Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Adam Anthony Wallace, eller Arizaphle Ev'Acay Iulius Karp
Kaldet: Ariz, Zaphle, Zap, Zari, Julius, Iulius, Kappa, Karp, Ben, Ken, osv. Der er mange aliaser igennem livet.
Køn: Mand
Alder: 316
Fødselsdag: 11 december, en kold aften.
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isarisme.
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Et hus i byen; ikke så stort, men på 2 etager, med ialt 3 rum. På nederste etage var en boghandel og den øverste var hans hjem, med seng og kommode.
Race: Engel

Udseende

Højde: 184 cm
Vægt: 68 kg
Hudfarve: Normal. Han bliver let solbrun. Hans hud er glat og ren.
Hårfarve: Mørkebrunt, næsten sort.
Hårstil: Kort og let-krøllet.
Øjenfarve: Gule og med mørk iris.
Kropsbygning: Han er ikke pumpet, men har en stærk overkrop. Han viser den dog aldrig frem, ved brug af særligt tøj.
Hverdagstøj: Hans tøj er meget præget af det faktum at han er en engel. Hans tøj består af to tunge stof-"slag" hvorpå der er dekorationer, ringe, kors og lignende, af bly og sølv. Derfra åbnes også en kimono, i et gråligt stof.
Han har normalt spændt nogle guldplader om overkroppen, de er trekantede og takkede og ud fra disse plader stænger hans vinger, i form af lys. Vingerne er dog ikke lavet af lys, men af en energi, der nærmest kan bruges som armene. (Ligesom en blækspruttes arme) Se evt her: Klik og læs evt. Magisk evne (1).

Når han går rundt i "menneske tøj" vælger han ofte lidt finere tøj, evt. med en høj hat. En sort jakke, hvid skjorte og sorte bukser (samt selvfølgelig sorte læder sko). Fra tid til anden også et par briller på næsen, til når han skal læse bøger og lignende, da han er en smule nærsynet. Han klæder sig påpasseligt, i fint tøj og opfører sig da også som en fin herre, der har styr på tingene..
Ar, permanente skader, el.lign.: Ingen ar ell. lign.
Særlige kendetegn: Ikke sådan rigtig. Læs Info omkring udseende igennem. Du kan ikke snyde ved kun at læse Særlige kendetegn.

Magi

Magisk evne (1): Lys vinger. Han har kontrol over lyset. Dette er en evne alle Ærkeengle har og evnen bruges til at erstatte de normale, smukke fjerbeklædte vinger, med forsamlinger og fortætninger af lys, som kan bruges til hvad som helst. (Han kan dog skifte imellem at have normale fjer-vinger og "lysvinger", (Dog er der ingen fordel ved at have fjer-vinger, da de kun bruges til flyvning)). Man kan beskrive dem som lange, lysende fangarme, som han både kan bruge til at samle ting op med osv. ”Vingerne” kan kun komme ud af ryggen på ham, og han bærer ofte et par guldplader, med karakteristiske vingeformer, hvorfra hans egne vinger skyder sig ud fra.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Portaler. Han kan lave åbninger i tid og rum og evt. Kaste genstande fra et sted til et andet. Det er begrænset hvor langt væk portalens åbning kan være. Han kan altså kun lave portaler med begrænsninger. Hans portaler er heller ikke særlig store, han kan selv kravle igennem dem, men ellers er det kun arme, ben og så hans vinger der oftest benytter genvejene. Dette kan være fra at plukke et æble fra et højt træ, til at hente en koral fra havets bund. Det eneste han har brug for, er at kunne se hvor portalen skal åbnes. Han kan f.eks. ikke åbne portaler inde i et bjerg eller i træer. Det skal være hult.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter: Han er en ekstremt dygtig sværdkæmper. Han er klog og hurtig på fødderne. Han tænker hurtigt og er temmelig kvik. Han er stærk og behændig. Han er kløgtig og snu men bruger ikke sin listighed til at lægge planer – han bruger den kun til at løse problemer. Derudover har han forstand på retfærdighed.
Han kan derudover både danse og synge, dog gør han det ikke så ofte. (Dette kan skyldes det faktum at engle som så ikke danser. Dette hører for det meste til dæmonerne. (Om man så kan kalde dæmonernes dans for en rigtig dans, kan man betvivle, eftersom det oftest ligner nogle retarderede menneskeskikkelser, der hopper hovmodigt rundt, hinker, imens de, uden nogen form for balance, svinger vildt rundt med armene.) Man kan så vurdere hvorfor det er at det er dæmonerne der danser og ikke engle, men Arizaphle har aldrig rigtig haft nogen trang til at danse; overHOVEDET!) - Når jeg siger ikke så ofte, så skal det forstås som aldrig.
Svagheder: Han har svært ved at kontrollere sit temprement og sin styrke. Han dømmer folk meget hurtigt, bla. På hvorvidt de ligner om de kan slås eller ej, og ikke så meget på særlig meget andet.
Interesser: Mennesker, krig og menneskelige følelser. Han interesserer sig for alle de menneskelige følelser; Had, glæde, lyst osv. Derudover interesserer han sig meget for myter og menneskers svar på forskellige ting, som de ikke kunne forklare, så som torden, livets oprindelse mv. Derudover interesserer han sig meget for bøger, og læser dem "for meget".
Drømme/ønsker: Han ønsker intet. Han har ikke nogen forhåbninger til sit "liv". Det eneste han egentlig vil er at skabe fred imellem det gode og det onde. Han ønsker fred, trods han ved, at 'Den Store Krig' er behøvet, for at verden kan genskabes, i perfekt stand; uden had, vrede og ondskab.
Elsker: Han elsker ikke noget, sådan helt konkret. Han elsker renhed og "det at være til", samt alt der er "ægte". Dette er et princip som han går meget op i. Han elsker dog også strategiske spil såsom skak, eftersom han bryder sig enormt fornøjet med strategiske spil, tanker og viden. Han elsker viden og hungrer efter den. Han læser alle oplysende bøger og samler på de bøger, der er sjældne. Han har en god hukommelse, så han husker for det meste alt det han læser (Dette medfører at han har mange hundrede års viden bag sig.).
Hader: Afmagt, falskneri og løgne. Han hader derudover også alt han ikke forstår. Han bryder sig ikke så meget om regn og torden, eftersom det vagter ham en del problemer når han flyver eller opholder sig udenfor. (Samt at det er dybt frustrerende, når man sidder og læser i en stol på terrassen, og regnen fugter siderne, så de bliver ujævne, skæve og får bogen til at fylde det dobbelte af hvad den normalt ville. Dette har resulteret i, at Arizaphle har måtte udbygge sine bog-reoler et utal af gange.)
Andet omkring personlighed: Han er ligeglad med krigen som så, altså hader han den ikke, støtter den snarere, da han er vild med stategiske spil; og denne krig er i hans øjne et spil. Derfor elsker han også at spille skak, da han ser det som et perfekt billede på krystallandet. De sorte imod de hvide, og de hvide har på nuværende tidspunkt mistet deres dronning.
Arizaphle kan fra tid til anden være helt igennem ligeglad med andre væsner. Levende. Døde. Det betyder intet. Det er ikke vigtigt. Men han er ikke nogen ond person. Han er venlig og charmerende og ønsker sådan set ikke noget ondt for andre. Han vil bare gerne have at det han mener er rigtigt, sker fyldest. Det er hans job.

Baggrundshistorie

Barndom: Arizaphle blev født menneske. Han var en troende dreng og gik ofte i kirke. Han bad for sin familie og dem han holdt af, og sørgede for at holde sig på etiske og nedskrevne reglers gode side. Han var en venlig person af natur, og ligeså intelligent og nysgerrig. Han lærte hurtigt alt, der var værd at vide om sin Gudinde, og han tilbad hende trofast, i den tro, at freden ville være med ham.
Arizaphles fødselsnavn var Adam, Arizaphle var et navn han tog til sig langt senere. Meget langt.

Han var den førstefødte af 3 drenge og 2 piger. Han var født under en snestorm i en lille landsby vest for "storbyen". Da drengen blev født gik der ikke mange timer før snestormen hørte op, og det blev muligt at gå udenfor igen. Dette havde selvfølgelig ikke noget med drengen at gøre, men forældrene mente at denne søn var en guds gave, eftersom hans fødsel havde bragt dejligt vejr med sig.

Drengen gik i pænt tøj og gik på en skole, hvor han lærte at læse og skrive. Han blev opdraget som en ung mand, og han var ikke en dreng i lang tid, eftersom han fik en masse regler at følge. Han var dygtig i skolen og gjorde sine pligter i hjemmet. Han hjalp faren i hans boghandel, og læste hver dag, alle de bøger han kunne nå. Han hungrede efter viden.

Fortid frem til nu: En dag, da Adam lige var fyldt 24, tog han ind til byen for at handle ind for sin far. Der var et market i byen, hvor en gammel ven af familien, havde meddelt, at han havde bragt nye, spændende bøger, fra alverdens lande og steder. Han var den ældste af sine søskende og forældrene var gamle; Derfor var det ham der gik til bymidten og købe, handle og sælge.
Det var en sen vinterdag, da han besluttede sig for at tage hjem. Den aften blev der begået indbrud i den nærliggende bank og barber. Tyvene slog forbipasserende ned og kæmpede sig igennem de befolkede gader, med magt og råstyrke. De slog om sig fra side til side, på børn, kvinder og gamle. Adam forsøgte at blande sig og stoppe mændene, hvilket resulterede i at de greb ham og trak ham med sig. De brugte ham som gidsel, hvilket var smart, da Adam var imod brugen af vold, og vagter og lignende ikke kunne gøre noget, når tyvende truede med at kappe hovedet af boghandlerens ældste søn.
Tyvene fik nu en ny idé: De ville tage ham med sig, og have en løsesum for livet på knægten. De burede ham inde, i en lille, dunkel, fugtig kælder.
Adam husker ikke meget fra perioden i kælderen. Han husker blot at der var en væmmelig stank, bæl mørkt og han fik sjældent mad. Han sad der i lang tid. Han sørgede dog for at bede hver "aften", trods han ikke vidste hvornår det var aften og hvornår det var dag, men han bad med jævne mellemrum, 'talte til gudinden' og bad om forladelse for de synder, der måtte have bragt ham i denne situation.
Da der endelig kom lys nede i cellen, blev han hentet og slæbt op i et andet rum hvor han fik en sæk over hovedet. Der blev mumlet noget om, at løsesummen var blevet udbetalt, men at de aldrig havde aftalt at knægten skulle udleveres med eller uden hoved.
Disse sidste sekunder husker han ganske tydeligt. Sækkens ru overflade kildede hans læber, imens han hviskede:
"Ondskab er en skygge, et mørke under vore øjne. Jeg tror på godhed. I evighed. Og for altid. Amen."
Hans bortførere lod ham tale ud, før de på grufuld vis henrettede ham.

Hvordan det gik til, kan Arizaphle ikke huske med sikkerhed. Pludselig en dag var det bare sket. Han havde sukket og betragtet det hele fra et andet perspektiv. Han havde været en engel så længe han kunne huske, men det var nu heller ikke meget, for huske, det kunne han ikke.
En engel var han blevet, og han havde aldrig fundet ud af hvordan eller hvorfor. Der havde hverken været lys på himlen, et brag eller nogen anden magisk lyd eller noget unaturligt lys: pludselig sad han bare dér, i en helt anden verden, hvor intet var rigtigt eller forkert. Det var bare.
Han anede ikke hvilken gud der havde gjort dette imod ham, men han var overbevist om at godheden eksisterede, så han troede på lysets gudinde og tjente hende. Han var lige så uvidende som menneskerne på jorden. Og så alligevel. Han havde fået en chance til: Noget måtte han havde gjort rigtigt, og eftersom han ikke blev "straffet" for at være en engel, der troede på "noget forkert", så måtte han da have ret i lidt af det han troede på. Eller også var hans gerninger for vigtige til at han skulle forsvinde fra livet.

Værste minde: Tiden i cellen...
Bedste minde: Han har haft mange gode minder: Sin familie, hver gang han fløj i himlen mv.. Det er svært at pointere én god oplevelse der er bedre.
Barndomshjem: En lille by vest for "storbyen" (På kortet bare "Byen")


Familie: Han har 2 brødre, og 2 søstre. Han er den ældste i familien. Han havde også en mor og far. De er dog alle døde nu, da det er uendelig mange år siden.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel