Ud til en af de mange gange på borgen, var der en solid dør, som førte ind i et rum med et lokum. Det var et af de mange lokummer på borgen, og når man var en travl fyr som Samson, skulle det nogle gange bare gå stærkt. Dette var bestemt en af gangene.
Selvom Samson egentlig aldrig havde travlt, så skulle det altså bare gå stærkt. Det kunne nu også bare være fordi, at han i sidste ende bare var for doven, til at gå heeeele vejen op til sine gemakker.
Samson kantede sig ind i rummet, men han måtte i dette tilfælde gå sidelens, for at kunne få sine brede, overpumpede skuldre med sig.

"Forbandet dør!" Knurrede han lavt, mens han tog et par skridt sidelens, indtil han kunne lukke døren bag sig. Heldigvis, havde rummet en rimelig størrelse.

Det var et helt mørkt rum, kun oplyst af fakler et par fakler. Det var et rimelig dunkelt sted, men dette var nu heller ikke stedet, hvor man opholdt sig længere tid af gangen - med mindre, at man skulle lave meget derude.
1, 2, 3 og bukserne faldt nu ned omkring anklerne på Samson. Han hev sjoverten frem, og der gik ikke længe før der stod en tyk stråle ned i lokummet.
Der lød et tungt lettelses-suk fra den store mand, så det næsten rungede igen.
Et tilfreds smil bredte sig langsomt over hans læber. Dog blev det hurtigt stivnet, da han kunne mærke, at der var mere på vej.
Han pillede lidt ved den, fik den til at dryppe af, inden han satte sig på lokumsbrættet. Som han sad der, med håndfladerne på hvert knæ, alt for stor til overhovedet at kunne sidde der, sad han og anstrengte sig. Det var en hård en... Der skulle presses, og det gjorde helt ondt i anus.

Mens kampen stod på, funderede han over, hvad han egentlig havde spist, siden der skulle kæmpes sådan - en god mandebøf med kartofler og sovs, alt sammen svøbt i den styggeste chili, fordi han lige skulle få krofatter til at lugte ham, så han næsten ville falde om. Ingen skulle spøge med Samson! - han kunne altid vise det på den ene, eller anden måde, eller begge dele samtidig. Den sidstnævnte, var nu engang hans absolutte favorit.
Bøffen havde haft en masse løg med sig, og det var nogen af den stærke slags. Hvidløg, havde han i hvert fald også bestilt i samme omgang, så... måske gav det alligevel mening, at kampen nu skulle være så hård? ...

Der blev presset... Der blev presset endnu mere... Indtil, han kunne mærke at den så småt slap hans anus, og hans anus lukke begyndte at lukke sig efter kampen.
PLOP!
Tisset havde fået pøllen til at ploppe. Så nu var han bestemt ikke i tvivl, at den var endt det rigtige sted.
Han sad et øjeblik, hvilede lidt og var egentlig ved at være klar til at forlade rummet igen... Indtil at der kom en rumlende lyd fra hans mave, og en masse yderligere afføring kom hurtigt igennem og gled ned langs kummen i flokvis. Ploppene blev dæmpet mere og mere, og det var et tydeligt tegn... Tyndskid, vel at mærke. En evig forbandelse hver eneste gang, når han havde været ude og more sig under særlige forhold.
Der kom rynker frem på hans næseryg. Dette tog lidt længere tid, end hvad han egentlig havde forventet i første omgang.
Det virkede ikke som om, at det havde tænkt sig at stoppe lige med det samme. Det kunne også godt være, at der havde været tale om madsvineri, sådan som han havde ædt.

En flue fløj forbi hans næse, og den summede på vejen. Den måtte være blevet tiltrukket af stanken, som var begyndt at være temmelig styg i dette rum. Den fløj rundt om hans hoved, fra øre til øre. Samson forsøgte at følge den med øjnene, mens han sad helt stille og anstrengte sig for at få dette besøg, så hurtigt som overhovedet muligt, overstået. Dog kom der endnu mere... Det begyndte atter at presse sig på..
Fluen satte sig kort tid efter på hans næse, lige mellem øjnene. Det var som om at den gloede dumt ind i bandelederens øjne, og han stirrede anstrengt igen. De begge var beskæftigede af hinanden, og de kommende pøller. Hans stilling på lokummet var i forvejen ikke særlig elegant. Han lignede en kæmpe i forhold til, hvem det egentlig var tilegnet. Der sad han, på sin mest maskuline måde, og nu med en flue på næsen.
Han lavede små grimasser.. Rynkede lidt på næsen, og forsøgte at "vrikke" lidt på den, sådan så fluen ville blive forstyrret og flyve sin vej. Det skete selvfølgelig ikke.
Hvad med at puste mod den? ... han forsøgte, men heller ikke med nogen virkning, andet end at den blot kom endnu længere op af næseryggen, sådan så han nu kun blev endnu mere skiløjet.
Han skar en grimasse, og endnu engang væltede det ud af ham og ned i lokummet med lyde der afslørede, at de endnu var endt nede blandt tisset, og blandt alt det andet lort. Endelig følte han, at han nu kunne slippe den anstrengte stilling, og få kvast fluen.
Han førte langsomt sine hænder op mod sit ansigt, fra hver sin side. Han forsøgte at komme listende - som en leopard, der forsøger at finde det rette tidspunkt til at slå til, mod sit bytte.
Hans tankegang fungerede måske sådan, at det var nogenlunde sådan det gik til... men ved nærmere eftertanke, er det som når en elefant forsøger at gå på line i et cirkus.. den kommer aldrig nogen vegne, og når den endelig har taget sit første skridt, er den allerede faldet og landet med et ordentlig brag..
Hænderne nærmede sig fluen, og 3,2,1... SLAM! De rug hænder mødtes i et syngende klask, men fluen var fløjet og summede lige omkring Samsons hoved, som om den var skadefro, og egentlig bare ventede på at få byttet nede i kummen.. Den satte sig nu på hans hoved, og i det øjeblik det skete, kunne der nu høres en ny lyd - en af de faretruende slags.
Samson spærrede øjnene op, og kiggede langsomt ned af sig selv uden at rykke på hovedet det mindste. Lyden fortsatte, som om at der var noget der revnede, og det hele foregik under ham. Han skyndte sig at rejse sig. Han havde nær faldet bagover, for i netop det tryk han lagde for at rejse sig, braste hele lokummet sammen.
Alt lorten flød nu ud af den sprække, som nu blev større og større. Det væltede ud på gulvet og svøbte nærmest rummet ind. Tisset fulgte med, da revnen var kommet langt nok ned mod gulvet, så man snart kunne soppe i dette rum. Faklerne efterlod efterladenskaberne i en glinsende stil, og den medfølgende lugt, var ikke til at tage fejl af... Samson var færdig.


Samson så sig over skulderen, med et par hævede øjenbryn. Han skar ikke en grimasse, men var kølig anlagt efter dette scenarie.

"Pfff.. skod lokum.. men hva' faen.. jeg var alligevel færdig.." Brummede Samson, hvis blik farede hurtigt over gulvet.
Hvad faen.. Så kunne han altid få Zidiac til at gøre rent..
Han trak bukserne op over sine hofter, og vadede sidelens ud af døren igen.