Hun rejser sig langsomt op, og må støtte sig til den kolde jordvæg i et par sekunder, hvorefter hun kigger op for at se hvor langt nede hun er. Pis.. hun er i hvert fald 4 meter dybt nede i jorden. Hun mumler et eller andet uforståeligt i irritation over sit uheld mens hun børster jord af sig, selvom det nok ikke nytter noget i det hun bliver lige så beskidt når hun skal forsøge at komme op. Hun forsøger gentagne gange at hoppe op og kravle op af jordvæggen, men det smuldrer med det samme hun griber fat i det.
Isobel 14.02.2011 21:00
Isobel kommer gående i rask tempo hen af den brede sti, der slanger sig gennem skoven mellem træerne. Det er stadig lyst, men træernes tætte kroner gør at lyset i skoven er dunkelt, hvilket også gør at Isobel ikke ligger mærke til den mistænksomme store bunke blade der ligger midt på stien før jorden forsvinder under hendes fødder og hun med et skingert skrig tumler ned i et hul i jorden. Det sejler for hendes øjne da hun lander nede i hullet og der går et øjeblik før det går op for hende hvad der er sket. Perfekt! Hun misser med øjnene og puster blade væk fra sit ansigt og ryster sit hoved en anelse for ikke at ligne et bladmonster. Hun ømmer sine knæ en smule, da hun stødte dem mod den kolde hårde jord da hun landede, men det føles ikke som om der er sket noget.Hun rejser sig langsomt op, og må støtte sig til den kolde jordvæg i et par sekunder, hvorefter hun kigger op for at se hvor langt nede hun er. Pis.. hun er i hvert fald 4 meter dybt nede i jorden. Hun mumler et eller andet uforståeligt i irritation over sit uheld mens hun børster jord af sig, selvom det nok ikke nytter noget i det hun bliver lige så beskidt når hun skal forsøge at komme op. Hun forsøger gentagne gange at hoppe op og kravle op af jordvæggen, men det smuldrer med det samme hun griber fat i det.
Cassa 14.02.2011 21:06
et sted oppe på himmelen, kom en slank skikkelse flyvende med et par store, røde vinger... Cassa havde valgt at bevæge sig på den måde, for at undgå at støde på fremmede fjender i jordhøjde.. det var nemmere at undslippe oppe på himmelen...som han bevægede sig deroppe, højt over folks hoveder, foldede han pludselig sine store, røde vinger ind.. dette resulterede i et frit fald, hvor den muskuløse krop bare susede igennem luften i et frit fald mod jorden... Men som man dog nok kunne gætte, var han ikke selvmords aktivist! nej, istedetfor forsvandt han blot i en blålig sølvdis lige over skovens trækroner, og dukkede uskadt op på jorden nede i underskoven.. lige ved siden af et enormt stort hul.
"Eh?" lød det lidt overrasket fra ham.. godt han ikke var 2 meter mere til venstre, så var han da havnet i hullet!
"Hvem fanden har grave det her?" mumlede han lavt for sig selv.. Cassa bandede aldrig når andre hørte på, men han vidste jo ikke, at han ikke var alene..
Han nærmede sig nysgerrigt det kunstigt fremstilte hul, og til sin store overraskelse, spottede han at der var nogen dernede.
"E-eh? Er De okay dernede?" spurgte han en smule overrasket.. det var mørkt, og han kunne ikke se personen klart... men han var sikker på at det var et menneske!

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 21:12
Isobel mumler irriteret af frustration over hendes mislykkedes forsøg på at komme op af hullet, og lige da hun er ved at give op, hører hun en stemme oppe fra stien. Hun misser en smule med øjnene og fjerner noget pandehår fra ansigtet hvorefter hun rømmer sig dæmpet."Uhm.. Jaeh.. Der er ikke noget galt!" siger hun og prøver at lyde rimelig afslappet, selvom hun egentlig bare helst vil have at vedkommende smutter sin vej så hun ikke ligner en spasser der står nede i et hul og ikke kan komme op.. Hvilket jo egentlig er præcist hvad hun er.
Cassa 14.02.2011 21:15
Cassa stod lidt, tøvende mens han kløede sig i nakken."Eehm.. skal De have hjælp til at komme op derfra?" spurgte han med et lidt skævt smil.. personen var en kvinde... det kunne han høre på stemmen.. hun havde en meget fængende stemme..
"Det er vist ret dybt, hullet.." fortsatte han så en smule tøvende.. Cassa var lidt tvivlende om HVOR dybt det egentlig var, men at dømme efter at hun var dernede, betød det nok at der var for dybt til at hun ville kunne komme op selv..
han overvejede lidt om han skulle tænde en lysildsflamme, for at både han, og den fremmede kvinde ville kunne se hvor de befandt dem.. men han valgte at vente lidt.. måske hun havde styr på tingene dernede...? det var jo ikke til at sige..

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 21:19
Hun fnyser dæmpet af hans tilbud, selvom hun godt er klar over at det bare er et venligt tilbud. Hun er dog så stædig at hun vil selv kunne komme op. "Nej, ellers tak! Jeg kan skam godt selv komme op af det her hul." siger hun med et hint at en belærende tone.
Hun kigger ivrigt rundt i hullet efter ting der evt ville kunne hjælpe hende op.. Hvad som helst.. grene, reb, sten.. bare ET ELLER ANDET, så hun ikke skal ydmyge sig selv ved at spørge denne fremmede om hjælp.
Hun vil egentlig helst gerne have at han bare går, så hun kan fortsætte med at prøve og kravle op af væggen - men hun har ikke lyst til at gøre det foran ham, for det ser nok lidt komisk ud at hun forgæves forsøger at kravle op men falder ned hver gang.
Cassa 14.02.2011 21:30
Cassa så lidt skeptisk ud, men smilte skævt."Okay?" sagde han med et let lille grin.. han fandt det en smule komisk at hun lød så belærende..
"Jamen.. så kravl op?" lød det i en lidt drillende, men langt fra hverken nedladende eller uvenlig tone.. Han regnede ikke med at hun kunne komme op, og derfor ville han ikke bare gå.. han kunne jo ikke efterlade et andet væsen i nød.. tænk om ingen så ville stoppe op for at hjælpe hende? de fleste var jo så fuld af dem selv, at det eneste de virkelig gik op i, var at tørre sig selv i enden... men sådan var Cassa ikke.. han bekymrede sig oprigtigt for andre, og ligenu var hans bekymrende omsorg altså rettet mod den kvinde der nu befandt sig i et eller andet latterligt møghul.

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 21:36
Hun mumler irriteret, men i et så dæmpet tonefald at Cassa nok ikke ville kunne høre det. Hvorfor kan han ikke bare gå sin vej? hun har jo ikke bedt ham om at stoppe og hjælpe hende. Hun klør sig i nakken, og lader fingrene rende gennem det bølgede blonde hår, for at ryste det lidt mere frit af blade, hvilket nok ikke er muligt at gøre helt, ihvertfald mens hun er dernede. "Det gør jeg også, såh.. Du kan bare smutte videre nu.. Du behøver ikke blive.. Virkelig." siger hun, og prøver at lyde meget overbevisende, men hun kan dog ikke helt skjule sin iver for at slippe af med ham, så han ikke skal se hende gøre sig selv til grin.
Cassa 14.02.2011 21:47
Cassa var ganske vist meget naiv, men det tonefald hun brugte, var så afslørende, at selv en halvgennemsaltet snegl kunne have gennemskuet hende..Han lo dæmpet.
"Nå... De er sørme ivrig for at slippe af med mig, lader det til... Jeg ønsker blot at hjælpe Dem op.. men kan De selv, skal jeg nok gå.. Jeg vil dog sikre mig at De er oppe og i sikkerhed først.." sagde han i en venlig tone... han fandt det lidt komisk, den måde hun hvæssede klør på.. nærmest som en lille hidsig kat.. man kunne ikke blive fornærmet, det var simpelthen bare ikke muligt!
han flyttede vægten lidt fra det ene ben, over på det andet... blev stående og smilte bare dæmpet for sig selv.. ikke at hun ville kunne se det i halvmørket..

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 21:53
Isobel skæver op mod fyren på stien, som hun stadig ikke rigtig kan se, nede fra hullet. Hun sukker dæmpet og bider sig i underlæben mens hun endnu en gang kigger rundt for at finde en måde at komme op på. Hun rækker armene prøvende op for at finde et sted hvor hun kan holde fast uden jorden skrider, men det er nemmere sagt end gjort."Det behøver du ikke! Jeg er ikke nogen hjælpeløs lille pige!" siger hun fornærmet op mod den fremmede. Det irriterer hende at han er så rolig, og insisterer på at se hende komme op af hullet på egen hånd, for det kan jo godt komme til at tage tid, men hun nægter simpelthen at bede om hjælp!
Cassa 14.02.2011 22:02
Cassa kunne ikke lade være med at grine lidt igen."Det er skam heller ikke hvad jeg tror om Dem.. men alle kan havne i situationer, hvor de ikke selv kan komme ud af.." han nikkede lidt, og besluttede sig da for at hjælpe hende.. om hun ville det eller ej..
Han tog et lille skridt frem, så han bedre kunne se derned... med en lille koncentration, følte han efter hvor hun befandt sig i forhold til ham selv, således at han via sine telepatiske evner kunne løfte hende.. og som han planlagde, skete det.. Isobel blev snart løftet let og elegant op i luften, og blidt, nærmest som en elevator, blev hun hævet op fra hullet og placeret på stien foran Cassa..
"Så." sagde han med et imødekommende smil.. Nu da de var tættere på hinanden, kunne Cassa se hendes skikkelse... og det var lidt af en overraskelse som ramte ham.. de blonde, bløde krøller som kunne skimtes, skønt de var sat op, virkede meget flaterende sammen med de lyse ... katte... ører...? Cassa kunne ikke lade være med at stirre.. han følte en trang til at ae´dem, men han lod være og rettede istedet sit blik mod hendes... han smilte så bare, men var egentlig forberedt på en lussing eller lignende..

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 22:16
Hun trækker tøvende på skuldrene. Jah, altså, de fleste ville kunne havne i sådan en situation, men hun syntes nu det er pinligt, for fælden lå jo lige midt på stien, og hun burde egentlig have set den, syntes hun selv. Hun syntes også det er en smule pinligt at skulle blive reddet af et hankønsvæsen, for hun er ikke interesseret i at skulle være afhængig af hjælp fra mænd. Da hun mærker at hun begynder at svæve, spræller hun som en fisk på landjord og hvæser af ham. "LAD MIG VÆRE I FRED, JEG KAN GODT SELV KOMME OP" Men det ville være latterligt at hoppe ned i hullet igen, bare for at sidde fast igen, og det vil nok se endnu dummere ud. Hun korslægger armene og ser på ham med et skeptisk blik. Hun får en dejavu følelse når hun kigger på ham, som om hun har set ham et sted før, men hun kan ikke helt placere ham. Måske er han bare en af de typer der har et ansigt man føler man har set før.
".. Tak.. Men, det var ikke nødvendigt.. jeg kunne sagtens komme op uden din hjælp" Kommer det så fra hende, en smule kort for hovedet..
Cassa 14.02.2011 22:29
Cassa lo bare blidt."Det er meget muligt, at De kunne det... men det skader vel ikke at De blev sparet for besværet?" sagde han med et fortsat venligt smil... han kunne ikke rigtig lade være med at kigge på hende.. og egentlig, så skammede han sig nærmest over det, og tvang derfor sit blik i jorden.. Hvad skulle han sige? Cassa havde ind imellem svært ved at finde de rette ord, når han stod overfor en tiltrækkende kvinde... og.. ja, hende her havde både et kønt ansigt, lækkert hår, og katteører! hendes kropsfacon havde han ikke taget i øjesyn - endnu. men havde han gjort det, havde det blot været en tilføjelse til den stræben nogle kunne have mod det perfekte ydre.. eller, i hvert fald hvis man spurgte Cassa...
Hun virkede også flink, men en smule fyrrig måske? Men sådan var det jo!

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 22:38
"hmmpf.. Nej.. Men, jeg kunne nu godt." siger hun igen, selvom hun har sagt det én gang, føler hun at hun har brug for at gøre det endnu tydeligere.. Hun skæver kort ned af sig selv, og begynder at børste jord af sit tøj. Man skulle næsten tro hun havde rullet sig i jorden, så beskidt som hendes tøj er blevet, og det bliver rigtig tydeligt for hende når hun står overfor en person der er så velklædt og har rent tøj på. Hun kører fingrende gennem nogle af sine lokker for at fjerne endnu flere blade fra håret, da det er meget mere tydeligt at se de mørke blade i lyst hår, og det ser måske ikke så præsentabelt ud.
Cassa 14.02.2011 22:49
Cassa nikkede blot med et lille smil.. ganske rigtig var han mere velklædt end isobel, men efter hans egen mening, var det rene pjalter han bar! et par bukser, nogle støvler som nåede ham til knæet, inderst en bomuldsskjorte med en solid vest udenover, og tilsidst en halvlang frakke som skjule hvad han bar inden under på sin overkrop, og som samtidig værnede ham mod vinterkulden..egentlig undrede det ham lidt, at hun ikke rystede af kulde, i den påklædning? Grundet den tanke, fløj det bare ud af munden på ham;
"Fryser De ikke?" lød det i en oprigtigt bekymret tone... Han var sådan lidt konfus over situationen... de der ører var så distraherende... han havde altid haft besvær med at færdes omkring halvdyr, og især halvkatte.. der var bare noget ubeskriveligt charmerende over det!

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 22:59
Hun står lidt, og skifter vægten fra ben til ben. Hun ved ikke rigtig hvad hun skal sige eller gøre. Det er lidt irriterende at han ikke bare går sin vej så hun ikke behøver føle sig så flov mere. Det irriterer hende også at hun stadig ikke kan placere ham noget sted i sin hukommelse, men hun er SIKKER på at hun har set ham før.. Ikke snakket med ham eller noget, men set ham.. Men hun har ikke tænkt sig direkte at spørge, for det virker lidt akavet."Uhn.. Nej ikke rigtigt.." siger hun og ryster på hovedet så nogle af de bløde blonde krøller falder frem over skuldrene på hende. Hun kan da godt mærke at det er koldt, men hun fryser ikke så meget at hun står og ryster af kulde..
Cassa 14.02.2011 23:13
han nikkede lidt. okay.. det her var akhavet...Han nikkede så bare igen.. Hvad skulle han sige?
Han bakkede nogle skridt, og lod blikket glide lidt rundt... han hadede akhavet stilhed! han burde måske gå nu... men alligevel kunne han ikke helt få sig selv til det..
"Må jeg spørge Dem, hvad hedder De?" lød det så fra ham, sådan lidt tøvende.. Han var ikke tryg ved situationen... han hadede når han følte at han var ude hvor han ikke kunne bunde; men det var en følelse han opnåede ind imellem, når han stødte på et lidt for kønt ansigt, med katteører et sted ovenover...

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 23:20
Hun står lidt og tripper, mens hun ser hen mod ham med et tøvende blik. Hun ved ikke hvad hun skal gøre eller sige.. Hun kan ikke rigtig tillade sig bare at skride, medmindre deres samtale er færdig? .. Hvilket det ikke lader til da den anden åbner munden endnu en gang."Isobel.." svarer hun ham og ranker ryggen en smule.
"Og De?" spørger hun så. Det kan være hun kan genkende hans navn når han siger det, men det er ikke sikkert..
Det er efterhånden blevet meget mørkt, og hun må misse en del med øjnene for at kunne se ham. Hun kan godt se hans omrids, men så heller ikke ret meget mere.
"Nå.. Det er da blevet mørkt hurtigt.." siger hun og skæver op mod de mørke trækroner og himlen der går i ét
Cassa 14.02.2011 23:36
Isobel.. gentog han.. printede sig navnet ind i sin hjerne..Han smilte venligt, gjorde en lille bukkende gestus med hovedet.
"Mit navn er Cassa..." lød det.. han brugte kun sit fornavn, eftersom hun havde gjort det samme.. Han glemte helt, at det måske ikke var så smart af ham ikke at bruge dæknavn.. der var jo en enorm dusør på hans hoved, udstedt af mørkets lord! eller... Morgoth....
Mørkt? nårh.. ja! Cassa nikkede.. når hans sanser var skærpede, og pupillerne smalle, kunne han se bedre i mørket, men ligenu var han afslappet (som sådan), og så derfor ikke bedre end et hvilket som helst andet menneske..
"Ja... Skal De et bestemt sted hen da?" spurgte han med oprigtig interesse og et blidt smil.. Hvis hun nu skulle igennem skoven.. han kunne hjælpe hende? han kunne jo lyse vejen op med sin lysild for hende....? ja.. det lød for ham som en god idé!

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Isobel 14.02.2011 23:47
"Cassa.. " gentager hun og nikker. Navnet siger hende ikke umiddelbart noget. Men det er nok også bare fordi hun er dårlig til at huske navne, der er hun bedre til at huske ansigter. Men det lader ikke til at hun kommer i tanke om hvem han er.. Og det gør ondt i hendes stolthed at hun tænker at han ser flot ud, ud fra hvad hun kan ane i mørket, og hans charmerende personlighed. "Jeg var på vej ind til byen da jeg.. Jah.. " siger hun, og vil egentlig helst ikke ind på emnet med hullet igen. Det undrer hende også en smule hvor Cassa kom fra, og hvad han lavede dér lige på det tidspunkt hvor hun var faldet i. Det var vel ikke ham der havde sat en fælle? Nej, hvorfor skulle han da det?
Cassa 15.02.2011 00:08
Cassa nikkede."Aaah, Jamen, jeg skal samme vej.." sagde han med et let smil... egentlig, så passede det ikke.. Cassa holdt sig helst væk fra byen for tiden, men hvad gjorde man dog ikke for at tilbringe lidt ekstra tid med en så køn pige?
Han løftede sine hænder op, og mellem de to håndflader, som han formede en skål med, tændtes der er ganske lille flamme.. men det var ikke almindelig ild, nej, flammen var lysere end hvid, opslugte nærmest mørket omkring deres ansigter..
Da han nu kunne se hende ordenligt, mærkede han hvordan hans hjerte skippede en enkelt gang... åh gud hvor var hun køn! Det lidt uglede hår, med enkelte blade hist og her... det forekom på kært.. som var hun en af naturens egne, uberørte skatte der pludselig var dukket op.. han kunne ikke lade være med at smile.. et smil gled langsomt frem på hans læber, skønt han forsøgte at dæmpe det væk, så kunne han ikke.. Hun var køn.. nok den kønneste han LÆNGE havde set!... og ligenu, ja, ligenu synes han at hun var den aller smukkeste...
Og så virkede hun selvstændig, hvilket han brød sig ganske godt om!

__•?†Cassa Giacomo Nova - Lysets Konge?•__
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1