De var kommet ind i Midnatsborgen og var lige blevet mødt af Mørkets Krigere. Hun havde ikke stolet på Vidor fra starten af og hun anklagede ham også nu for at være skyld i dette bagholdsangreb. Forræderiske tyv. Hendes hætte var trukket over hendes hår, men hendes øjne var synlige. Hun stilte sig i kampstilling og udvalgte sig et offer. Rundt om hende dukkede der sorte tåger frem som langsomt materialiserede sig til tre dæmonkrager, som fyldte gangene med deres uhyggelige skrig. Hun smilte til sin modstander og var klar til kamp.

______________________

Navn: Shane

Magisk evne 1: Vind-element
Magisk evne 2: Mørkets Kriger kraften

Særlig(e) kendetegn: Ar under øjet og en manglende finger. Det ene øje er sort, mens det andet er hvidt. Ingen pupiller er til at spore.
______________________

Shane går i en ret gang frem mod Alice. Faklernes ild danser let, da vinden let strejfer den. Han har et par lange sorte støvler på og en lang sort kappe og plader på skuldrene. Han ser umiddelbart kampklar ud. På sig har han et stort sværd, som han besidder et stort talent med.

"En snushane.. Tror du virkelig, at det var klogt af dig at komme her?" Shane vred nakken let rundt og der gav et tydeligt knæk fra den.
Vinden tog fat i noget støv fra gangens vægge, og straks blev den meget mere synlig at se på. Vinden blæste direkte mod Alices hoved, i håb om at blænde hende. Han regnede ikke med at denne kamp ville tage lang tid, og regnede med at inden for højest ti minutter vil han være videre til næste indtrængende.

Hun smilede skævt til ham. Her ville kvindelig charme ikke hjælpe. Hun havde snoet lederen af varulvene om sin lillefinger, men her skulle mere drastiske midler til. Kragerne svævede i luften omkring hende, og da vinden begyndte at tage til lænte de sig fremad, så de stadig kunne opretholde deres position indtil Alice gav dem ordre.
"Klogere end at du valgte mig som modstander knægt." Hun ville have ham til at angribe først, fordi så havde hun noget at gå ud fra. At drille ham ville nok være lettest. Hvis han blev hidsig ville han også være mindre forsigtig.
Hun trak sin dolk frem fra sit bælte, selvom hun aldrig havde tænkt sig at bruge den. Måden hun holdte støvet ud af øjnene på, var ved at trække hætten ned foran øjnene og stole på sin lugtesans. Den kunne hun lige nu stole fuldt og fast på, fordi vinden bar hendes modstanders duft lige hen mod hende. Hun skulle nok vinde over den knægt som troede at han kunne besejre hende så let.

Shane lod sine tunge kærtegne sine læber blidt. Han truttede sin mund og efterabede hende lydløst for at efterligne hende.

"Du forsøger at virke skarp i munden, kvinde, men er du nu så skarp igen hvad angår kamp? Det tror jeg nu næppe!" Shanes øjne hvilede på Alice, men de blev så pludselig helt opspillede. En sort kugle af røg blev nu skabt i hænderne på Shane og hænderne formede den let i hånden. Hænderne tog nu pludselig kuglen og delte den i to og i tre.. og pludselig i fem. En efter en blev de sendt mod Alice og vinden bar dem afsted. Vinden slyngede let rundt og to af kuglerne, som var helt ude i hver side af striben, lavede et skarpt sving og disse to farede nu mod Alice bagfra.

Kragerne fortalte hende om kuglerne. Nu hvor hendes eget syn var mere eller mindre ubrugeligt indtil videre, så var kragernes vitale. Hun begyndte nærmest at danse omkring de to kugler. Hun snoede og vred sig med lige præcis det der skulle til for at undvige dem roligt. Hun ville have ham til at bruge sine kræfter så ville hun have en fordel. Hun elskede sin smidighed lige nu.
En af kragerne fløj direkte ind i en af skyggekuglerne og forsvandt i en sort tåge. Kort efter tågen var forsvundet begyndte en ny tåge at dukke op bag ved Shane. Langsomt men sikkert.
De to kugler var ramt forbi hende og nu kunne hun stå stille i et kort øjeblik. "Du er kun stor i munden for at skjule over den manglende størrelse du har mellem benene" En direkte hån mod hans manddom. Det skulle få ham til at flippe en smule ud, og det ville bare virke bedre hvis det også var sandt.
Kragen var klar bag ved Shane og med det samme gik den efter Shanes nakke. Det skarpe næb ville perforere huden og punktere en hovedpulsåre og kampen ville være slut. Det ville være en smule ærgerligt hvis det allerede sluttede nu, tænkte hun.
De andre to krager var klar til at tage sig af de skyggekugler der stadig var omkring i rummet, så kunne Alice selv nå at undvige de næste. Så længe hun var i sin menneske form, så var hendes smidighed perfekt til dette job, men først når hun skiftede formen til ulv, så var det sværere, mens krage-formen ikke ville være til stor nytte her.

Shane hævede let sine øjenbryn over hendes kommentar. Hvad var det for en kommentar at slynge ud? Først så han alvorligt på hende, men brød så ud i latter.
”Åååh tåbelige pigebarn. Når jeg er færdig med dig, så giver jeg dig en ordentlig omgang. Desværre vil du så bare ikke være i live til at opleve dens smertefulde størrelse.” Truede Shane hånligt, men umiddelbart var det bare til at få Shanes opmærksomhed afledt fra Kragen bag ham. Vinden skød ud i kompassets fire markerede retninger, og kragen bag ham fik ikke lov til at komme så tæt på med sit næb, til at kunne få ham ”aflivet”.
”Krabater..” Snerrede han, netop fordi at det var alt for tæt på. Han måtte se at lade være med at snakke med dette kvinde menneske, for hun var ikke ligefrem en der baserede det hele på samtale. Dog var det nu også kampen det handlede om. Morgoth ville helt sikkert heller ikke være tilfreds med en masse snak i stedet for at få kampen overstået og gå videre til de næste.
Vinden tog fat og skød mod Alices ben, i et forsøg på at få hende væltet forover, og dermed få hende ned at ligge. De mørke kugler der hang i luften satte sig straks i bevægelse ned mod hende i ordentlig fart, og ville resultere i et ordentligt slag, som ville gøre det svært overhovedet at stå, fordi de netop rummede så meget mørk magi, som de gjorde.

"Så skal du også først få fat i mig Dondeen" Dondeen var et skældsord på et gammelt sprog fra højlandet, som betød ham med den lille penis der behager sig med mænd. Et meget brugt skældsord i Medanien blandt den yngre befolkning da der var en der forklarede ordets betydning. Om det var sandt vidste de ikke, men alle der havde været gennem Medanien kendte til dets betydning.
Hun havde ikke været helt klar på vindstødet mod hendes ben, men hun reagerede hurtigt nok til at kunne lave det om til en koldbøtte, og inden hun havde rejst sig helt op slyngede hun sin dolk mod Shane, direkte efter hans manddom.
Kragen der var blevet blæst væk forsøgte endnu et udfald mod Shanes nakke, mens de andre to styrtede mod de to af kuglerne der var på vej mod Alice. Da de forsvandt dukkede to tåger op foran Shane, og da de blev til krager styrtede de direkte mod Shane, mens de skreg så højt for at smadre hans hørelse midlertidig.
Der var dog stadig en kugle tilbage som styrtede mod Alice, og hun lænede sig bagover for at undvige den, men den ramte nogle af hendes hårspidser, hvilket var nok til at få hende til at trille bagud hen ad gangen. Endnu en gang fik hun rejst sig op i rullet, men samtidig forvandlede hun sig til en krage og kort efter videre til ulven. Nu ville hun hellere slås direkte. Kunne godt være at hendes smidighed faldt, men hun var langt mere resistent mod den mørke magi i en form af mørk magi.

Shane begyndte atter at grine.

"Hvad du ikke ved, længes du ikke efter!" Shanes homoseksualitet havde han lært at leve med. Han var blevet kritriseret meget gennem tiden og det havde også gjort ondt mange gange i den tidlige alder, men dette var en kamp og dette måtte han fokusere på! Dermed kunne han alligevel heller ikke koncentrere sig om kritikken der kom væltende i hovedet på ham, for tilsyneladende så det på nuværende tidspunkt ud til, at det var noget af det bedste hun kunne byde på.

Shane smilte ved synet af Alices fald, men hans øjne blev ikke vendt nogen som helst andre steder hen da hun pludselig begyndte at rulle mod ham. Han tog et enkelt skridt bagud, da hun begyndte at rulle, og da knivens blad gav genskær i ilden fra faklerne slog Shane sine øjne endnu mere op. Vinden kom til, og fik knivsbladet drejet væk fra kønsdelen, men snittede dog hans side så han begyndte at bløde.

Et støn kom fra ham og vinden blev pludselig en farlig sag at lege med. Hele gangen bestod nærmest af et "sort hul", bare skabt af vind og ville umådelig gerne suge alle andre levende skabninger ud mod en åbning, der fra dette sted ikke var til at se. Han måtte dukke sig for kraverne der var bag ham, så de ikke skulle hamre ind i ham og gøre det ovre.

Blodet løb inde under alt tøjet, men i det havde han også fået en flænge og blod havde da også sat sig fat i det. Der var ingen tvivl. Han var skam kommet til skade med en ordentlig rift.

Shane trak sværdet fra skeden da kvinden forvandlede sig. Han svingede den rundt i sin hånd, som var det en propel på en helikopter.
Han tog sin hånd frem og signalerede med sin finger "kom an".

Hun satte bare de skarpe klør i revnerne der kunne findes i gulvet så det var kun pelsen der dansede i den kraftige vind. Kragerne kolliderede dog og forsvandt, men tågerne blev allerede dannet ved det punkt, så vindene automatisk ville trække dem mod Shane og så ville de kunne bruge vinden til at gøre dem endnu hurtigere og ramme endnu mere dødbringende. De fløj lige efter hinanden med en direkte kurs mod Shane. En efter hovedet, en efter brystet og en efter maven.
"Så den lille Dondeen er kommet til skade. Han bløder jo som en eller anden pige med menstruation!" Det irriterede hende lidt at han var så kold over for hendes hån, men alligevel var hans svar tilbage ikke så skarp som sidste gang, så hun måtte have ramt et lidt mere ømt punkt. Så kunne hun jo bare fortsætte der. Sandheden skader oftest mest på folk der vil skjule den.
Nu ville hun lege. Dette her var blevet meget sjovere. Hun satte klørene i og med en sindssyg fart løb hun mod Shane og inden for meget kort tid havde hun nået i rækkevidde og en kraftigt slag rettet mod maveskindet med alle kløerne ude blev svinget mod Shane. Der lå en masse af dyrisk raseri i slaget. Varulven var et bæst!

Shane undrede sig over hvad de krager bestod af. De var ikke helt almindelige, desværre. Ellers var de lette at slippe af med. Der blev dannet et par rynker over næseryggen. De irriterede ham noget så gruligt. Dog måtte han tage det pænt, og lade være med at udstråle alt for meget.

"Hvorfor tror du overhovedet at du vil komme forbi mig?! Snerrede Shane med hån i stemmen.
Vinden dannede en tornado da fuglene kom tæt nok på og lod tornadoen gå over mod Alice.
Shanes øjne blev slået en anelse mere op, så han nu havde to forskellige øjestørrelser mht. det synlige øjenæble. Kvindemennesket sammenlignede ham med en kvinde?! Han begyndte at knurre.

"Du bliver ved gør du.. Hvorfor alt den snak? Du snakker jo så det driver kælling"
Shane tog sin frie hånd frem for sig, da Alice kom løbende, og lod vinden buldre løs så han blev skubbet vildt tilbage, og lod vinden få fat i sværdet og susede direkte mod Alice idét hun sprang mod Shane i et forsøg på at få flænset lidt i ham.

Kragerne forsvandt igen, men nu gik hun over i en anden taktik med kragerne. I stedet for at lade dem dukke helt op ville de kun få lov til at materialisere i en del af tiden omkring Shanes hovede, og når de var tæt nok til at kunne skrige, så gjorde de, men forsvandt igen lige efter i den samme tåge. De skulle forvirre, blænde og bedøve Shanes høresans. De skulle distrahere ham så hun lettere kunne komme tæt på ham.
Sværdet der fløj mod hende ramte heldigvis hende med den flade side over snuden, men det var nok til at gøre at hun ramte ved siden af. Hun var dog hurtig og greb sværdet i luften inden den begyndte at snitte vildt omkring sig, så hun ville komme yderlig til skade. Hun havde dog grebet om bladet så hendes højre pote blødte. Hun snerrede lidt ad det, men ikke ad ham.
Hun droppede lidt at tale til ham, da han nok ikke kunne høre hende for den åndssvage vind han lavede. Det var jo umuligt at føre en fornuftig samtale med knægten. Hun hamrede derfor sværdet mellem to sten med al sin styrke, så bladet sad til midten i gulvet. Aldrig undervurder en vred varulvs styrke.
Igen satte hun klørende i revnerne for at lettere kunne accelerere mod Shane, mens kragerne gjorde sit arbejde for at distrahere ham, mens de dukkede op rundt om ham hele tiden.
Hun nåede endnu en gang hen mod ham og slog endnu et slag mod ham med sin blødende pote. Blodet var trukket efter hende som et rødt spor, men ikke noget der forhindrede hende i at slås.

Et par skrig dukkede pludseligt op for Shanes øre. Vinden stoppede øjeblikkeligt, idét han tog sine hænder op for hans øre og begyndte at råbe, selvom han ikke engang kunne høre sin egen stemme. Hun måtte lige have gjort ham døv! Der gik ikke mange sekunder før varulven var ude med kloen. Poten ramte ham lige i ansigtet, på kinden og små blodperler begyndte straks at pible frem fra det åbne sår.
Vægten fra varulven fik ham til at falde bagover og et par ribben blev brækket af varulvens vægt. Ikke engang dette kunne han høre heller, men mærke det.. Dét kunne han!
Han slog øjnene op og kiggede direkte op i varulvens ansigt. Et par tornadoer blev skabt og søgte nu hen til Alice fra hver sin side, med henseende på at kaste hende fra side til side, eller rettere... fra væg til væg et par omgange for at lemlæste hende.

Tornadoerne hev i hendes krop og hun fløj også væk før hun kunne sætte det afgørende slag ind på ham som ville ende det hele. Hun prøvede at sætte kløerne i væggene så hun blev flyttet så lidt som muligt rundt på, men hun blev revet væk igen en gang i mellem og fik igen hægtet sig fast i væggen.
Nu hvor han lå ned og koncentrerede sig om hende, kunne hun få kragerne til at gøre det færdigt. De tre krager materialiserede sig over Shane og de dykkede mod tre vitale punkter hver. Den første gik efter halsen for at perforere hans hovedpulsåre, den anden gik efter hjertet mellem ribbenene, mens den sidste gik efter de vitale organer bag det bløde maveskin. Deres næb var sylespidse, så de ville med lethed perforere den bløde hud han havde om sig. Hvis bare en af dem ramte deres mål, ville Shane være færdig.

Shane havde sin koncentration rettet mod Alice og han morede sig gevaldigt med grin da hun ikke kunne gøre det som hun ville, på de vægge.

"Så det er lidt svært, huh?" Sagde Shane nedværdigende, stadig med et smil på læben. Jo, han morede sig gevaldigt.
Kragerne kom igen. Pupillerne blev ufatteligt smalle i hans øjne, men vidste egenlig ikke hvad disse kraver mere kunne gøre, end at skrige ufatteligt højt. Dog havde han ikke i sinde om at lade dem komme for tæt på ham alligevel.
Tornadoerne blev lavet om til en større pisk og piskede ud efter hver sin krage, som blev suget væk fra Shane. En mørk kugle var undervejs, men for sent. Kragen havde taget en dejning og endte med at hakke i hans hovedpulsåre. Hans ansigt blev blegt og den livløse krop faldt til stengulvet. Slaget var tabt, og han havde nu formået at give Alice adgang til flere korridorer på Midnatsborgen.

Kampen udspiller sig i de dunkle gange på midnatsborgen. Her er dystert, men på væggene er der fakler der gør at gangene er til at se. Lyset flakker en gang i mellem, da væggene ikke er helt tætte for vinden udendørs. Gulvet er af store runde flade sten og hårde at gå på hvis man går på bare tær. Der er ikke nogen ting i disse gange, da der normalt går riddere rundt og bevogter Midnatsborgen.