Foråret havde efterhånden meldt sin ankomst overalt i krystallandet, og tusmørkedalen var ikke en undtagelse. Til trods for den konstante tilstand af dysterhed, som lå over området, begyndte træer og blomster at springe så småt ud og vågne fra deres vinterdvale. En lille men dog så betydelig ting for den rødhårede elver, som havde vandret rundt i området i flere måneder. Hun følte sig egentlig ikke hjemme i området, men det var bedre end så mange andre steder. Desuden gav dette hende arbejde. Hun blev tit hyret som ekskorte og hun var effektiv til det. Efterhånden havde hun startet sig et ryg blandt byens handelsmænd og folk var også begyndt at genkende hende på gaden. Alligevel syntes hun at være distranceret fra alle omkring hende. Hun talte stort set aldrig med nogen og holdte sig for sig selv. Hun huskede en mand som havde vækket en del af hendes indre personlighed til live igen, men det var efterhånden også ved at være uger siden at hun havde set noget til ham. En blanding af dårlig timing og alt for mange arbejdsopgaver.

Sol solen steg op over landt og oplyste bjergene, var Ithilwen taget afsted. Hun havde ikke meget med sig og skulle heller ikke være væk i flere døgn. Hun vandrede til naturen. Områder hun ikke havde udforsket ved bjergens fod endnu, men havde følt sig tiltrukket af. Noget måtte gemme sig der i nærheden af de mindre dværgerige og større nåleskov. Hvad, måtte tiden vise.
I sin egen verden vandrede hun, indtil klippevæggen afslørede en mindre hule, gemt bag et vandfald. Vandet larmede og brusede og gjorde det generelt svært at se den gave som den gemte på. Nysgerrigheden tog over, og Wen vandrede om bag vandet og så en stor let dunkel hule. I denne hule syntes en dampen af stige op, og med sin tydelige vandmagi mærkede Wen varmen der dansede rundt i dampen mere tydeligt. Det var fra en kilde, en lille, men dog opvarmet kilde som lå der. Uden tøven og med tydeligt elvergen, hoppede hun i, efter at havde taget sin rustning og resterende tøj af. Vandet var i en lidt mælkehvid tilstand på grund af mængden af kalt. Noget som Wen huskede svagt at havde hørt var sundt. Ithilwen trak sine ben til sig og holdte om dem. Hun sad dækket i vand hen op til skulderne og selv det røde hår, som var blevet løstnet fra sine fletninger, lå og bølgede i det varme vand. Af en eller anden årsag mindede dette hende om noget. Hun vidste ikke hvad det var, men varmen og vandet fik hende til at smile.

Jenko havde søgt hele dagen og med uden held, det var gået bedre angående jobs og missioner det var som om at efter Mørket havde overtaget Dværge riget så var der kommet gang i folk igen, så for en gangs skyld var Jenko ikke fuld, og var mere ind nogensinde klar oppe i hovedet han havde fået til opgave at finde en skjult krystal, som skulle ligge gemt i nærheden af et vandfald, men da der var flere ind et vandfald i dette land havde han været på noget af en udflugt, hvor han både havde kæmpet med orker og andre væsner, så Jenko havde hans kamp rustning på og hans hår var helt blond så hans blå øjne blev fremhævet utrolig meget.

At være jæger havde sine fordele han kunne nemt op sporer ting, og han fandt hurtigt et spor af en person som var gået forbi, om det måske var en der havde krystallen eller det måske bare var en der havde vandret forbi vidste han ikke, men han var ops på at finde ud af det så han følte sporet hvor han kom hen til en klippevæg, han lænede sig op af den også med stor overraskelse så han bag vandfaldet en hule, han smilte kort og gik der ind men hvad han ikke vidste men blot så med stor overraskelse var Wen, han blev helt pinlig og flov " øhhh aj det var ikke...." sagde han og holde sig for øjne, hvor efter han lige kiggede lidt igen gennem fingrene " aj undskyld " sagde han og bakkede tilbage, men havde ikke helt gjord sig opmærksom på klippevæggen som var så tæt på, hvor efter han bankkede hovedet ind i den sådan han fik overbalance og nærmest faldt forover og ned i vandet.

Ithilwen var begyndt at falde hen i sine egne tanker som kildens varme havde omfavnet hende. Hun legede blidt med vandets overflade der dansede legende op af hendes hånd, mens hun smilede fraværerne. Hun havde savnet dette. Savnet at sidde stille og bare blive varmet op hele vejen ind til knoglerne. Enkelte tråde af vand svævede op og legede over overfladen i bløde bevægelser, indtil elverens koncentration blev brudt af en ny og fremmed lyd. Vandet faldte ned med et lavt blob, mens Ithilwen spisede øre. Det var noget ved indgangen, som meget hurtigt også fandt sin vej ind i hulen. Hun drejede hovedet og så mod åbningen, mens hendes hånd var kravlet skjult op til kanten og hun behøvede blot at lukke hånden for at have fat rundt om dolken. Et løftet øjenbryn var dog det eneste som syntes at komme fra hende, på nær det overraskede ansigtsudtryk, som det var Jenko der gav sig til kende.

Wens læber gik over i et smil af morskab over hans pinlighed og flovskab. Det var en sød ting som kun få elvere havde når det kom til nøgenhed. Elvere var ikke ligefrem så sarte hvad det angik og det foregik også nøgen når folk sad i de varme kilder. Det var som om at det var naturligt for dem, mere end noget andet.
Men som Jenko bankede hovedet ind i klippevæggen og lignede en der var ved at miste balancen, havde Wen rejst sig med det samme og holdte sine arme ud, som hun greb hans hænder og på den måde fik ham til at genvinde sin balance, ved at give modstand. "Jenko.. Er du okay? slog du hovedet?" det lange røde hår lå ned over hendes krop, selvom det var ganske tydeligt at hun ikke ligefrem var påklædt. Faktisk var hun direkte uden noget på. Vandet nåede hende stadig til lidt over hoften, som hun kiggede op på ham, da han naturligvis ville være et godt stykke højere oppe end hende, når man tog kildens dybte i betragtning.

Lige inden Jenko var ved at falde i vandet fik han hjælp til at stå igen, han kiggede forvirret rundt og så på hende med et flovt smil, hvor efter han vende hovedet ind imod væggen " aj det er jeg virkelig ked af det var ikke meningen at kigge, eller bare overhovedet at overraske dig vidste ikke noget om der var nogen her inde" sagde han genert og meget flovt, at se en nøgen kvinde havde han da prøvet før men sådan en smuk elver krop og med det røde hår hun havde som nærmest perfekt var skåret ud efter den smukkeste krystal, det var et syn han ikke havde set før.

han holde hånden for øjne nærmest " ja jeg er okay det var bare et lille slag, tror ikke det er noget bestemt, altså det var bare en hovedet" sagde han forvirret, men mest af alt var han forvirret og flovt og helt rundt på gulvet over at han havde set hende.
" men det var da rigtig dejligt at se dig igen, måske ville andre omstændigheder måske have været bedre ". han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende, eller om han bare skulle gå igen eller om han skulle lade hende få noget tøj på, eller hvad han skulle men igen mest af alt fordi han var mega pinlig og flov og det han havde gjort plus det salg han havde fået. " altså jeg kan godt gå hvis du gerne vil have noget tøj på" smilede han kort og kom lige til at kigge på hende igen.

Jenko blev ved med at kigge væk fra hende, hvilket fik Ithilwen til at rynke sine øjenbryn en smule bekymret og svagt forsøge at skabe øjenkontakt. Hvorfor ville han ikke kigge på hende? Wen forstod ikke menneskenes flovhed over nøgenhed. Det var ikke noget som generede elvere det fjerneste. Det var i hvert fald sjældent, så derfor faldte tanken hende heller ikke ind at det var hvad som Jenko forsøge at undgå at se. Nok af respekt for hende.
Som Jenko blev ved med at kludre lidt rundt i orderne og beholde sin tydelige flovhed og forvirring over situationen kunne Wen ikke andet end at smilede og til sidst grine et let og varmt grin. "Jenko, det er okay!" svarede hun til sidst på den let forvirrene talestrøm, mens han stod og ikke helt kunne finde ud af om han skulle gå eller blive. "Sæt dig ned, så jeg kan få kigget på den bule." Wen tog fat i hans hånd og trak ham med hen til et sted hvor han kunne side, unden at skulle kastes ned i vandet. Det havde hun trods alt lige forhindret ham i at lande i.

Som han kom ned og sidde, vendte hun hans hovedet for at hun kunne kigge på bulen, som hendes fingre let fjernede hans hår fra stedet. "Det ser ikke slemt ud. Du får en bule, og den kommer til at værre øm. Men det kunne havde været værre." den rødhårede elver smilede til ham, stadig med morskab i blikket, men begyndte nu at tænke lidt over hvordan hun egentlig så ud. Hun huskede at menneskene ikke var lige så løse omkring det med nøgenhed. "Og du behøver ikke at gå bare fordi jeg skal have tøj på. Det vil du nok foretrække, så du kan begynde at snakke lidt mere sammehængene." hun blinkede roligt til ham, og bevæggede sig over mod tøjbunken. Med ryggen til ham, fik hun samlet sit hår sammen og bundet op i en meget løst knold, inden hun fik trukket det som mest kunne ligne en kjoledel over hovedet. Det var normalvis det yderste lag, hvor kun læderrustningen sad hen over. Hendes ben var derfor stadig bare, men det havde hun nu ingen problemer med. "Er du sikker på at du er okay?"

At nøgenhed for hende ikke rigtig gik hende på, var ikke noget han havde prøvet før og da hun begynde at snakke til ham, kiggede han på hende og nærmest langsomt gik over til hende da hun sagde han skulle komme over til hende sådan hun kunne se på ham, han satte sig ned ide hun hev fat i ham. " Ja jeg tro det er okay det er blot et slag, tror jeg " sagde han og kiggede på hende betagene, han kiggede efter hende ide hun gik hen for at tag tøj på, på en eller anden måde vil han gerne bare se hende nøgen for hun var smuk, men det kunne han ikke bare sige til hende.

Jenko kiggede på hende ide hun fik sin kjole på og gik hen til ham for at hører om han var sikker på han var okay, han nikkede til hende " ja jeg tror det går" sagde han og smilede til hende, han gik hen for at mærke på det vand hun havde badet i, vandet var skønt han vende rundt og kiggede på hende " hvad laver du egentlig her Ithilwen, og hvordan har du det? altså det er langtid siden jeg sidst har set dig og kan se du ikke har haft brug af nøglen jeg gav dig " sagde han med et smil på læben.

Jenko havde tænkt meget på hende det var nærmest hendes skyld at han var på opgave i stedet for at sidde på kroen og drikke hjernen ud, det var 1 uge siden han havde fået noget at drikke, og det var en ny rekord i forhold til alt andet, men det kunne han takke hende for han vidste ikke rigtig hvordan hun havde det med ham efter sidst de mødes han nærmest kyssede hende i fuldskab.

Ithilwen lod sit blik falde lidt ned igen, som han begyndte at spørge ind til hende. Hun bed sig let i læben, mens hun satte sig på kanten af den mindre dam af varm vand og lo sine ben ryge tilbage deri, uden at gøre kjolen over hende våd. "Jeg trængte nok til at komme lidt væk.." svarede hun først, som hun løftede blikket til Jenko igen og smilede let til ham. "Jeg har det fint.. Jeg har været på opgaver det meste af tiden og næsten ikke haft tid til at tænke over noget.. Hvilket nok har været meget heldigt, taget sidste tænkeepisode i betragtning." hun sukkede for sig selv, men holdte dog stadig et smil på sine læber. Hun havde ikke været i nærheden af den kro hvor hun havde hjulpet Jenko tilbage dengang. ikke fordi hun ikke ville, men hun havde holdt sig selv beskæftiget med alt muligt andet i en lang periode og havde haft brugt for denne dag at slippe væk fra det. Menneskenes verden var finurlig og slet ikke hvad Ithilwen var vokset op med. Selvom det var lidt hun huskede, så føltes det alligevel ikke rigtigt. "Mennesket har en speciel måde at leve på i byerne." sagde hun nærmest for at besvare sine egne spørgsmål der blev ved med at komme frem i hendes hovede.

"Men hvad med dig, Jenko? Du ser langt fra så forslået ud som sidst jeg så dig. Har du haft det godt?" spurgte hun ind til, som hun kiggede spørgene på ham. Hun huskede godt hvad der var sket den aften, selvom det var ved at være noget tid siden. Fuldskab gjorde noget sjovt ved denne race. Eller rettere, nogle gange sjovt, andre gange modbydeligt. Ikke at Jenko var af den sidste del, selvom han var mere fornuftig når han var ædru, det måtte hun trods alt indrømme.

Jenko var blevet en helt anden person ind da hun møde ham, han havde styre på sig selv nu men mest af alt kunne han takke hende for det, hans tanker og hjerte bankede uden at vide for hende, ikke at han ikke synes om hende nu for det gjorde han, men hun havde fået noget frem i ham som ikke var der før, han følte at han havde noget at leve for nu, før i tiden var det bare druk men nu var det noget helt andet.

Han smilede til hende " jamen jeg vil sige det samme som dig nok, har det fint føler mig som en helt anden person faktisk jeg føler jeg er vågnet op jeg er klar i mit hoved mit syn ser klart, jeg har fået trænede min krop mere stramt hvis du forstår hvad jeg mener " sagde han med et smil på læben.
det var ikke fordi Jenko var tyk han var muskuløs men ikke med mærkeringer, men nu havde han trænet sig fit og man kunne nærmest vaske tøj på hans six-pack.

Han kiggede betaget på hende i nogle sekunder uden rigtig at sige noget " er det lækkert vandet " sagde han kort og så på vanden kort før han igen kiggede på hende igen " Ithilwen " sagde han og holde en pause hvor efter han satte sig ned ved siden af hende og så hende direkte i øjne " du skal vide du virkelig har fået mig på den rette vej, jeg ved ikke hvad du har gjord men vil gerne sige tak " sagde han og lage hans hånd på hendes

Ithilwen smilede varmt til ham og nikkede i forståelse. Det var rart at høre at der var kommet mere styr over tilværelsen. Nok havde det blot været en kort episode der havde bragt forandring med sig, men den havde været nødvendig. Nok egentlig for dem begge, men Ithilwen kunne mærke på sig selv at hun begyndte at kende sig selv bedre og bedre. Hun var elver og nu mærkede hun det ude i fingerspidserne igen. Hvilket også var grunden til at hun havde søgt væk fra byen. Væk fra menneskenes grådighed og industri som i øjeblikket fyldte deres sind og gerninger. Ting der kun blev stærkere som mørket blev mere og mere fremtræden. "Et skub i den rigtige retning, gør en stor forskel til tider." svarede hun med et let grin og forstod udemærket hvad han mente med at være blevet strammet op. Alkohol havde det med at sætte en dæmper på netop det, og hvis denne var sat på hylden, var der større tilbøjelighed til at komme i træning og få færdigtrænet kroppen.

Ithilwen havde ubemærkelig og fraværende bevæget sine ben lidt frem og tilbage i det varme vand som hun havde lyttet. Det var først da Jenko spurgte ind til det at hendes blik faldte mod det igen og fik hende til at stoppe bevægelsen. "Det er rart! Det minder mig om noget, men jeg kan ikke helt huske hvad. Men generelt er varme kilder altid en fryd at hoppe i!" svarede hun, men lod ham derefter fortsætte og løftede hovedet for at kigge roligt og afventende på ham som hendes navn blev nævn.
Der gik også en pause før han talte videre, hvor elveren blot sad roligt og tålmodigt på kanten, indtil Jenko's stemme igen fortsatte. Hun smilede varmt til ham og gav hans hånd et let klem med sin tommelfinger, som kunne snige sig til det, som hendes hånd lå under hans. "Glad for at kunne hjælpe. Jeg er dog ikke helt sikker på heller hvad der har gjort den store forskel. Du er ikke havnet i flere slagsmål siden gyden vel?"