Katedralens skib er et stort, nej faktisk enormt rum, med højt til lofterne, som udenpå den hvide, elegante kalkmaling er prydet med de smukkeste kalkmalerier med guldbelagte kanter. Ned fra det smukke loft med de mange buer opad, hænger der de smukkeste lysekroner et øje kunne skue. Lyssekronerne er forholdsvist nye, og af det purreste guld, flere hundrede stearinlys som hver og en skal tændes inden de isaristiske gudstjenester, og slukkes alle, hver i sær bagefter. Ned fra de mange arme på lyssekronerne, hænger de smukkeste mangekantede diamanter.. alt lige fra 6-kantede, til næsten helt rundslebne, som alle giver det lys der falder igennem dem, deres helt eget unikke skær.. På siderne af katedralens smukke, men gamle vægge, strækker der sig de smukkeste enorme mosaikruder, fra 2 meter over kirkebænkende, og næsten helt op hvor loftet begynder at udforme sig i popler.

Bagerst i det enorme, overdådige rum hænger der smukt pyntede balkonner i flere rækker, for at katedralen skal kunne rumme så mange som muligt, og helt nede for enden befinder der sig en balkon, specielt egnet til korret, og lige ovenover der, hænger endnu en balkon, hvor det enorme, smukke pibeovl er opstillet med de smukkeste piber stikkende op, så mange at det blotte øje ikke vil kunne tælle dem. alle piberne bliver nøje pudset en gang om måneden, og deres sølvbelægning vedligeholdes.

Over alteret hænger der et maleri(altertavlen) så vidunderligt, at kun de færreste har forsøgt at beskrive dets skønhed. Motivet er gudinden Isari, som i alt sin pragt skænker folket sin velsinelse. Selve alteret passer smukt til altertavlen. Det er lavet af det smukkeste formørkede kirsebærtræ, og med guldbelagte kanter. selve overfladen som man ville kunne kalde ' bordet' er af hvidt marmor, men dækket til af en smukt vævet alterdug, hvorpå en 12 armet lyssestage står placeret præcis på midten, lidt bagud mod tavlen. på hver hjørne står to enkelt lyssestager, i stand til at holde hver deres lys med en diameter på 15 cm.. Området er som i så mange andre kirker indhegnet af et lille rækværk, ligeså af kirsebærtræ med en blød pude til knæene ud mod kirkebænkende, som forøvrigt er fremstillet i det samme smukke kirsebærtræ som alteret, og belagt med guldkanter.

For at alle i katedralen skal kunne høre præsten når han taler, er der hængt nogle store, smukke gyldne horn langs væggene, som fanger lyden og forstærker den ud mod alle bænkene.. inden tjenesterne skal man åbne nogle små luer for at de virker...


Sharlen er i færd med at rydde de sidste ting op efter en senaftens gudstjeneste der sluttede for nogle timer siden..
Han er iført en smuk kjortel, så lang at den bærer et lille slæb bagpå..
Kjortlen er sort, men med de smukkeste perlemorshvide kanter, syet på af en forsølvet tråd.. Der er et utydeligt, men ganske kønt mønster i selve den sorte dragt, som passer godt til de hvide kanter.. udenpå den, bærer han en form for jakke uden ærmer, i en ubeskrivelig farve.. det nærmeste man ville kunne sige den var, ville være en perlemorshvid-sølv-sort.. alt efter hvilken vinkel man står i.

Han bærer sine læsebriller - som for øvrigt er helt nye efter han blev slået i hovedet med en bog og de gamle gik i tu..
Brillerne er runde og med en diskret sølvkant rundt om, lettere mat i det..
Hans hår er løst og hænger elegant ned af ryggen, står godt til hans smukke klædedragt, siden det er hvidt som sne..

Han er i færd med at rydde de sidste småting på plads, og børster ligenu alterdugen af med en lille bitte fin håndkost, med stråene i kosten af de fineste hårstrå fra en hvid, langhåret enhjørnings føl. ganske bløde, men stadig stive nok til at kunne børste.

nede for enden bliver en dør åbnet stille og ind træder en und kvinde.
Hendes lange sorte hår længer løst ned og hun går med lette og rolige, men også lidt nærvøse skridt op mod hvor Sharlen faktisk står.
Hun havde svært ved at finde nogen på stedet og var glad for at hun endelig havde fundet nogen.

Der kom så et svagt smil på hendes læber ide hun stoppede op.
"undskyld... hr. men jeg leder efter Fader Carlisle... har du set ham?" spurte hun så roligt ide hun let kiggede roligt på manden med sine meget lyse sølvgrå øjne.
Det havde været noget tid siden hun sidst havde været her så hun var entlig lidt glad for at være tilbage igen.

Sharlen vender sig om med en fredelig mine.. han smiler ikke, men ser nu heller ikke uvenlig ud.
"Godaften." hilser han.
"Det må være mig De søger?" spørger han med en rolig tone, holder inde i den lille fejen på alterdugen.. han lægger den lille kost fra sig og vender fronten mod hende.
"Hvad kan jeg hjælpe Dem med frøken?" spørger han i en høflig, lettere imødekommende tone..

hun kigger lidt underligt på ham og kommer med et svagt smil.
"ehm nej jeg tror ikke du er ham... for ham jeg søger har sort hår" sagde hun så og kløede sig lidt i nakken.
Hvorfor sagde han at han at det var ham?... hun kunne jo se det ikke var ham så hun var lidt forvirret lige nu.
Hun stod dog stadig roligt og så op på ham, men vendte kort blikket rundt for at kigge sig omkring på de mange smukke ting der var derinde, men hendes blik røg hurtigt tilbage på ham igen.

Sharlens ellers så fredelige udtryk, formørkes en smule.
".. De tænker på min den forrige præst.. Jeg kan desværre meddele Dem.. at han er gået bort.." Sharlen sænker blikket en smule, lægger hænderne i flade fold foran sin brystkasse, slipper med hænderne og slår det isaristiske kors med de to prikker for sit bryst, og mimer en lille bøn til sin afdøde far, om et fredeligt liv i dødsriget.. Så ser han atter op, for at lade sit blik møde Selinas igen.. Sharlens far, den forrige præst havde mørkebrune, meget lune og trygge øjne.. Sharlens derimod er lyseblå, faktisk næsten helt isblå, og med en lidt mørkere kant rundt om iris.. så ud over det hvide hår og den meget blege hud, adskiller han sig en hel del.

hun gik nærmest i chok ide hun fik det afvide og hun trådte et skridt tilbage og landede ned og sidde på en af de mange bænke/stole (eller hvad det nu er ^^")
Tænk at han var død, den præst hun altid snakkede med og som var så sød, var nu borte.

"det..." hun viste ikke lige hvad hun skulle sige, da hun var i noget af et chok lige nu.
"det er jeg ked af at høre" sagde hun og kiggede lidt ned ide hun knugede sine hænder.
hvem kan jeg så tale med nu da præsten er død... tænkte hun og skulle lige komme sig over det store chok hun lige havde fået.
Efter lidt tid kiggede hun om med et lille smil.
"han var en god præst" sagde hun så lidt efter og prøvede virkelig at være positiv, men man kunne godt se på hende at hun var virkelig såret inden i.

Sharlen nikker.
"Ja.. en fantastisk præst.. tro til det sidste.." han går om på den anden side af det lille 'stakit' der indrammer alterområdet.
Men han svigtede som far.. tænker han med et lidt nedslået blik.
"De var nært knyttet?" spørger han medlidende.. Havde man kendt den forrige præst godt, ville det ikke kræve mange minutter i selvskab med Sharlen, før man ville bemærke lighederne.. ud over at der var en del ansigtstræk til fælles, så var stemmerne jo også meget matchende.

Sharlen vil ikke være påtrængende, så han venter og ser om Selina har noget på hjerte hun ønsker at dele med ham..

hun lysner lidt op da han pludselig spørger hende om noget og hun nikker kort.
"ja jeg kunne snakke med ham om næsten alt og han hjalp mig med at vejlede mig til at gøre tingende rigtigt.."
og ved enmet Cassa var han en fantastisk lytter.. tænkte hun og rejste sig så op igen.

"jeg kom altid til ham når jeg havde noget på hjertet" sagde hun så lidt efter og betragtede kort den nye præst, der var aligevel en masse der faktisk minede en hel del om den gamle præst og det var lidt underligt..
Var de i familie eller var de venner... hvor kendte ham ham fra? det undrede hende meget.
"hvor kendte du entlig fader Carlisle fra ?" spurte hun så lidt efter

Et stilfærdigt smil glider over Sharlens ansigt.. han kendte ikke selv sin far så godt.. han havde jo kun mødt ham en enkelt gang.
han nikker forstående til det første, og da han så hører spørgsmålet om hvor han kendte ham fra, flytter han først en lille lok hår fra ansigtet, inden han svarer med en blid og venlig stemme.
"Jeg er hans søn..." lyder svaret med hovedet en anelse på sned.
Han går nogle skridt frem, og sætter sig på kirkebænken ved hendes side.. ikke så tæt på hende at det virker påtrængende, men heller ikke så langt væk, at det virker afvisende.
"Så.. De kan kalde mig ved samme navn."

hun spærede øjnene lidt op da han sagde han var Fader Carlisles søn
så havde jeg ret i at de var i familie med hinanden.. tænkte hun og kom så med et svagt smil.
Da han så satte sig på bænken, satte hun sig hurtigt ned igen og kiggede på ham igen.
"ja Fader Carlisle" svarede hun og syndes entlig det lød en smule mærkeligt at kalde ham det, men de var jo i familie så hun skulle nok bare venne sig til det.
"så må du jo være den nye præst så" sagde hun lidt efter og kom med et lille smil.
Så skulle han jo være den nye præst hun skulle snakke med.. eller skrifte som det nok hed herinde.. hun var ikke så god til det der kirkesprog.

(mener nok det hedder at skrifte når man snakker med en præst i kirken ^^")

(man skrifter når man bekender sine synder.. xD )

Sharlen nikker.
"Ja.. Jeg er fornylig overflyttet hertil." svarer han med et lidt stilfærdigt smil igen.
"Må jeg spørge Dem, hvad hedder De?" han bøjer let hovedet som et lille venligt og høfligt buk.. Han vil gerne lære de som går i kirken at kende ved navn.. og det lader til at Selina var en der ofte havde været i kirken, siden hun talte med hans afdøde far dengang.

((se selv jeg er så dum ikke at vide det... det er nok fordi jeg ikke er kristen haha XD))

Hun bukkede høfligt igen med hovedet.
"jamen så velkommen hertil Fader Carlisle" sagde hun roligt ide hun roligt kastede lidt hår om bag nakken.
hun blinkede et par gange med øjnene og så lidt spørgende ud i ansigtet, men så rakte hun sin ene hånd ud til ham som et goddag.
"mit navn er Selina" svarede hun og smilte kort til ham igen
Hvor var hun dog uhøflig ikke at have presenteret sig endnu.

Sharlen bukker let hovedet.
"Jeg takker Dem for velkomsten." siger han høfligt.. han retter hovedet op, og da hun rækker ham hånden, rækker han ligeså en hånd frem - hans er bare handskebeklædt bag en hvid, smuk handske.. Ja, han er godt dækket til.. det eneste man kan se er et lille bitte stykke af halsen, og så hans hoved..
Han trykker ganske kort hendes hånd inden han slipper igen med et let smil.
"Jeg håber De fortsat vil komme hertil, skønt min fader ikke er tilstede her længere.."

Da han trykkede hendes hånd, lagde hun godt mærke til hans hansker og faktisk havde hun siddet lidt og betragtet hans flotte tøj i lidt tid nu, da hun syndes det var virkelig flot og hun tog også sin hånd til sig igen.

hun smilte nu venligt
"tro mig det gør jeg" svarede hun til det han sagde til sidst og kiggede så rundt igen derinde hvor de sad, for der var også meget flot i selve det lokale de sad i.
"måske du kunne blive den præst jeg fremover kan snakke med?" spurte hun så og kiggede på fader Carlisle igen.

da hun slipper hans hånd igen, lægger han begge hænder på sine lår og sidder bare fuldkommen stille med et mildt lille svagt smil.
"Hvis De ønsker det således, så bliver det sådan.. Ud over at det er mit erhvert, har jeg også en personlig interesse i at hjælpe andre hvor jeg har mulighed for det.." siger han med et lille nik.. Selina virker jo også som en sød og flink pige, så selvfølgelig vil han da altid lytte og rådgive hvis hun har brug for det.

(sød og flink pige!? haha han skulle bare vide XD)

"ja du virker også til at være en flink person at snakke med" svarede hun og nikkede til det sidste han sagde.
igen virkede han kort som sin far og det fik hende endnu engang til at smile kort.
mund han så også kan hjælpe mig med cassa?... jeg kunne jo prøve.. tænkte hun.

(yir! XD.. forresten Foxy..? Jeg har fundet ud af at jeg er ordblind Oo;; )

"Det håber jeg da at De ser mig som." siger han med det samme stilfærdige smil.
Han lod blikket glide lidt rundt i kirken.. han ved at han burde se at blive færdig med sit arbejde nu... men han vil ikke bare bryde samtalen, for det ville bestemt ikke være særlig pli.

((nå da da det var da ikk så godt O.o men jeg beklager meget men skal i seng nu ^^"))

hun rejste sig hurtigt op ide hun bukkede høfligt.
"det var hyggeligt at snakke med dem fader, men jeg må virkelig smutte nu jeg havde næsten glemt jeg skulle noget meget vigtigt beklager meget" sagde hun og bakkede bagud ide hun hurtigt forsvandt.

//out

(det okay xD skal også selv snart gå o: )

Han nikker let.
"Jamen så på gensyn frøken Selina." hilser han høfligt farvel..

Da Selina har forladt katedralen fortsætter han sine småsysler, flytter nogle salmebøger på plads og hvad der nu ellers er af ting og sager, som kirketjenerene/graverne havde overset..

Tilslut forlader han kirken og forsvinder hen over de mange grønne arealer udenfor selve katedralens område.. hjem..

//out

Der lød en masse kor sang inde i den store fredfyldte sal.
blandt alle menneskerne og stemmerne, stod Sarah og sang. De øvede sig på salmerne til deres næste isaristiske gudstjeneste.

Sarah stod med foldede hænder, og lukkede øjne i mens hun stod og sang. det var en blid og klar stemme - og det lød godt.
Da de var færdige med at øve stod Sarah lidt for sig selv og tog en slurk af vandet. hun tørrede sig om munden og skruede proppen på flasken igen.
Med rolige skridt gik hun ned af trappen.. og på vej ned til udgangen.