Det var stadig vinter! Moana var ikke sikker på om hun brød sig om stift vand eller om hun var ellevild med det. Det var så anderledes end flydende. Formbart, legende og eventyrligt, men også besværligt. Det var dog rart at falde i under træningen i ubevæbnet nærkamp, som det var glimrede at kæmpe i med våben. Mest fordi kulden ikke var så slem for hende, som den virkede til at være for resten. Det var også derfor hun kun havde en enkelt kappe over den neutrale vams, skjorte og bukser og hendes støvler var valgt til at være praktisk frem for varme. Vanter havde hun dog fundet nytten af.

Hendes skridt gav let genlyd i de frosne udvendige gange som hun bevægede fra fløjen hvor lysets krigere var indkvarteret og mod trappen til muren omgivende paladset. Den var på ingen måder så imporende som muren rundt om hovedstaden, men den gav en god udsigt over byen og hun var blevet ganske glad for at se ud over denne, som solen var på vej ned eller op og lagde verden i et blidere skær. Det var da også derfor hun var på vej derop i dag og for at samle tankerne og temperamentet efter en mindre heldig dag på træningspladserne.

Trappen op var snoet og bred nok til at flere kunne komme op af den på samme tid. Lys var der kun fordi hun skabte det med sin amulet og som hun så toppen af trappen nærme sig lod hun det gå ud. I stedet gik hun direkte fra mørket og ud i det blændende skær fra den synkende sol og mærkede et smil glide frem på hendes læber før hun gik frem til muren og tog en dyb indånding. Ja, det var lige det rette. Om der var andre deroppe havde ikke set for solen og først da hun havde åndet ud lod hun blikket glide til siden langs muren for om hun var alene deroppe.

Gloria havde været restløs det meste af dagen. mest fordi hun nok manglede noget at lave. hun havde en umådelig trang til at finde den første og bedste overordnet og banke en opgave ud af ham.
For at slippe, bare en smule, af med restløsheden havde hun valgt at gå op på muren og gå en tur. frem og tilbage flere gange mens den synkene sol satte den vinterhvide by i et flor af gule, orange og røde farver.
lige til at blinde en, men i dette øjeblik også smukt. Gloria selv var pakket varmt på, så det passede til vejret men man var heller ikke i tvivl om hendes stand. Hun havde stramme, foret mørkeblå bukser på. og udover det en jakke i en lysere nuance blå der endte som en kappe fra røven og ned. så man hende bagfra ville det ligne hun havde en kjole på, forfra var hun kampklar.

Gloria havde hørt de lette fodtrin før hun så kvinden, hvilket gav god mening da hun havde ryggen til den nyankomne. hun stod så langt ude hun kunne, med de handskeklædte hænder på muren og fantaserede om at det var en person med en haste-meddelelse til hende om en, idiot der skal fanges, eller måske en af de forbandede bander nede i byen havde lavet en lille slipper så hun kunne buste dem alle. et eller andet.
Hun ville blive glad hvis den nyankomne bare havde en meddelelse om en Fornem herre der skulle eskorteres igennem byen. selvom det var et lodent job.

Men manglen på ord fra den nyankomne talte sit eget sprog, hvorfor skulle hun også være heldig. hun drejede hovedet for at se på Personen, og fandt sig en ung kvinde. Måske ældre end hende selv. Gloria mødte sin kollegas øjne og smilede per refleks til hende.
Hun havde set hende på træning-arialerne før, det hår og den fremtoning gik man sjældent fejl af. "Solen giver et ganske særlig spil her på årstiden ikke sandt.." hun kunne næsten se hvordan Kvinden slappede af i solen og dens udsigt.

Moanas blik skulle ikke glide langt, før det fandt en anden stående på muren. En ung kvinde med lyst hår, der dog næsten så rødt ud i den synkende sols stråler. Der var dog ingen tvivl om at det var blondt ellers og næsten så lyst som sneen der omgav dem. Ikke den mest almindelig farve. Hvad der dog virkelig adskilte kvinden fra de fleste andre Moana havde mødt på landjorden var hendes udstråling af rigdom på en ganske håndgribelig og alligevel diskret måde. Farven på tøjet og det udsøgte snit lod ingen tvivl om at kvinden havde penge nok, som måden hun stod og måden hun talte på ikke lod nogen om at hun var alt andet end til pynt.

Hendes ord fik havkvinden til at smile skævt. "Det kan jeg desværre ikke udtale mig om - jeg har aldrig set dens spil på andre end denne..." Hendes blik gled kort mod landskabet bag den anden, før hun fandt kvindens blik igen og gav antydningen af et buk, som hun rakte en hånd frem. "Mit navn er Moana. Du ligner en der høre til her." Hun smilede og mente det.

Gloria så Kvinden der var kommet op på muren endnu engang måske lidt mere undersøgende. Hun vidste havfolk nogle gange kom op til overfladen, de havde faktisk en del her på paladset. Men det var stadig ikke helt normalt at rende ind i dem. Nu hvor hun så Kvinden bedre an, så hun den lidt olivengrønne skær i huden og håret gav også mening. Hun sMilede da Kvinden så Glorias eget undersøgende blik. "så glæd dig til Efteråres farver, med mosekonen der brygger und over markerne. det er også et syn værd"

Gloria fulgte kvindes blik ud over byen, kun for at se tilbage på Kvinden. "for at være ærlig er det nok mange ting her på jorden der er smykke, selvom jeg er sikker på der er nogle vidundere under overfladen som vi ikke kan forstille os heroppe" hun Tog kvindens Hånd og gav den et fast, men ikke ubehagelig håndtryk, mens hun også viste lidt respekt ved at antyde et buk. Hun så sig bestem ikke bedre end nogle andre. "Navnet er Glorianna. Og må jo nok indrømme at jeg er født og opvokset her. Uden at hoppe til nogle konklusioner, som jeg så gjorde alligevel, gætter jeg på at du ikke er fra landjorden?" Gloria sendte hende et varmt smil, der tydeligt byd kvinden velkommen.

"Mosekonen?" Moana så et øjeblik forvirret på den anden. Det var ikke lige en person eller et væsen hun mente at være blevet informeret om eller at have stødt på i sin læsning om overfladens folk.Kunne dette være et potentielt farligt bekendtskab? Trods alt kunne der brygges ikke så få skadelig ting sammen og hvis dampende for nogle sådanne gled ud over markerne - hvem vidste hvordan det ville påvirke alt andet? Hendes forvirring over at noget sådan kunne tillades og folk fandt det kønt at se på, gled hastigt mod bekymring.
Hun rystede det dog en smule af sig, som hun tilføjede. "Jeg har hørt meget godt om efteråret, men om foråret især." Så gled et let muntert glimt op i hendes turkise øjne. "Der er det dog mere blomster og folk der bliver talt om springer ud." Havet var mere uforanderligt på det punkt. Koralrevne blomstrede altid, som dybhavet altid var mørkt. Det gjorde landjorden til ikke så lidt af et fascinerende og lidt foruroligende sted at være.

Så smilede hun skævt. "Så tydeligt jeg er fra havet? Ikke at jeg vil benægte det." Hun tog den andens hånd og gengældte det faste håndtryk. Ingen styrketest, som en del yngre mænd kunne gøre et håndtryk til, men bare fast og venligt fra dem begge. Rart til en afveksling og det lille antydning af et buk fra Glorias side fik dem også til at fremstå som ligeværdige uden ord behøvede at blive vekslet om det. "Rart at møde dig." Hun lyttede videre uden at smilet helt forlod hendes læber eller hendes fokus vandrede fra den anden. Så nikkede hun. "Men ja, jeg er fra Aquarin og har kun været heroppe i godt to måneder. Jeg må sige det har været lidt af en omvæltning fra vand til frossen vand." Som hun sagde det slog hun en hånd ud mod verden dækket i hvidt for deres fødder. Det havde været ikke så lidt af en mundfuld for hende, men mest af alt at alt omkring hende var anderledes nu.

"Her som på paladset eller her som på landjorden?" Det muntre glimt ville ikke helt forlade hendes blik. Gloria virkede let at snakke med og som en der kun ville finde det underholdende at fortælle om verden omkring Moana. "Præcision på det kan jo gøre alverden forskel.. har jeg opdaget." Af en eller anden grund var der en del der ikke brød sig specielt om at blive generaliseret til at være det samme som hvem de betragtede som under dem. Adelige for eksempel fik det sjoveste udtryk i ansigtet ved at blive kaldt byboer.

"Mmmh" Gloria mumlede bekræftende, og så derefter over på kvinden, da hun tydelig kunne høre tvivlen fra den anden. et øjeblik så hun lidt uforstående på den anden så smilede hun indelysende "ååhh Det er en talemåde." Gloria smilede lidt undskyldene, men igen Moana ville finde frem til udtrykket før eller senere. "Mosekonen brygger er et udtryk man bruger når, fordampnings tågen dannes ved små vandsøer eller moser. Så komme det ind over markerne som en tåge der kun når ens ankler." nu hvor hun forklarede det så gik det op for Gloria at Moana nok godt vidste hvad det var når det kom til skykket bare ikke udtrykket. når alt kom til alt var det noget omkring vand.

Gloria trak lidt på skulderne med et smil "Måske lidt, men man skal holde tungen lige i munden, man kan nogle gange komme galt afsted med racer."hun talte af erfaring. Nogle blev fornærmet over at få antydet at de havde menneskeblod andre ville stære hånden af en for mindre.

Hun lyttede interesseret som Moana fortalte "to måneder? det var ikke længe men jeg kan forstå det frosne vand. Jeg har aldrig lært at bryde mig om det desværre" hun tilføjede lidt inde i sig selv at flydende vand i de mængder, hvor Moana kom fra, heller ikke helt var hendes kop the, men valgte at holde sin kæft med det, så ingen blev fornærmet, ingen nytte i at indrømme svagheder fra start.

Gloria grinede kort og muntert"Begge dele vel. jeg er født her på paladset, men min familie ejer også en herregård ude på landet et eller andet sted. og jeg er så menneske som jeg kan blive." Gloria så over over på Moana igen stadig med den milde latter i øjnene. ""så jeg er skyldig i at være adelig også Gloria havde mange forhold til sin adelige titel, penge var et plus tøj og våben hvilket hun ødelagde sin del af også var til at få fat i. Men snobberiet ved hoffet kunne hun godt leve foruden. med det sagt kunne hun da færdes i det, hun skulle bare have fat i sin søster først, så skulle hun nok kunne sladre med snobberne og lave et par skandaler.

Moana så en smule lettet ud, som Gloria slog hendes bekymring hen og endda gav en forklaring på hvad Mosekoners bryg var for noget. Ikke at havkvinden følte sig meget mere sikker på hvad det var, men det lød til at tåge i det mindste var noget ganske naturligt noget. Forhåbentligt ville hun se det en dag. Det lød ganske interessant med svævende vand. Så hun fortsatte med at smile let. "Og det er sådan en efterårs ting?" Hun kunne lige så godt fortsætte med de uvidende spørgsmål, nu hun havde fundet en der virkede til at finde dem naturlige at stille.

Så nikkede hun samtykkende og skar en grimasse. "Ah ja, rigtig nok. En del kan være noget nærtagende - for ikke at sige lette at skræmme." Vingemanden hun havde mødt da hun lige var kommet i land havde i hvert fald ikke været for heldig med sin tilgang til hende - uden at hun kunne påstå hun havde været heldigere i sin med ham. Mest underholdende her bagefter var dog stadig reaktionen på hende i badehuset. Et sted hun nok måtte vente en tid med at komme tilbage til.

Atter nikkede hun samtykkende før et smil brød frem. "Dets formbarhed er dog ganske interessant, men ellers er jeg heller ikke for begejstret." Det virkede så tyngt og besværligt i forhold til hvad det var i flydende form. Så lo hun dæmpet. "Men ikke den mest ophovnede af slagsen. En rar afveksling." Det var interessant at høre lidt om den andens opvækst. Om hvor anderledes den havde været, men også hvor normal den blev beskrevet. Ikke at hun helt havde været i tvivl om at Gloria havde krystaller nok.

Så kastede hun et blik hen af muren, som en tanke slog ned i hende. "Nu forstyrre jeg dig ikke i en vagt?" Det ville ikke være særlig godt og da slet ikke hendes mening. Et lille smil trak da også op på hendes læber, som hun så tilbage på den anden. Det ville nu være en skam hvis hun gjorde og de måtte stoppe snakken her.

Gloria nikkede "tja det sker på andre tidspunkter, men efteråret er der det sker hyppigst" hun så ned på muren hvor hendes fingre havde fundet en lille sten, og drejede den rundt, typisk hende at finde noget at fingerere med. "Men de andre du har snakket med har nu også ret. foråret og specielt sommeren er vidunderlig, det er min yndlingstid" hun skar en lille grimasse "mest fordi der er varme! glæd dig til det, mest af alt" Det gik langsomt op for Gloria at hun bare snakkede løs.

Atter engang måtte Gloria le en smule muntert over Moanas modkommentar"Jeg fornemmer en episode, med det Ordvalg" svarede hun tør, men skar ikke dybere ned i det. Hvis Moana ville fortælle hende det gjorde hun det jo nok på et tidspunkt. og det var måske lidt for meget at forlange, at være på "veninde"basis med en person man lige havde mødt.

Gloria tog lidt sne i hånden og formede det som en bold. "Vi Mennesker legede med det som børn. brugte det som kasteskyts mod hinanden.. deraf udtrykket sneboldkamp" hun lavede sin snebold god stor og rund mens hun snakkede. så smilede hun en smugle skævt og så ud over muren og fandt sig et mål nogenlunde nedenfor muren så hun ikke skulle kaste udaf bare lade den falde. hvilket hun gjorde.. mens hun holde øje med om hun ramte eller ej. "og så er der nogle af os der aldrig vokser op.. det mener min familie i hvert fald" svarede hun tørt.

Hun skyndte sig at rette sig op da personen nedenfor muren så op. og smilede til Moana "Nej, det er ikke min vagt i dag. jeg var bare fustreret over gå herhjemme. rastløs så og sige. så det er rart at snakke med nogle." Gloria børstede sneen af handskerne "men nu hvor solen er stort set nede kunne jeg måske byde på en kop Varm Chokolade?"

Moana nikkede let og skrev sig bare øret at hun skulle holde udkig efter fænomenet. Var hun lidt heldig ville nogen måske ligefrem udpege det for hende en dag eller blot kommentere på det så hun vidste det når hun stod i det. Sneen havde det taget hende noget tid at få sat navnet fast på fordi alle tog det som en selvfølge. Så smilede hun dog igen. "Det vil jeg se frem til så." Det ville hun. Skønt kulden ikke rigtig generede hende, så gjorde vinden en tydelig forskel. Nok til at hun var glad for at kunne pakke sig godt ind i de tåbeligt mange klude der udgjorde normen af påklædning her. En varmere årstid lød som en behagelig afveksling.

Så gled et muntert glimt op i hendes turkise øjne, som hun smilede hemmelighedsfuldt til den anden. "Du fornemmer ganske rigtigt, men det er nok en historie for et andet sted end muren her." Hun havde som sådan ikke noget imod at dele historien med Gloria. Den anden virkede som en der ville kunne se det morsomme i den situation Moana havde fået sat sig selv i og det hjalp lidt på at kunne fortælle det. Moana havde det med at se verden lidt for alvorligt an til en start og det især når den forvirrede hende som den gjorde her oppe på land. Det var en side af hende der forsvandt som hun faldt til, men for nu havde hun en tendens til forbehold frem for humor.

Hun fulgte interesseret Glorias bevægelser som denne samlede sne sammen til en kugle. Det fik hende så til at hæve et øjenbryn, før hun trådte nærmere muren og så ud over den som den anden kvinde. Nedenfor stod en gruppe mænd og snakkede - om ikke andet så til den hvide kugle lige så fint slog ned i jorden midt i mellem dem. Det fik Moana til at trække sig tilbage med et slet skjult smil på læberne. Råbene nedefra var ikke til at tage fejl af.. og det var da også helt ved et uheld hun med albuen skubbede sneen fra kanten af muren ud over den. Det ændrede råbene en del. "Jeg har virkelig ingen ide om hvad du taler om..." Svarede hun lige så tørt og ganske (påtaget) alvorligt.

"Ahh, ja så er muren et godt sted at søge hen." Moana mødte den andens blik og smilede så overrasket. Hun havde faktisk hørt om varm chokolade og tænkt det som noget værd at smage hvor dyrt det end var. "Det ville jeg bestemt ikke kunne sige nej til. Jeg har hørt det skulle være noget helt specielt af en oplevelse." Hun satte sig i bevægelse som Gloria gjorde og slog naturligt ind i trit med hende ned fra tårnet.

Gloria hævede et øjnbryn og sendte Moana et skævt smil "så må jeg jo vente til en anden gang. hun kunne godt lide Moana, det ville ikke undre hende hvis de søgte hinanden selvskab en anden gang heller. Gloria så det helt naturligt at svare på spørgsmål om hendes verden, og var også selv nysgerrig til Moanas, og hvem var ikke lidt stolt af at kunne vise de gode ting ved omgivelserne frem.

Gloria Trak dramatisk på skulderne og sukkede "Godt så er vi to" det var selvfølgelig påtaget. at kaste med sne var hun blevet for gammel til for lang tid siden, men at se folks reaktion på en snebold de ikke vidste kom fra, var det hele værd nogengange. Råbne nedefra tyde på at de unge mænd mente at de var et par uopdragne møgunger.

Gloria Lyst op i et stort smil "det er Chokolade, det kan ikke være andet end specielt på den gode måde... men hvis det er en ny oplevelse, så ved jeg lige hvilken en af af dem vi skal have" varm chokolade findes i forskellige former. men hvis moana ikke havde smagt det før kunne hun lige så godt prøve det bedste når nu det var. chokolade smeltet i varm mælk, varmet til den helt rigtige temperatur, og med en lille klat flødeskum i toppen. ikke det "billige" der var lavet på vand og kakao.




//Afsluttet