Det havde været en dum idé at komme så tæt på elvernes domæne. Rinne skuttede sig, og så sig varsomt omkring. Hun havde været i nærheden, og sult havde drevet hende til at gå på jagt. Hun havde brugt sine sidste ravstykker på nye pile, og da hun opdagede at hun ikke havde mere mad tilbage, var hun allerede langt væk fra den lille landsby. Rinne elskede at være i skove, men resultatet af at være vokset op i byen var, at hun ikke var god til at gå på jagt. Hun var selvfølgelig blevet bedre, men hun havde aldrig rigtig lært at spore et bytte.
Rinnes mors ord om varsomhed rungede i hendes hoved, mens hun sneg sig mellem træerne, bue i hånd. Hun havde ikke haft problemer med Rinne hang ud med gadebørn og holdte bueskydningskonkurrencer fra taget af deres hus, men hun havde været rædselslagen for hvad der ville ske, hvis Rinne nogen sinde forlod byen.
En ting hun var god til: at bevæge sig lydløst, og det var en stor hjælp når man skulle jage, sporeevner eller ej. Det varede ikke længe før hun så noget mellem træerne. Langsomt krøb hun fremad og kunne endelig se tydeligt: det var en skikkelse der sad på jorden. Hvem det en var havde han eller hun hængt deres bytte op i et træ, sikkert mod rovdyr. Rinne holdte sig tæt på jorden, og gemt bag en busk, mens hun iagttog den fremmede. Man kunne aldrig vide hvem det var, så tæt på elvernes domæne, alligevel var hun nysgerrig. Dog havde hun et godt greb på sin bue, og der lå allerede en pil på strengen, hvis hun nu skulle få brug for at forsvare sig.
name me mountain, name me sickening, name me
goddess almighty.
this is my home, i am daughter of fire and air.
i do not exist to make your day sunny. i will be ice storms
and tempests if i choose to be.
this is my home, i am daughter of water and earth
i do not exist to silently agree. i will be
the passion of thunder, the crack in mirrors,
a howl of fury.
Krystallandet
