Gijsbert 24.02.2011 12:37
Gijsbert sneg sig rundt ved dødens kløft, han sneg sig rimeligt ofte, ikke fordi der var nogen speciel lejlighed til det, Gijsbert følte sig som regel bare meget mere sikker når han kunne se andre og de ikke kunne se ham.
Gijsbert lagde sig på maven ved dødens kløft da han langt om længe nåede frem til den, og kiggede ned, han kunne ikke se meget, dog kunne han på et tidspunkt høre en person bag sig, og greb fat i en rod der hang ude ved kanten, Gijsbert kiggede op, hun kunne ikke se ham, men han kunne se hende.
Gijsbert frygtede et øjeblik han havde tabt sit dejlige sværd, sit lette sværd, og kiggede ned af sin krop, hans blik gled fra den grønne jakke med skjorten under, ned til bæltet, hvor man svagt kunne se den grønsorte farve på bukserne, og de mørke sko, nej... Sværdet var der stadig.
Gijsbert kravlede hurtigt og adræt op og stillede sig foran den lille dame, "
Bøh!" sagde Gijsbert på bedste sortelvermaner, og begyndte så at le hjerteligt, noget sortelvere ikke gjorde normalt, faktisk noget sortelvere normalt næsten ikke kunne, denne varme latter var bare noget Gijsbert havde tillært sig, så han kunne vinde folks tillid og vise at det ikke var alle sortelvere, der var så slemme som folk sagde.
Krystallandet
