Sejlene var strukket så vidt de kunne og rebene spændt. Vinden var god og strømmen favorabel, så skibet holdt god fart. Ved roret stod en meget stor, meget gammel, meget grim mand. En hånd på roret og en anden til at skygge for det tiltagende skær fra den voksende sol. Aran Pax spejdede ikke frem, men tilbage. Hans øjne forsøgte at identificere eventuelle forfølgere, men strålende orange hav lod ham ikke skille land fra vand, og han opgav igen.
Skibet her var teknisk set ikke deres. Rent faktisk ville en tilstrækkelig striks person måske gå så vidt som at påstå at skibet var blevet tyvstjålet fra handelsflåden i hovedstaden. Strikse personer kunne være forfærdelige stivstikkere. Skibet var ikke stjålet... snarere approprieret til et velgørende formål, på ubestemt tid.
Morgana, den unge pirat hvis hals havde en date med 15 fod dobbeltflettet hampreb pga hendes tidligere sejlads under den afdøde Ståltand, var forsvundet under dæk for et stykke tid siden. Han ville kalde hende op og få hende til at se om hun kunne få øje på forfølgere fra masten, men besluttede sig imod det. I stedet lagde han roret om, og skiftede deres kurs nogle grader styrbord.
"Finder du noget dernede?!"

"What are the 3 greatest things in life?"
"Hot water, good dentistry and soft lavatory paper"