Avia

504
posts
5
karakterer

Avia 02.10.2010 19:55
Grundlæggende information:
Fulde navn: Josef Konstantinov
Kaldet: Josef, af nære venner, som han er dus med. På mere formelt plan er det nok ved efternavn eller under betegnelsen ’greve’
Alder: 267 år (er mentalt omkring 35-40)
Fødselsdag: 1. december
Køn: mand
God/Ond: Ligger et sted mellem ond og neutral. Er ikke decideret ondskabsfuld, men absolut heller ikke typen, der gider tage sig af andres problemer, medmindre det er noget han selv kan få noget ud af.
Tro: Ateist. Mener, at det meste, der omhandler religion, er noget vås

Info omkring udseende:
Højde: 1.79 m.
Vægt: 68 kg.
Hudfarve: Meget bleg, på kanten af hvid
Hårstil: Skaldepande!
Øjenfarve: Meget mørk blå, næsten sort
Kropsbygning: Nogenlunde normal af bygning
Hverdagstøj: Den samlede stil er barok-inspireret, dog i mere sorte/grå/mørkeblå farver og knapt så pyntet. Et typisk sæt kunne består af en sort, let overfrakke med brodering langs kanten og høj krave, indenunder den en mørkeblå kjortel med knapper ned langs midten. Hans bukser er for det meste sorte stumpebukser, uden på hvide knæstrømper og sorte snørestøvler. Desuden bærer han ofte på en sort, knælang kappe.
Ar, permanente skader, el.lign.: Selvfølgelig et ar på halsen efter et vampyrbid. Ikke andet, der er nævneværdigt.
Særlige kendetegn: De ting som kendetegner vampyrer: Spidse tænder, bleg hud. Foruden det også hans næsten aristokratiske påklædning.
Race: Vampyr

Magi:
Magisk evne (1): Evnen til at kunne forvandle sig til en ugle (En hvid slørugle, nærmere bestemt)
Magisk evne (2): Telekinese
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 9 (stort set altid fejlfrit, med mindre han er såret eller lign.)
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 7

Info omkring personlighed:
Talenter: Klaverspil, at bevæge sig lydløst igennem gader og stræder. Desuden har Josef en forholdsvis stor paratviden, og en talegave, der (til trods for at den ikke altid kommer i brug) kan snog ham ud af nogle af de mest knudrede situationer.
Svagheder: Josef har selvfølgelig en svaghed når det kommer til sollys, hvidløg og helligt vievand.
Interesser: Litteratur, klassisk musik, påklædning og at nyde sit eget nærvær.
Drømme/ønsker: Fred og ro omkring ham og rigdom.
Elsker: Nystrøget tøj, søvn, stilhed, lugten af mynte
Hader: Børn, uro, beskidte omgivelser, folk med dårlig kropshygiejne, katte, dværge, krostemning, desserter med gelé, duer der skide på husets tage, sigøjnere, klovdyr og heltemodige typer. Foruden det, bryder han sig, i almindelighed, ikke om tæt kontakt med andre.
Andet omkring personlighed: Egoist i den forstand, at han ikke gider bruge sin tid på ting, der ikke kommer ham til gode, på nogen måde. Desuden neurotiske tendenser, der gør at han pure nægter at færdes i uhumske og beskidte områder. Josef går meget op i sin påklædning, og han går meget op i, at være ren. Blot samværet med en middelklasseborger giver ham lyst til at gå i bad og vaske sit tøj. Han er overlegen, reserveret og meget dømmende. Grimme eller fattige folk, har han absolut ingen interesse i at være sammen med.

Fortid/baggrund:
Barndom: Josef blev født og voksede op i Mørkets skov, på selvsamme slot, som i dag er hans. Josef var blot endnu et led i en stor familie af vampyrer, der i mange århundreder havde boet på slottet. Da vampyrer jo er sterile, havde de tradition for hvert hundrede år at stjæle et vilkårligt spædbarn, for derefter at smitte det med vampyrisme, og indvie det i livet på slottet. Og dette var også den skæbne, som Josef havde.
Josefs barndom var præget af disciplin og orden. Hans samvær med andre racer end vampyrer, var minimalt, og kun få gange i sin barndom var han uden for mørkets skov. Og Josef voksede på mange måder op i kulde – kærlig varme var ikke udbredt eller behøvet blandt vampyrerne.
Èn af de ting der tilhører vampyrerne er, at de selv er i stand til at bestemme deres alder. I takt med at Josef voksede mentalt, ændrede hans skikkelse sig.

Fortid frem til nu: Josef voksede op til en ung og ganske tiltrækkende herre, sammen med de andre blogsugere. Men trods jævn fred på palæet, var der oprør i byen, uden for skoven. Folk frygtede for deres ejet og hinandens liv, og så vampyrerne som en trussel (hvilket de reelt også var). De arrangerede derfor et togt mod palæet, med høtyve og knitrende fakler, for at jage vampyrerne væk. De måtte alle flygte fra deres hjem gennem ufatteligt mange generationer, og dele af palæet blev brændt ned til grunden. Mange af vampyrerne forsvandt i solen, andre blev senere slagtet af frygtløse vampyrjægere. Men Josef havde været usandsynligt heldig at finde et tomt hus i samme skov, som palæet lå i. Her gemte han sig en årrække, i skjul for solen og de glødende byboere.

Som tiden gik, forsvandt deres historier om vampyrer på palæet, som for resten havde stået og samlet støv i alle disse år. Og Josef vurderede at det var sikkert at vende tilbage til det hjem, han havde tilbragt det meste af sit liv i. Alting stod som det var blevet forladt, og vigtigst af alt: Hængelåsen til pengekammeret var ikke brudt op, og Josef vidste hvor i huset, nøglen var gemt.
Med sin nyfundne rigdom kunne Josef starte et hæderligt og værdigt liv igen, og med den sum af penge han havde, var det heller intet problem at genopbygge den del af palæet, som var blevet brændt ned, for mange år siden.

Værste minde: At blive jaget væk fra sit hjem og sin familie.
Bedste minde: Ikke noget konkret, men generelt tiden tilbragt, med de andre unge vampyrer, på slottet.
Barndomshjem: På palæet i mørkets skov.
Levested i øjeblikket: Også på palæet i mørkets skov (Som han nu er selverklæret indehaver af)
Familie: Meget af vampyrfamilien er udryddet, men rundt om i Krystallandet findes stadig tanter og onkler og måske en søster.

Færdigheder:
Sværdkamp: 6
Kamp med bue/pil: 2
Kamp med tunge våben: 2(økser, el.lign.)
Kamp uden våben: 4
Styrke: 7
Smidighed: 5
Intelligens: 9
Nova

Nova

Bright Star of Justice

2890
posts
4
karakterer

Nova 02.10.2010 20:14
Profilen er godkendt!


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Lux , Echo, Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 12