Krystallandet
Draikon 23.12.2011 22:40
Alexander stod på den store menneske tomme plads, natten havde trængt sig på, og himlen var dækket af skyer. Alt dette medførte at dette var en særdeles mørk nat, en ting der ikke gjorde Alexander det mindste, netop tidligere idag havde han stået for en henrettelse her, en voldtægtsmand som det endelig havde lykkedes bygarden at fange, den offentlige henrettelse var blot en måde for inkvisationen at vise at de stadig var i kontrol over byen.Han kiggede på jorden hvor der stadig var afmærker efter blod, sandet var god til at absorbere blodet, men nået lagde sig dig på toppen, og det var denne plet Alexander beskuede, han kunne ikke lade være med at smile og grine let, dog måtte han indrømme at han fandt sådanne henrettelser kedelige, det eneste spændende ved dem var den folkeskære der mødte op, de var i stand til at gå fra at tale venligt til manden og gå til at hade ham mere end noget andet i hele verden, pøblen var en underholdende masse tænkte Alexander for sig selv.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
