Ylva holdte sig i sin menneskeform for nu, mens hun sneg sig ind igenne slottet. Den store kvinde gik lidt i foroverbøjet, og lagde alt sin fokus på sin hørelse og de farveblinde øjne. Lugtesans havde hun jo trods alt ingen af. Musklerne var spændte, men hun var ikke alt for anspændt. Hun var bare klar til at skifte over i sin varulveform, hvis dette blev en nødvendighed.

______________________
Char information:

Navn: Tarael
Magisk evne 1: Ild-hydra - Han kan hidkalde 1 ild-hydra (trehovedet drage), som kan springe op af jorden og spy ild imod fjenderne. Dragerne kan ikke bevæge sig selv, men kan blive hidkaldt forskellige steder. Dragerne har en angrebs rækkevidde på 5 meter.
Magisk evne 2: Ild-elementet - han kan skyde ildkugler og skyde store flammer ud af håndfladerne.
Magisk evne 3: Mørkets Kriger kraften

Særlig(e) kendetegn: Det røde hår og de mørke øjne. Tarael er højere end gennemsnittet.
______________________

Tre ildsøjler skød op af jorden, kun et par meter fra den store kvinde. De tre søjler tog hurtigt form som en hydra, hvor de tre hoveder vildt svingede fra side til side, mellem hinanden. Ind og ud, hylende og hvæsende. Først fik det midterste hoved øje på kvinden foran dem, så fulgte de to andre straks med, og indledte et angreb, hvor tre ildkugler hurtigt blev skudt afsted efter frihedskæmperen.
Lidt bag hydraen stod en høj mand, i en mørk robe, med ildrødt hår og et stift blik. Han betragtede sit offer med væmmelse, og regnede ikke denne kamp for at være særligt hård. De tre dragehoveder, som dog var bundet til jorden, og derved ikke kunne rykke sig, skulle nok kunne klare kvinden; det var Tarael ikke et øjeblik i tvivl om.

Ylva stoppede brat da ildsøjlerne skød ud af gulvet, og var da heller ikke sløv til at få bakket sig væk rimeligt hurtigt. Ildkuglerne nåede hun knapt at afværge, og blev da også nødt til at hastigt klappe ild af buksebenet. En let snerren kom fra hende, da hun så så på bæsterne. Var de lavet af ild også? Hun var ikke sikker, men det var tydeligt at hun skulle igennem dem, før hun kunne få fat i hvem der måtte have fremkaldt dem. Så hun skiftede til Ulveform. Her ville hun både være større end sin .. almindelige højde, og hun kunne også tage flere slag ind. Hun rejste børster, snuden rynket op så de store tænder blev blottede, og hun gik lidt om dem for at prøve at få et slag ind det rigtige sted.

Hydraen hvæste af hende, men kunne ikke følge hende, idet hun bevægede sig om bag den. De tre ildhovedet snogede sig imellem hinanden, i frygt for hvad ulvekvinden lavede bag dem. Da ulven ramte den midterste hydra på midten af nakke-området, skreg den og forsvandt atter ned i jorden. De to andre hydra-hovedet stod dog endnu tilbage, dog uden nogen chance for at kunne forsvare sig. Tarael stirrede på varulven og rykkede frem fra sit skjul, så de stod overfor hinanden, endnu med nogle meters afstand. Han betragtede ulven med et vurderende blik, men fortrak ikke en mine. Han hævede den ene arm, og hydraen forsvandt med et hyl. Et par sekunder efter voksede de op imellem deres herre og varulven igen. De tre ildhovedet hvæste af deres modstander, men angreb ikke i denne omgang. De afventede ordren.

Tarael talte: "Jamen dog. En varulv. Jeg har aldrig kæmpet mod en af din slags. Forbered dig på at få svedet pelsen en smule." Hans stemme var tonløs og hans ansigt var endnu uden nogen form for trækning.

Ylva spyttede hydraen ud igen, og da den forsvandt så hun straks imod personen der trådte frem af skjulet. Så det var der de kom fra... Hun skrev det bag øret, og bakkede lidt væk da endnu en kom. En let snerren slap hende som respons, ørerne lagt helt ned, og hun blottede tænderne igen. Få hendes pels svedet? Det var hun ikke i tvivl om. Men tabe? Det håbede hun nu ikke. Hun pustede sig lidt op i respons, og gik lidt fra side til side, omkring hvor hydraen blokerede, inden hun så sprang frem, for at forsøge at komme igennem, og lukke kæberne om halsen på den yderste, i den ene side. Stadig med to hoveder tilbage, men hun blev nødt til at starte et sted for at komme igennem Tarael's forsvar.