Lyset fra vinduerne i de små huse i Tusmørkely glimtede i det mørket, som ellers lå over dalen. Månen kunne svagt skimtes bag et lag af drivende skyer, men her nede i dalens bund, var der som altid næsten vindstille. Det var blevet køligere her i dalen, og luften var kold af frost.

Ingen havde set Mørkets Lord dukke op på bakken, der gav frit udsyn over byen. Hans dødningeansigt var skjult under den mørke hætte, og han gik næsten i et med mørket omkring sig.
Bag ham lå gravstederne. De var gravet adskillige år tilbage, da uroligheder havde plaget Krystallandet, og der lå nu ikke andet end skeletter tilbage under jordens overflade.
Skeletter, der kunne tvinges til at adlyde Mørkets Lords vilje.
Evnen til at rejse de døde var noget, de færreste i Krystallandet besad, og det var én af de ting, der gjorde ham så magtfuld, som han var. Hans egne skelethænder var rejst mod himlen, og var man magiker, ville man tydeligt kunne fornemme den voldsomme magi, der omgav ham.

Jorden omkring de nærmeste gravsteder begyndte at ryste, og snart brød den første skeletarm gennem overfladen. Mange fulgte.
Skeletternes øjne glødede med et svagt, blåt skær, som de bevægede sig frem mod den sovende landsby. Nogle af dem var stadig iført rustning og bar de våben, der var lagt i graven med dem. De gik på stavrende, usikre ben, og en dygtig kriger, ville ikke have svært ved at sende dem tilbage til deres gravsteder, men de var mange i antal, og synet af dem alene, ville være nok til at skabe panik i landsbyen.
Mørkets Lord var tilfreds med sit arbejde. Nogle af hans trofaste krigere ville snart ankomme til stedet og bidrage til panikken, og forhåbentlig ville der gå længe, før Lyset blev alarmeret. Selv forsvandt han i en mørk sky og overlod landsbyen til sine trofaste døde.


Dette er en officiel plottråd og alle kan deltage.
Har en person ikke svaret i 5 dage, kan man blot gå videre til den næste i rækkefølgen.
Læs mere om vores plottråde her: /viewtopic.php?f=262&t=8607