Night Crawler 10.01.2012 23:30
( Hahah xD )
Lige pludselig oplever han det hele i slow motion, han ser hvordan hendes klør trækker sig ind, hvordan hun flyver gennem luften, musklerne under pelsen i de arme som rækker ud efter ham, udtrykket i hendes ansigt som ændre sig fra fjendtligt til overraskelse og så rammer trykket mod sin brystkasse ham. Han når ikke at reagere, i stedet bliver han væltet ned på jorden og trækker hende med sig, i et kort øjeblik tænker han om han har mast fuglen med ved godt ubevidst at den er fløjet ved første bevægelse der virkede fjendtlig. Hvis ikke Neopet havde gjort noget, ville han have overvejet om den var fløjet op mod larmen, op over vandfaldet, men det gør han ikke. I stedet hører han en stemme i sit indre, det lyder ikke som om den kommer fra hans hoved, men overalt fra ham, han bliver fuldstændig overrasket over denne pludselige stemme. Pigen ovenpå ham vil nok tolke det som overraskelse over faldet, han glipper med øjnene, og smiler halvkvalt til hende.
gad vide om hun er sur.. tanken strejfer ham, og han ser undersøgende på hende. Men stemmen bryder igen frem fra hans indre, der er noget genkendeligt ved den, noget varmt og venligt.. noget som føles som hjem...med et spiles hans øjne vidt åbne, hans hjerte hamre løs og hans hoved føles som om det er ved at eksplodere, ved at bryde fri af den mur som han i sit hjerte har sat omkring den stemme. Han begynder at knurre og vride sig med hænderne for ørerne, men han kan ikke holde synene ude. Han ser for sine øjne glimter af hende, af ham af dem sammen, smerten, kærligheden, hans knuste hjerte og forglemmelses kilden, hans øjne bliver blanke og tårerne begynder at løbe ned af siderne på hans kinder. Men så begynder han at forstå budskabet, han bryder ud i et brøl og vælter med pigen rundt, så han er oven på hende med et hårdt greb i hendes arme. Han hører eller ser ingen ting, men hans blik er sindssygt, en blanding af smerte og sorg, vrede og aggression, han føler kun de stemmer Neopet sender ham, at pigen under ham truer Cassi, at han må standse hende.

-photobucket