Kijaras mjødkrus var ganske rigtigt ved at være tomt. Hun tømte det for de sidste par dråber og satte det på bordet - mjød var så sandeligt noget, hun holdt af. Det var ikke så godt for hverken hendes dømmekraft eller kampevner, men hun var ikke nogen uerfaren mjøddrikker, så der skulle en del til at påvirke hende.
Med bagsiden af hånden tørrede hun sig om munden og vendte igen opmærksomheden mod personen ved bordet.
Om jeg har lavet noget .. jeg ikke måtte? En lidt undrende panderynke viste sig i hendes ansigt. Selv hvis hun havde begået nogen ulovligheder, var det ikke ligefrem noget, hun ville prale ad til en fremmed.
"Hvad mener De?" spurgte hun derfor blot med et lille, spøgefulgt smil på læberne.
Hun syntes nu nok, at den fremmede havde lidt for travlt med at stille hende spørgsmål - og han ville ikke engang fortælle sit navn!
"Tjaa .. jeg foretrækker da at kunne kalde folk et eller andet .. der er jo ingen, der tvinger dig til at opgive dit rigtige navn." bemærkede hun. Hun var begyndt at overveje, om den fremmede var eftersøgt eller sådan noget, siden han var så hemmelighedsfuld omkring sin identitet.
Hendes tanker blev dog afbrudt, da endnu et mjødkrus blev stillet foran hende. "Jamen, mange tak, den herre." sagde hun, idet hun løftede det fyldte krus til læberne.
"Jeg er blot en rejsende, der gerne vil opleve verden." tilføjede hun så for at svare på hans spørgsmål.