Krystallandet
Illusiane 13.04.2009 00:04
Vejen en til kroen er bred, og to vognspor deler den op. I midten af stien er der en lille græsrabat, hvor der om sommeren vokser blå kornblomster. På hver sin side af vejen vokser der store bøgetræer, med mægtige kroner. det får kroen til at virke beskyttet, som i en eventyrshave.Karizma kommer gående på den brede sti. Gruset knaser let under hendes fødder, for hvert skridt hun tager. Ved sin side har hun Alexander, men hun har været tavs det meste af vejen. Hun spekulerer på hvordan hun skal forklare sig over for bordelmutter og ikke mindst Samson. Hun havde været væk i et par dage, fordi hun ville se landet, men havde ikke givet besked. Derudover var der jo også det med Alexander. Hun forstår ikke helt deres forhold- de er vel venner, ikke? men hvorfor får hun så sådan en underlig fornemmelse i maven, hvergang han rører hende?
Hun sukker lavt, og ser fremad. kroens lys virker meget indbydende her i natten, og hun er glad for at have en rejsekammerat. Nætterne er ikke altid lige sjove, når man er kvinde.
"Så er vi her" siger hun, og smiler til Alexander. hun stopper op lidt væk fra kroen, og venter på ham. Det er svært for hende ikke at sige alle de tanker hun bærer rundt på, og hun har allermest lyst til at knuge sig ind til ham, og mærke hans stærke greb, og høre trøstende ord. Ikke at hun er trist. Blot dybt forvirret...
~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^
