Slettet Karakter
Krystalisianer
Race /
Slettet Bruger 16.03.2009 16:50
Beskrivelse vil komme senere!!---
Det havde egentligt været temmeligt sent Ytriel var kommet hjem med den unge mørkhårede i sin favn. Han havde haft en stor trang til at tage den mindre i et varmt og tiltrængt bad, for at få lugten af værtshus og snusk væk. Men istedet havde han valgt at putte den lille ind på en af de fornemt indrettede gæsteværelser. De var ikke så store som hans eget private værelse, men det her var alligevel rigeligt stort og smukt pyntet. Der var skam ikke sparet på detaljerne. Udsigten fra balkonen gik hen over en større og meget velholdt have, dog var vinduet til balkonen lukket og gardinerne trukket for. Dette værelse lå tæt op af Ytriels, så den ældre dæmon kunne høre og tage ind og se til den mindre, sovende skikkelse når det var.
Nu sad han på en mindre polstret taburet, og betragtede nysgerrigt, årvågent den andens ansigts-træk, som den lå og sov i de store bløde dyner, godt holdt oppe med nogle edderdunspuder. Mon han kunne få navnet ud af det lille pyttedyr når den vågnede igen? Af sikkerheds hensyn havde han taget en spand og en fugtig klud med sig, hvis nu den lille fremmede skabning skulle vise sig at have meget stærke tømmermænd. Hans hale dunkede kort imod gulvet.