Hulmely virkede langt mere dyster, end han havde forventet. På den anden side set, mindede han sig selv om, havde han egentlig ikke haft andre tanker i hovedet, da han tog til Hulmely, end: dér har jeg da aldrig været, og mon der er nogen spændende piger i Hulmely?
Begge dele var han dog hurtigt blevet klar over, ikke var tilfældet. Byen så vanvittigt skummel ud, og de få folk, der var på gaden lige for øjeblikket, lignede alle sammen hinanden. Og som om det ikke var nok, lignede de også alle sammen omvandrende lig.
I bund og grund ikke én eneste ting, der talte for at han skulle blive der natten over, på nær lige den detalje, at kusken, der kendte vejen, lige var kørt med sin karet.
Han så sig utilpast omkring. De meget ens folk, der vandrede rundt på gaderne, virkede alle sammen både fjendtlige og skræmmende. Derudover var byens stemning gennemsyret af en eller anden ældgammel ondskab, som bare gav Stan endnu mindre lyst til at vandre rundt i byen alene. Han var noget så anspændt, da han begyndte sin forsigtige vandring op ad gaden.