Aloys kom sejlende til øen i en simpel robåd, manden kunne ikke mærke træthed og havde sejlet et par timer, før han nåede til denne her besynderlige ø, han havde sejlet rundt langs bredden ved fastlandet, og var så kommet lidt ud og så havde han fået øje på denne her ø.
Aloys var ikke bange for at gå i land ubevæbnet han var jo en stor bryder, en stor bryder på over to meter og med styrke som en guerilla, dog havde han noget guerillaen ikke havde... En mærkelig ting faktisk, han kunne ikke mærke smerte og havde heller aldrig gjort det, folk var efterhånden trætte af at bryde med ham, for han var ligesom en økse, han smadrede sig bare igennem, mens modstanderne måbede fordi det ikke så ud til at gøre rigtigt ondt på ham når han sloges.
Aloys trak båden op på stranden og gik lidt rundt, han var klædt i en løsthængende skjorte, et par vadmelsbukser og et par støvler der gik til midt på læggen, disse var selvfølgeligt forsvarligt snørret.
Aloys lod sit blik glide op på himlen, ifølge solen var det stadig formiddag.

Der blæste en modbydelig kold vind fra vest, og sandet føg om ørerne på en lille skikkelse, der kom gående på stranden. Hun hade i dagens anledning taget sit varmeste, mest uceremonielle tøj på; En lang, hvid kappe af pels smøg sig om hendes krop, og en langærmet, grov bluse holdt hendes overkrop varm. Hun havde ansigtet skjult i kappens hætte, og hendes ben var dækket af løse bomuldsbukser. Hendes lange sorte støvler holdt hendes fødder bare lidt varme.
Hun skuttede sig i kulden, og trak hætten endnu mere ned. Hendes lange sorte ører hang slapt ned- det havde været en hård nat i bordellet, og hun var glad for at hun havde fået fri.

Karizma stoppede op, da hun så båden ligge i vandkanten. hun fik øje på personen ved siden af den, og sukkede. Skønt, nu hun lige troede hun var alene..

Aloys mærkede vinden og besluttede sig for at hive båden længere op og vende den om, for at have et shelter for vinden, den så kun ud til at blive værre og han ville altså ikke prøve at sejle hjem i den gamle båd, vis det begyndte at blæse kraftigt op, det ville være utroligt dumt at forsøge egentligt.
Aloys fik med meget lidt besvær vendt båden om, før han tilfældigt kastede et blik over skulderen og fik øje på en person klædt i en fin hvid kappe, ansigtet kunne han ikke se, men det forstod han sku også godt, med denne kulde havde han også taget en hue eller hætte på hvis han da bare have haft nogen.
Aloys rejste op i fuld størrelse og satte de store overarme i hver sin side.
Aloys begyndte så småt at tænke over hvem denne person var, og hvorfor hun rendte rundt på denne her ø, i sådan et blæsvejr? Det kunne umuligt være sundt for hende, men okay, han bestemte ikke over pigen.. Eller han regnede med det var en pige, det kunne jo selvfølgeligt også bare være en meget spinkel bygget dreng.