Cassa kommer gående ind på arenaens kæmpe areal.. hans påklædning i dag er ganske diskret.. et par sorte, tætsiddende - men dog ikke stramme bukser, en lyseblålig skjorte, så lys at man næsten ville kalde den hvid, og så et par sorte knæstøvler, solide og praktiske.. Ja, mere bærer han ikke på, ud over sit bælte med sit sværd naturligvis.. Hans hår er samlet i nakken i en løs hestehale, hvor nogle af de lange pandelokker er trukket løst med om, så det får et blødt og elegant look som passer veldig godt til den unge indvandre..
Cassa åbner spændet der holder hans sværd pålåst til bæltet, trækker sværdet væk og lægger det ned på jorden i kanten af arenaen.. det skal han ikke bruge nu..

Dagen i dag er fredelig og solen skinder.. så han regner ikke med at der vil dukke nogle op hvor han befinder sig..
Da han når ind til midten af arenaen, presser han to fingre mod hver tinding - pegefinger og langefinger- koncentrere sig så dybt, og får derved skabt en kæmpe kupel af telepatiske kræfter udenom arenaen, så han under alle omstændigheder ikke vil komme til at smadre hele området.. Lige over arenaens brosten, ligger der ligeså et skjold af telepati - han vil ikke ødelægge stedet som sagt..

Og så går det ellers løs.. Med det blotte øje vil man ikke kunne fange hans bevægelser.. han træner sin hurtighed i dag, ved at flytte på sine egne legmsdele med tankens kræft..

Hans hastighed øges mere og mere, både i løb, spring og hvad han ellers kan finde på..

Men efter at have holdt hastigheden og ladet den accelerere i 10 minutters tid, standser han brat.. Hans vejrtrækning gallopere forpustet afsted, og han lader skjoldet lukke ned.. med en udstrakt arm får han sit sværd til at flyve hen til sig, griber det med hånden og lader sig så bare synke ned at sidde, inden han lægger sig på ryggen med det ene ben strakt, det andet bøjet, den ene arm - den med sværdet i hånden, strakt ud til siden, og den anden skærmende for øjnene mod solen, for ikke at blive blændet..

Der går ikke så længe inden han begynder at få pusten igen.. pyha.. det var hårdt, selv for ham.. han syntes at have følt sig meget langsom i sine sidste kampe.. så det skulle der gøres noget ved!

Sværdet er tungt og bukserne krasser, selv huen strammer. Jane stikker en finger op under den og trækker lidt ud. Men da hun slipper igen sætter den sig bare stramt og maser hendes øre.
hun ømmer sig lidt, det er en mærkelig følelse, som om lyden er skærpet og hun kun hører halvdelen af hvad hun normalt hører.
jeg skal nok vise ham, at jeg godt kan tage varer på mig selv. Tænker hun overbevisende, men der er ikke kun hans skyld hun er her. Hendes krop kunne godt huske træningen hun fik som barn, det viste hun da, da hun trænede med Meg. Hun havde da ikke været helt dårlig?
Hun sniger sig til at klø sig på låret. Tøjet er ubehageligt, men i det mindste ville man ikke kunne genkende hende. Hun ler højt, ved tanken om at han skulle komme og se hende træne. Så var det bedre med bukserne der sad tæt, samt den skjorteligende bluse og så hatten. Hun havde efter meget besvær fået samlet sit hår under den.
Hendes hjerte banker da hun endelig når kamparenaen, og hun tager sværdet op. Går lidt vidrer for ikke at stå helt ude i kante, da synet tager pusten fra hende; Der ligger en kun få meter fra hende.
"Eh.. hej " siger hun og synker en klump, mens hun husker sig selv på at, han ikke kan se hvem hun er.

Cassa syntes at ligge i sin egen dagdrømmende verden.. Men han hører nogen hilse og drejer derfor hovedet.. flytter hånden så han bedre kan se.. men han rejser sig ikke op.. stadig galopere hans hjerte efter træningen, og hans krop gør ufatteligt ondt efter den voldsomme overanstrengelse han forvoldte sig selv lige før.
Jane er jo et godt stykke fra ham, så fra hvor han er, sådan lidt blændet af solen, ligner hun en dreng..
"Godeftermiddag" hilser han med et lille let smil.. Personen, som han syntes lignte en dreng, så ikke fjendtlig ud.. Og eftersom han ikke kan genkende hende, og da slet ikke hendes køn, rejser han sig ikke op.. af og til smutter høfligheden en smule, og ligenu er den banket ned til fordel for hans egen udmattelse.
".. eh.. Ligger jeg i vejen?" spørger han så, da han ser sværdet.
Mon han er her for at træne?.. ja.. ofc.. Cassa, du er en amøbe.. det er en kamparena.. hvad laver du selv her måske? tænker han selvudskældende over det dumme spørgsmål

Jane klør sig lidt i nakken, og ser forlegent på Cassa. Han ser helt udmattet ud, Selvf han har lige trænet.. tænker hun logisk og klør sig i stedet på armen.
Hun ligger mærke til hvordan han skygger for solen, og smiler lidt og sin fordel.
"Eh.. n-nej " siger hun og hoster så lidt, for at gøre sin stemme dybere. Hvorfor egentlig? Hun overvejer kort bare at smide huen og så smide sig ned ved siden af ham. Men det er jo ikke derfor hun er der. Og hun kan dårligt afslører sig selv nu, han ville nok mene at hun er underlig. Sikke noget rod.. Tænker hun og vender sig bort fra Cassa og ser på Arenaen og går et par skidt. Men bare tanken om at skulle træne foran ham, gør hende forlegen.
Hun vender sig igen og ser på ham. " Er du meget træt? " Spørg hun med et skævt smil, og retter sværdet mod ham i et prøvende forsøg.
Hun overvejer kort, hvis han siger ja - han ser ret træt ud - men håber at hendes tone, havde været tilpas udfordrende til at han ikke vil afslå. Hun sænker hoved, og rødmer let ved tanken om at skulle gå ud selv, og gøre sig til grin.. Men slår det hurtigt væk og ser på ham.

"Skal det tages som en udfordring til en duel?" spørger han med et let lille grin.. han sætter sig op og børster sit hår af for eventuelt støv fra jorden.
"Tja.. jeg er lidt kvæstet.. Men en sværdkamp er jeg altid frisk på.." han sidder op nu, men lader sig så med et rul vælte ned på ryggen igen, og gør så et krumspring med benene så han kommer op at stå i en elegant bevægelse..
Med et løst håndled børster han sig af.
"Såeh.. duel eller kamp?" spørger han og ser mod hende med det evigt venlige udtryk.
Hvis det er en duel, er det bedst ikke at trække sværdet - eller binde det ind i noget så det ikke laver skader og sår.. Men er det en kamp.. ja så kan man hakke løs med sværdets klinge så meget man lyster.. så nu er spørgsmålet jo hvor vidt hun ønsker at det skal foregå.. Cassa er ikke bange af sig.. med et sværd i hånden, er han langt fra en efternøler!
Han lader sværdets skaft danse lidt fra den ene hånd til den anden, mens han venter på et svar fra Jane..
Hvis han svarer duel.. kunne man jo lægge en telepatisk baiere omkring kroppen?.. det er bare svært når det ikke kun er ens egen krop.. hmm.. men det burde kunne lade sig gøre..

Jane smiler skævt og hviler hånden på hoften, mens hun har sværdet i den anden hånd. Hun skal bare have solen i ryggen, så han ikke kan se hendes ansigt ordentligt. Hun skævt til ham og ser at han er kommet op og stå.
Hun stivner lidt. Duel eller kamp? Hvad er forskellen!? hendes hjerte slår et slag over, mens hun gentager de to ord. Men det siger hende ingenting. Egentlig havde hun mest regnet med træning, men hun kan ikke trække sig ud nu. Havde hun virkelig lige udfordret ham? Tankerne vælter rundt og hun opdager at hun ikke har svaret endnu. Hun rømmer sig og ser mod Cassa, eller mod hans knid, længere op tør hun ikke løfte blikket.
" Duel " siger hun så, da det var det han først havde spurgt om hun havde udfordret ham til.
" eh " siger hun men kommer ikke vidrer. Hun træder bare lidt tilbage og retter sværdet op med en mere bestemt. Hun skal nok vise Ankain at hun kan passe på sig selv. Med en hurtig bevægelse skynder hun sig at trække huen længere ned, så den sidder bedre fast.
Hun kan ikke lade hver med at smile skævt..

Cassa smiler.. Han syntes lidt at kunne fornemme at hun ikke helt havde sååå meget forstand på det? mest på grund af hendes tøven.
"Okay.. duel.. vi lægger lige nogle planer.. Med blottet klinge, eller skal det være uskadeligt?" spørger han med hovedet let på sned.. lader sværdet fortsat let danse fra den ene hånd til den anden, og så tilbage igen.
"Jeg foreslår at vi trækker våben.. Jeg sørger for at De ikke kommer til skade.. sådan her.." han trækker sit eget sværd, hæver det lidt og holder så den ene hånd frem.. med en lille koncentration danner han et usynligt lille telepatisk skjold om sin egen hånd, inden han så svinger sværdet mod hånden.. selvfølgelig gør slaget en smule ondt, men klingen kan ikke trænge igennem det tynde skjoldt.
"Telepatisk skjold.. så er det uskadeligt.." forklarer han med en let lille latter.
Hvis jeg lægger skjoldet om mit sværd, og min egen krop.. så forstyrrer jeg ikke hans bevægelser.. tænker han let spekulerende.
"Hvornår skal vi sige duellen er afgjort? den første der bukker under, ryger i gulvet uden at rejse sig igen inden for 5 sekunder, eller giver op..?" 3 forslag der alle kunne være gældende mener han

Jane betragter ham, og kan ikke lade hver med at smile. "ehm" siger hun men han forsætter til hendes lettelse. " Okay " siger hun og nikker, med et skævt smil. " Hvis De synes " siger hun smilende, og vil le, men stopper sig selv i det og rømmer sig i stedet. Hun har aldrig rigtigt lagt mærke til at han siger De til hende. Eller eh.. fremmede.
" wow.. ehm.. fint " Siger hun og mærker lettelsen. I det mindste vil hun ikke blive slået til blods eller halvt fordærvet. Men det er også Cassa. Hun har aldrig set ham slå voldsomt på nogen, det ligger slet ikke til at venlige ansigt. Men man kan aldrig vide hvad der gemmer sig bag ved.
Hun vidste ikke at man gik så meget op i det, og med alle de regler, Det er selvfølgelig smart. Men hun havde altid forstillet sig, at de bare gik hen til en anden og så begyndte at hamre på hinanden. Hun ser undersøgende på ham, måske ved han hvor lidt hun ved om det.? hun rødmer svagt og retter sig mere mandligt op.
Hun er lige ved at få lyften galt i halsen.. " Giver op!" siger hun lidt for hurtigt. " ja.. bare giver op, du ved" siger hun og smiler genert.
" Andet, jeg skal vide?" Spørg hun med et skævt smil, og retter sværdet som er faldet lidt.

Han smiler let.
"Hmm.. nej det var vist det.. -en fair kamp går jeg ud fra? dvs ingen angreb før man er kommet på benene igen.. det er sjovest." han nikker, kaster så det sværdet var i før, væk fra sig så det lander med et tungt 'KLOK' lidt væk.. ja, der var en lille jernbelægning inderst inde, som gør den helt vildt tung at bære på.. men for Cassa er det ikke så slemt..
Han træder nogle skridt tilbage og står klar med sværdet.. Hans sværd er et langt tohåndssværd - men det vil sikkert ikke undre nogen, at skønt det vejer meget, holder Cassa sværdet i én hånd.. selve klingen er lang og skarp.. glimter let i solens stråler, som reflektere sig og fortæller at det her sværd i hvert fald ikke har været i den billige ende.. Ja, faktisk har Cassas far smedet det engang for mange år siden, hvilket også kan fortælles hvis man ser på det smukt udsmykkede skaft, der nærmest udformer sig til en vinge, omfattende om en funklende, blå safir lige over det sted hvor klingen går ind i skaftet.
Han hæver sværdet mod hende, koncentrere sig i en lille stund for at skabe det beskyttende lag udenom sit sværd.. han lægger ikke noget om sig selv endnu.. han vil først lige se hende an.. han selv er ikke bange for lidt småskræmmer og huk hist og her.. det har han prøvet så mange gange.
"An guárde" lyder kommandoen så

Jane nikker, og er ikke helt sikker på hvad er der hun er gået indtil. Men det var hendes eget valg og hun skubber tankerne væk, og skæver kort til sværdets skede som Cassa kaster væk. Blikket glider tilbage til modstanderens sværd, som glimter let i solen. Det ser stort og tungt ud, i modsætnings til Janes sværd; hendes sværd er langt og tyndt, og let at svinge. Hun håber at det vil komme til hendes fordel.
Hun ser hvordan han tager stilling, og langsomt rykker hun lidt rundt på sine fødder, men de finder selv hvor de skal stå. Og hun husker at hun bare skal lade sin krop reagere, den husker trods alt mest af den træning hun en gang fik.
Hun undrende ser på ham, og forstår at han komcenterer sig om at lave skjoldet, svæver mod sværdet men der er ingen forandring og snart efter lyder hans stemme. Ordene har hun hørt før, og han får det næsten til at lyde indbydende.
En gysen går gennem hende, og hun mærker at han ser hende an. Hun får røde pletter på kinderne, og trodsen vælter på i hende.
Hun træder hurtigt frem, og svinder sværdet i en blød bue, i et angreb mod hans hoved, trækker det tilbage og støder mod hans mave.
Tankerne glider ud af hendes hoved. Kampen er i gang.

Som man nok kan forvente vil Cassa parrere for sig. med en let og elegant bevægelse parrere han med et sving fra sværdet angrebet mod sit hoved, dernæst det mod maven, og så er det hans tur..
Han hæver sværdet op, så man skulle tro han ville hakke nedad.. Men i næste nu slipper han sværdet, så det falder gennem luften, griber det med den anden hånd og støder mod hendes mave.. Han sikre sig dog at hvis han rammer, vil der være en form for rund kuppel på enden af sværdet, som bare vil skubbe hende tilbage af i stedet for at spide hende..
Hans næste træk er at springe bagud, og lade sværdet danse over i den hånd hvor han før holdt det.. Han starter ud småt.. han vil jo lige se hende an..
Han virker kvik.. Men nu får vi se.. tænker han i en lettere tilfreds mine i sit eget hoved..

Hendes sværd rammer en mur; som hun havde forventet parrer han og et sug går gennem hende; det er hans tur.
Hun træder tilbage, med den ene fod for at få bedre balance og tage fra stødet, men i det samme kaster han sværdet gennem luften. Et glimt af en mand der en gang gjorde det går forbi hendes øjne. Hendes sanser reagere og hun svinger sværdet der er i luften ned i en bue, og parrer slaget i siden.
Hun tumler et par skridt tilbage, ved kraften fra slaget og hiver kort efter vejret. Men hun er ikke ramt. Selv om hendes arme er ømme, retter hun sig op og ser at hun nok gør klogt i ikke at parrer et direkte slag.
Han har trækket sig tilbage, og der er nu et godt stykke mellem dem, Jane går frem mod ham og smiler påtrods af slaget slog hårdt til hendes selvtilid.
Hun glider lidt til venstre, og laver igen et udfald mod hans skulder og svinger det så mod den modsatte hofte, træder frem så afstanden bliv mindre og forsøger at tvinge ham bagud, ved at støde mod hans mave.

Cassa smiler let da hun træder tilbage efter at have parreret hans angreb.. da hun går frem igen, lader han en ny manøvre dukke op.. han bruger det han lærte dengang han var lille og noget så ondt blev tvunget til at gå til stort set alle former for dans.. siden har det kun været ham til gode, og er skyld i hans ufattelige smidighed og veltrænede, på samme tid slanke - nej direkte tynde (til dels udmagrede) krop..
Han lader sig glide tilbage på den ene fod og undviger det første slag.. hukket mod hans hofte beslutter han sig dog for at tage.. Han vil teste noget!
Dronningen gav mig det der drageblod.. Men.. jeg ved ikke om det virker.. så nu får vi se.. hvis hans nye evne han fik dengang ikke virker.. ja så vil sværdet gå halvt igennem hans hofte.. men virker den.. ja så vil kun hans tøj flænses lidt i en rift, og hans hud vil blive øm..

Sværdet rammer, og det er tydeligt at se hvordan Cassa ikke engang forsøger at afværge det..
Det gjorde skam ondt, og han springer derfor også bagud med en hånd mod hoften.. på den måde får hun ham tvunget tilbage af..
Han flytter sin hånd og kaster et blik på sin hofte, der hvor sværdet ramte.. flytter stoffet lidt for at kunne skimte igennem den flænge der kom i tøjet, om huden er uskadt.. Og ja.. evnen virkede sørme.. hans hud er som en rustning..
Så behøves jeg kun skjoldet om mit eget sværd.. tænker han tilfreds..

Han lader sig tvinge bagud, og har planer om at undvige, parrere og den slags i et stykke tid for at udmatte hende.. senere vil han så selv gå til angreb.

Jane har for travlt med at se efter han sværd, til at bemærke noget hun sikkert ville genkende; danse trin. Det ville sikkert have inspireret hende, men også have sænket hende i fart. I stedet ser Jane mod sværdet i modstanderns hånd, men det rykker sig ikke. Og forviret ser hun sig selv svinge det mod hans hofte, hun kan ikke stanse da det går op for hende at han vil tage det. "h-hvad " gisper hun og ser hvordan han springer tilbage. Hun stopper helt og ser på ham, da han undersøger såret, læner sig endda lidt frem men smilet på hans mund, vidner om at det ikke gik rent ind. Var det skjoldet? skulle han teste det, ?
Da han vender sig mod sig igen, ser han ikke såret ud og Jane kan ikke lade hver med at sende ham et stort smil. Hun havde da slået ham tilbage OG såret ham... også selv om det var hans egen vilje.
Hun skynder sig at sænke hoved, så det ligger i skygge og sikre sig at hun stadig er med solen i rykken.
oppustet af selvsikkerhed igen, går hun frem og angriber med flere hug. Men da han bare undviger og parerer let, opdager hun at han bare leger med hende. Hun Sætter et hug ind mod hans mave men kaster sværdet lettere kejtet, som hun havde set ham gøre, heldigt griber hun det med den anden hånd og sendet i stedet hugget mod hans ryg.

Janes finte ville have lykkedes hvis ikke det lige var fordi Cassa selv havde brugt den finte for ikke så lang tid siden.. derfor er han beredt.. Han bruger endnu et af sine trin fra dansetimerne, som denne gang bliver en halv piuette, afsluttet i en spagat og et hug mod hendes ben.. et forsøg på at feje hende i gulvet.. sekundet efter er han i et spring oppe at stå igen, og med lette skridt bakker han bagud.. fortsat med et smil på læben, og ikke en eneste sveddråbe på den solbrune pande.
"De er dygtig.." komplimentere han.. han nævner ikke noget om at han ville kunne ordne hende med bind for øjnene..
"Lad os se.." starter han..
"Hvad siger De til det her" han sætter i løb.. denne gang væk fra hende.. hun vil sikkert ikke helt forstå hvorfor.. men snart vil hun få snar på dette spørgsmål..

Han sætter af på jorden, og med et højt spring, kaster han sværdet i retningen af hende.. nærmest som satte han af midt i luften, ændre han kurs i samme retning.. han skabte et lille trin af telepati i luften han kunne sætte af på, og er klar på at sætte det næste trin, og springe i retningen af hvor hun nu end vil parrere sværdet hen mod.. enten vil hun blive 'spidet' af sværdet.. hvilket i dette tilfælde bare vil sende hende i gulvet.. eller også kan hun parrere og derved få sværdet slynget i en anden retning.. Cassa vil i det tilfælde sætte af og gribe sværdet i luften før det rammer jorden..

(.. sorry den onde overlegne skrivemåde.. men.. han har sværdkamp på 10.. ^^;; og Jane på 5.. *at ikke ville have at man skal virke overpower*)

( Haha XD kært.. dont worry, :D det er bare iorden 8D)

Som forventet går hugget ikke ind, men det bare et forsøg på at vise at hun var bedre end man bare skal parrer og undvige. Hendes øjne bliver store, da han pludselig... Danser? hun ser ikke fejningen, og når kun at løfte det ene ben. Hun rammer jorden med et bumb men sætter sig hurtigt op, i forundring. " Dans?" Udbryder hun og ser at han har rejst sig igen.
Hurtigt kommer hun på benene og samler sværdet op, hun havde tabt da hun faldt..
" Er De bange?" Spørg hun leende, for hun ved at han lyver. Hun klør sig under huen, i kanten som er fugtig. Men rynker brynene, og ser ham løbe afsted. Hun tvivler stærkt på at det er på grund af hendes sværkundst.
Hun tager et par skridt tilbage og ser efter ham, sværdet bliver kastet mod hende, og hun ser ham kort hoppe i luften. Magi tænker hun og vil skule til ham, men ser ud af øjnkrogen sværdet.
Sværdet kommer nærmere og Jane træder lidt tilbage og tager sit eget sværd tilbage. Hun rammer hans sværd med kraften fra svinget og slynger det i retning af skueret med våben. Slaget skubber hende tilbage og giver genlyd i hendes arme. hun sætter i løb mod skueret og hopper op på det, og derefter ud i luften i retning af Cassa (?) der skal gribe sit eget sværd. Hun sætter et hug mod hans mave.

Cassa ændrede som sagt retning igen og efter sværdet.. hans hånd lukker sig fast om sværdets skaft, og et held for ham kun i sidste sekund så han kan få parreret hendes angreb..
Han lander igen, og lader et lille grin glide over hans læber.
"Ikke dårligt.." lyder det så.. endnu et kompliment..
Han bakker nogle skridt bagud, for at stille sig parart til endnu et angreb.. Men en svimlende fornemmelse glider ind over ham, og i nogle få sekunder står han stille. hans arme glider langsomt ned langs siden, inden sværdet glider ud af hånden på ham.
"Time.. out.." når han lige at få mumlet inden hans øjne lukkes i og han går ud som et lys..
Cassa har ikke spist i et par dage nu.. Og skønt han er halvt dæmoniskvampyr, så er hans menneskegener stadig de stærkeste.. og menneskers kroppe kan ikke klare sig uden proviant..

Cassas 182 cm høje, tynde, men veltrænede krop synker sammen som en slatten kareklud, så han ligger på siden, let sammenfoldet med sværdet ikke så langt fra sig.. Et trænet øje ville godt kunne se at det ikke var Janes sværdkunst der var skyld i besvimelsen... Men noget andet.. hvad præcist, ville nok være svært at påpege..

Da han parrer hendes hug, giver det ekstra styrke til hendes fald ned. Hun kan ikke lette det og lander hårdt på alle fire. Hun stønner og rejser sig langsomt, helt smadret er hun og kan ikke rigtig løfte sværdet.
Men alligevel hun kan ikke lade hver med at smile, da han griner. " Tak " siger hun oprindeligt, halvt hæst. Hun ligger hoved på skrå, det er sjovt at han komplimentere hende, når han selv er så meget bedre. hun smiler svagt og skal til at sige noget om ham, da han vakler tilbage.
. "Cassa?" siger hun langsomt, og går et par forsigtige skridt hen mod ham. Sværdet klinger da det glider ud af hånden på ham og da han falder om sætter hun i løb, med uventet energi hun ikke aner hvor kommer fra.
" CASSA!" hun smider sværdet hun har i hånden og knæler ved ham. Det bekymrede blik glanser ham hurtigt for sår. overanstrengelsene? Han havde allerede trænet, før hun kom og udfordrede ham. Men det giver ikke mening, for hun har set Cassa gøre sværer og hårdere ting, og så god er hun heller ikke.
Hun rusker lidt i ham, og læner sig ned over ham for at høre om han trækker vejret. Det gør han opdager hun lettet og falder lidt sammen. Hun Gentager hans navn og tager hatten af og vifter med den, for at give ham luft. "Cassa!" siger hun og rusker i ham igen.
Hendes blik glider rundt i arenaen, efter noget der kan hjælpe hende. Vand fx? måske er han dehyderet..

han er væk i nogle minutter hvor der ikke er det mindste tegn på liv, ud over hans bankende hjerte og rolige åndedræt..

Omsider åbner han dog øjnene op igen.. lyset virker skarpt efterat have haft øjnene lukket i i de minutter han var væk, så han løfter en hånd op og skærme for sit ansigt..
"Uhnm.." mumler han lavt..
"Det må De undskylde.. 2 minutter.. så kan vi fortsætte duellen.." lyder det fra ham, halv stille med et lille smil, skønt han ikke rigtig kan se noget med håndryggen for øjnene.. et held for Jane.. hun kan holde sin identitet skjult lidt endnu hvis hun ønsker det.

Han sætter sig langsomt op.
"..Bare lidt.. øh... ved ikke helt.. sikkert dehydreret eller sådan noget.." siger han dæmpet.. sidder lige for at sunde sig lidt.. han vil ikke indrømme at den virkelige grund er hans mangel på ernæring.. Han kan jo ikke selv se at han er syg.. og at det er slemt.. Han ser det ikke.. måske mest fordi han ikke ønsker at se det som en sygdom?

hans åndedrat er roligt bemærker hun, og ligger hoved lidt på skrå. Det ligner egentlig at han bare sover. Hun smiler skævt og flytter en lok, men tager sig selv i det og ligger sine hænder i skødet, mens hun igen ser rundt. Der burde virkelig være et sted til nødsituationer, folk må komme til skade hele tiden her ude.
Hendes blik farer tilbage til Cassa, da han mumler lavt. Lettelsen skyller ind over hende, han er vågnet igen. Og da han undskylder, smiler hun, hanhar ikke slået hoved så hårdt.
" Er du skør.. " udbryder hun og støtter sig til hoved, han vil fortsætte?.. " jeg giver op" fortsætter hun, dels fordi hun er bekymret for Cassa og ved at han ikke selv vil stoppe en duel, og dels - nok mest - fordi hun selv er helt smadret. Hendes krop er helt udmattet, og hun kan dårlig løfte armene, som om hendes sværd ikke var så tungt. Hun vil nødig vide hvordan Cassa har det, men noget siger hende at han ikke mærker det.
" Er du okay, Cassa?" spørg hun og flytter sig lidt, så han kan være der. " Vil du have noget vand?" spørg hun selvom der ikke er noget i nærheden, men hun skal nok løbe til byen for at finde noget, hvis han beder om det.
Hun tager huen som er landet et stykke væk. hun smed den fra sig for at ruske i ham. Nu sidder hun bare med den i skødet, og overvejer at tage den på, selv om næppe kan få håret ind under den igen.
Desuden tivler hun på om hun overhoved kan få armene der op..