælger der solgte frugt og grønt men gik så videre til damen for enden af rækken der solgte brød og tærter. her bestilte hun en pastie, som hun betalte og gik og gumlede på mens hun så på mennesker. eller så på befolkningen, for der var en god blanding af alt på markedspladsen..

hun tørrede sine finger af i sit røde skørt for hun gik ind i menneskemængden igen. hun havde øjnet end er tydelig var optaget af alt andet end sin pung, og hun gad nok vide hvad han gemte på. nysgerrighed vækket stod hendes ulve-øre op fra håret der overraskende nok var sat op i en hasterhele, der afslørede at hun ingen menneske øre havde på siden af hovedet, men ulve øre ovenpå.

Som hendes hånd strøg in mod manden som hun tilfældigvis kom tæt på i menneskemængden. mærkede hun dog ikke hans pung, men fik hænderne om noget der tydeligvis var en anden hånd.

Aia var taget afsted fra sit hjem tidligt for at nå ind til byen hurtigt, og da hun var kommet derind, kunne hun ikke finde et godt 'bytte' og gik derfor bare rundt på markedspladsen. Hun fnøs. Her var lidt for mange mennesker efter hendes smag.
Hun kunne godt mærke, at folk kiggede på hende. Men det var der ikke noget at sige til. Hun gik rundt i et par tætsiddende skindbukser, en alt for stor skjorte og det lange, blålige hår hang løst. Aia var vant til de stirrende blikke, men satte alligevel håret op med et blåt tørklæde, så alt håret blev skjult.
Hendes øjne - der altid var indstillet på at finde ting at stjæle - stoppede på en fyldt pung. Det bedste var, at ejeren havde fokus på alt andet end den.
Aia gik lige derhen, lettet over, at folk ikke stirrede så meget mere, og skulle til at trække pungen op af mandens baglomme, da nogen tog fat i hendes hånd.
Forbløffet så hun op på en pige med ulveører og sort hår med røde striber. Hun havde ikke været klar på at blive opdaget.

Rose løftede hurtigt blikket. og så ind i et par blå øjne, med en tilhørende blå tot hår der kom ud fra et tørklæde der var bundet rundt om resten. hun så fra hånden hun nu stod med og istedet for en pung, og greb så bedre fat for at få begge tyveknægte væk fra offeret før han opdagede hvad der skete omkring ham, eller nogle gjorde ham opmærksom på det.

Rose gik nogle skredt væk med pigen, før hun vredt vendte opmærksomheden mod tøsen og slap hende"hvad bilder du dig ind? man plejer at tjekke efter om andre har næsen efter prisen.! hvæsede hun vredt. Rose var egentlig ikke vred over tabet af prisen, men mere følesen af de lige havde været farlig tæt på at blive opdaget. ikke at hun ikke ville kunne klare det. hun var blevet taget et par gange før, men hun var hurtigt til at slippe ud af den slags kniber. men hun skulle også have fået tøsen ud af den. gadebørn måtte stå sammen om så de var nye eller man ikke kendte dem. det var i hvert fald hendes mening hvis tøsen blevet nubbet i det mislykkede tyveri forsøg.

Rose gjorde kun i lommetyveriet for at blive bedre til det, og for sjov. nu så hun på pigen. og lagde pludselig hovedet på skrå "er du ny her? jeg mindes ikke at have set dig før?" pigen kunne også være en af dem der holdt sig for sig selv og ikke sammen med banderne på gaden.. så ny behøvede hun ikke at være..

Aia ville egentlig ikke med den fremmede pige, men ville gerne væk fra offeret. Da den fremmede spurgte, hvad hun havde gang i, blev Aia sur. "Jeg skulle lige til at sige det samme til dig!" hvæsede hun, rev sig fri og satte hænderne i siden. Hun hadede at blive irettesat.
Da den fremmede pige spurgte, om hun var ny, greb Aia af ren vane efter sin medaljon. Det gav hende lidt styrke at mærke den om sin hals. "Jeg er ikke ny her, jeg kommer her bare ikke så ofte," hvæsede hun af den fremmede pige. Hun var allerede ved at komme godt i kog. Hun slap medaljonen og greb i stedet efter sin dolk, der sad i hendes bælte, parat til at forsvare sig, hvis det blev nødvendigt.
Aia havde godt hørt om gadebørnene i denne del af byen, hun havde bare aldrig mødt dem. Dog var hun sikker på, at pigen var et gadebarn.
Under det mislykkede tyveri havde hun ikke været bange for at blive snuppet. Hun kunne løbe fra de fleste voksne og hun havde jo også sin dolk, hvis det kom så vidt.

Rose slap pige i samme secund som hun rykkede sin hånd fri. og hendes næsvise svare fik kort hendes ulv til vågne i hendes øjne men det forsvandt hurtigt igen, var der noget Rose var god til så var det kontrol. "Sjovt nok, mens banderne har styr på det komme i andre bare og laver gad i det" svarede hun nået mere kontroleret end hun mente det. "vi forsøger lidt det der hedder samarbejde her i midtbyen. det giver bedre udbytte til alle"

Hun så ned på dolken pigen tog efter og rystede så på hovedet "hvis jeg ville gøre dig ondt var det allerede sket" svarede hun tonløst til pigens udtryk om at ville forsvare sig. pigen vidste ikke hvor slemt det ville være hvis man først rigtig havde fået Rosalie efter sig. og selvom pigen lugtede langt væk af hund med en snert af ulv. tvivlede Rose at det var andet end lidt halvdyr eller forvandling. hendes art var kendt for deres brutalitet.

Rosalie trak let på skulderne mens hun forsøgte at tæmme tempermentet dagen havde ganske simpelt været for god til at denne lille møgunge skulle ødelægge det for hende nu. "Fair nok gør hvad det passer dig, men et godt råd er at holde dig fra Henry. Bandelederen" hun kunne lige så godt advare pigen, nu hun havde bevæget sig ind i denne del af byen.

Aia hvæsede uvilkårligt af pigen. Hun brød sig ikke om den fremmede, men Aia var også nysgerrig. Hvorfor havde pigen ulveører? Hvorfor skulle hun holde sig fra ham Henry? Og hvad fik den fremmede pige til at tro, at Aia ville gøre, som det blev befalet?
Giv mig en god grund til, at jeg skal gøre, hvad du sige!" hvæsede Aia. Hun havde sluppet sin dolk og hånden havde i stedet søgt om til medaljonen. Den gav hende altid støtte og mod til at forsætte sit fortagnede.
Hun kunne ikke forstå pigens pointe. Hvad kunne være så farligt ved ham Henry? Som pigen omtalte ham kunne han ikke være meget ældre end Aia selv.