Nickazho havde som sagt sovet hele turen, og da han blev lagt ned på jorden trillede han om på ryggen og lå pænt på græsset. Han så ganske sød ud som han lå der, men det var også kun lige indtil, at Nicka åbnede munden en smule, og noget savl kom ud af munden på ham og gav et lille snork fra sig.
Han skuttede sig lidt i græsset. En hånd tog fat i en tot græs og gav sig til at hive det op, og slap det først når det var revet op. Græsset landede lige ovenpå ham, så der lå nu græs og lidt jord udover ham selv.
Noget jord ramte hans ansigt, på hans kinder, og lidt på hans læber - som havde lukket sig da han gav sig til at hive græs op.
En let rynken skar henover hans næse, da jorden ramte ham. Han gav sig til at lave nogle små 'kanin' bevægelser med næsen, da det begyndte at genere ham da det begyndte at kilde så forfærdeligt.
Nickazho slog pludselig øjnene op og satte sig op i en bræt bevægelse, samtidig med at han hev flere liter luft ind i sine lunger og udstødte et højt nys.
"AAAaaaachUUuUuUU!!!" Nicka's øjne blev lettere tunge i det efter nyset, og sad ganske stille i nogen tid. Han stirede direkte udover et kæmpe areal, og det gik først op for ham efter nogle 10 sekunder.
"ARRGH!" Fortumlet kom han på benene, inden han farede om bag Arizap, uden at ane at det faktisk var ham han gemte sig bagved i første omgang. Endnu en gang fik han et chok, da han så de mange tråde vifte frem og tilbage i luften på Arizap's ryg. Han dumpede tilbage og sad nu nede på jorden og så op på Arizap med store forskræmte øjne og et hurtigt åndedræt, mens alle brikkerne begyndte at falde på plads i hans lille hoved.
Krystallandet
