"Tag endelig plads," siger han med et smil, "Og Tit kan lægge sig hvor end han vil." Han går hen til skabet, hvor han finder ingredienser til et måltid mad, som han tager hen til arbejdsbordet for at forberede. Han går efter knive og skærebrædt og gør klar til at lave en steg over ilden i pejsen.
"Hvis du fryser, er der et tæppe på sengen, du kan tage med over i sofaen," tilbyder han, selvom temperaturen er god derinde. Det skyldes han mangler den jakke, han normalt har på, selvom han lige så ofte går i bar overkrop herhjemme.
Han arbejder hurtigt og vant med knivene og har snart lavet en dejligt duftende blanding af kryderier, som han gnider ind i et stykke kød, som han dernæst ruller om sig selv, før han vender sig med et smil for at hente stegespydet ved siden af pejsen.
